9 Ét- og femårs-gennemgang

Ved et- og femårsgennemgang er det vigtigt, at det undersøges, om der forekommer fugtproblemer i det byggeri, der nu har været i drift i henholdsvis ét og fem år.

Hvis der er fugtproblemer, er det vigtig at finde ud af årsagen til problemerne, især om fugtproblemerne skyldes fejl i byggeriet, eller om de skyldes uhensigtsmæssig drift eller skader under brug. 

Problemer kan stamme fra indbygget fugt eller skimmel, som ikke blev udbedret inden færdiggørelsen af byggeriet, eller kan være opstået undervejs som følge af fejl i projekteringen, fejl i udførelsen, forkert brug eller skader, fx rørbrud. 

Reklamationer over fejl eller svigt, der skyldes den projekterende eller den udførende, skal løbende anmeldes, efterhånden som de opdages. 

Hvis der ved et- eller femårsgennemgangen konstateres fugtproblemer, kan det være yderst vanskeligt at finde årsagen til problemerne. Bygherren bør derfor overveje at tilknytte en fugtsagkyndig ved disse eftersyn. 

I forbindelse med et- og femårsgennemgangen er det hensigtsmæssigt at inddrage de fugtmålinger, der sidst blev foretaget på byggeriet, for eventuelt at identificere særligt sårbare forhold. Hvis der allerede var fugtproblemer under byggeriet, bør det kontrolleres, at de afhjælpende foranstaltninger, som blev gennemført, faktisk har afhjulpet problemerne. Det er især vigtigt i tilfælde, hvor det blev vurderet, at fugtindholdet ville falde til et acceptabelt niveau, uden risiko for at der opstod fugtskade. Kontrolmålinger af udviklingen i fugtindholdet bør senest kontrolleres ved etårsgennemgangen.  

Ved etårsgennemgangen er det vigtigt, at såvel bygherren, driftsherren og den projekterende som den udførende er repræsenteret. 

Hvis der konstateres fugtproblemer, er det vigtigt, at driftsherren kan dokumentere, at drift og vedligehold er udført korrekt, så uhensigtsmæssig drift kan udelukkes som årsag til problemerne. 

Driftsherren har også ved etårsgennemgangen mulighed for at tilegne sig vigtig viden om byggeriets opførelse og herigennem sikre sig, at driften er i overensstemmelse med intentionerne i byggeprojektet, så eventuelle fremtidige fugtskader kan hindres eller forebygges. 

Ved femårsgennemgangen kan det være hensigtsmæssigt at vælge en ny fugtsagkyndig, som ikke tidligere har været involveret i byggeriet. 

For at sikre sig, at fugtforholdene er tilfredsstillende, er det ofte nødvendigt at udføre kontrolmålinger. 

Den relative luftfugtighed varierer med temperaturen, således at der i opvarmede områder skal kompenseres for et normalt stort fugtindhold i luften om sommeren, og at det kan være meget tørt om vinteren, mens uopvarmede kolde områder, fx ventilerede tagrum, naturligt vil have et højt fugtniveau om vinteren. Det kræver en god bygningsfysisk indsigt at tolke måleresultaterne og vurdere, om fugtforholdene forventes at være værre eller bedre på andre årstider. Denne viden besidder den fugtsagkyndige, som det kan overvejes at knytte til eftersynene. Hvis der er fugtproblemer, er det fornuftigt forud for et- og femårsgennemgangene, at have gennemført et måleprogram, der spænder over en længere periode, og som kan fremlægges som dokumentation forud for eftersynene. Måleprogrammet kan også gennemføres for at sikre sig mod fugtproblemer, uanset om man har mistanke herom eller ej. 

Der fugtmåles de steder, hvor erfaringen viser, at der oftest er fugtskader: 

Det er dog ikke alle disse steder, et forhøjet fugtniveau nødvendigvis kan tilskrives fugtforholdene under byggeprocessen. 

Resultaterne skal sammenholdes med forventelige forhold.  

I svært tilgængelige områder, og hvor der er stort ønske om at kunne dokumentere eller kontrollere fugtforhold i en længere periode, kan det overvejes at indbygge dataloggere, som løbende giver et billede af udviklingen i fugtforholdene. 

Hvis der konstateres områder med forhøjet fugt, skal årsagen findes. Hvis denne ikke er åbenbar, kan det være nødvendigt at følge udviklingen over tid.  

Enhver måling skal følges op af en vurdering af resultaterne, så der tages stilling til, om målingerne viser forhold, der er acceptable, eller der er behov for indgriben. En årsagsredegørelse vil afgøre, om problemet er en følge af fugtforholdene under byggeprocessen eller opstået i driftsfasen. 

Eventuelle fugttekniske mangler fra afleveringen følges der op på, fx i form af vurdering af eventuelle løbende fugtmålinger eller nye målinger. I denne vurdering tages der højde for årstidsvariationer.