7 afhjælpning
Formålet med afhjælpning er at bringe materialer eller bygningsdele tilbage til den standard, som oprindelig var forudsat, herunder med hensyn til fugtindhold og udseende. Afhjælpning kan således ske, både hvor der allerede er sket en skade, og hvor der er svigt, dvs. nærliggende risiko for, at der sker en skade.
Ofte er det også ønskeligt i forbindelse med undersøgelse af fugtskader eller svigt og efterfølgende afhjælpning at placere ansvaret for, at problemet er opstået.
I det følgende anvendes betegnelsen skader både om allerede opståede skader og om svigt, hvor der er sket opfugtning med nærliggende risiko for skader.
Ved afhjælpning af fugtskader skal:
Årsagen til opfugtning og/eller fugtskade findes (og ansvaret eventuelt placeres).
Årsagen elimineres, så skaden ikke forværres (eller kommer igen efter afhjælpning).
Skadesomfanget fastlægges.
Opfugtning udtørres, og skader skal udbedres, så der ikke er risiko for følgeskader, fx skimmelvækst, nedbrydning af konstruktionen og/eller risiko for påvirkning af bygningens brugere.
Udbedringsarbejder, fx udtørring, afrensning, udskiftning eller reetablering, kontrolleres for at sikre, at udbedringen er sket korrekt. Der skal opnås samme kvalitet, som oprindeligt forudsat. Arbejdet kvalitetssikres.
Det dokumenteres, at udtørring/afhjælpning er sket korrekt, herunder fx dokumentation for, at der ikke er skimmel på materialeoverflader.
I tilfælde af skimmelvækst skal det dokumenteres, at skimmelsvampen er fjernet.
Bemærk, at når der konstateres forhøjet fugtniveau på en byggeplads, kan hurtig indgriben og korrekt afhjælpning betyde, at opfugtning og/eller skade stoppes, og eventuelle følgeskader reduceres eller måske helt elimineres.
7.1 Årsager til fugtskader
Årsager til fugtskader er mange, og de værktøjer, som kan tages i anvendelse for at afsløre dem, er lige så mangfoldige. Det er vigtigt at finde årsagen til den konstaterede opfugtning og deraf følgende skade.
Årsager til skader kan stamme fra alle byggeriets faser fra produktion, transport, opbevaring indbygning og til ibrugtagning.
I nogle tilfælde er årsagen åbenlys, fx opfugtning, der er sket under transport som følge af manglende emballering. Forholdet bliver set og registreret ved modtagekontrollen. I sådanne tilfælde er årsagen elimineret, når materialet eller bygningsdelen modtages på byggepladsen (transporten er overstået). Tilbage i en sådan situation er kun at vurdere, om opfugtningen er så kraftig og/eller af et sådant omfang, at materiale/bygningsdel skal returneres, eller om der kan ske forsvarlig udtørring mv.
Hvis betondæk eller -gulve udsættes for store mængder nedbør inden lukning af bygningen, kan der ske betydelig opfugtning. I sådanne tilfælde er skadesårsagen også åbenlys, men den eneste mulighed for afhjælpning er at udtørre dækket, hvilket kan være meget tidskrævende.
Hvis skadesårsagen ikke er åbenbar, er det naturligt i første omgang at anvende det kvalitetssikringsmateriale, som er udarbejdet i forbindelse med produktion, opbevaring, transport, modtagekontrol, opbevaring på byggepladsen og montering, for om muligt at finde skadesårsagen (eller eliminere nogle af de mulige skadesårsager). Hvis gennemgang af kvalitetssikringsmaterialet ikke er tilstrækkeligt, må yderligere undersøgelse ske ved besigtigelse og eventuelt måling – herunder nødvendige destruktive indgreb. Dette er illustreret med et eksempel herunder.
7.1.1 Eksempel: Opfugtning af færdig tagkonstruktion opbygget af præfabrikerede elementer
Klarlæggelse af skadesårsagen er vanskeligt, fordi der er flere mulige årsager til opfugtning, fx 1) byggefugt (fugt kan være kommet ind i forbindelse med transport, oplagring eller under indbygning), 2) fugtindtrængning på grund dårligt udførte detaljer, eller 3) fugtindtrængning inde fra bygningen under udtørring af byggefugt, fx på grund af mangelfuldt udført samling eller tilslutning af dampspærre.
Det er nødvendigt at gennemgå alle tænkelige skadesårsager. I dette tilfælde må der fx ske gennemgang af kvalitetssikringsmateriale i forbindelse med produktion, transport, modtagekontrol, opbevaring på byggepladsen og montering for om muligt at finde eller eliminere nogle af de mulige skadesårsager.
Det vil som regel også være nødvendigt at undersøge det færdige tag. Der indledes normalt med en besigtigelse, ofte efterfulgt af målinger og eventuelt destruktive indgreb for at klarlægge skadesårsagen og skadens omfang.
Både skadens karakter (alvorlig eller ej) og dens omfang er nødvendige for at tage stilling til, hvordan udbedring kan ske.
Her skal det erindres, at selv en begrænset utæthed, fx en forkert udført inddækning, kan medføre indtrængning af vand, som i uheldige tilfælde kan brede sig i store dele af konstruktionen. Det er derfor vigtigt, at undersøgelsen omfatter alle områder, hvor der kan tænkes at være skader.
Resultat:
7.2 Eliminering af skadesårsagen
For at undgå, at en skade breder sig eller kommer igen, skal årsagen til skaden elimineres.
I nogle tilfælde er opfugtning midlertidig, fx mindre opfugtning under transport eller under byggeriets udførelse. Her er skadesårsagen fjernet, når den pågældende fase af byggeriet er slut. Risikoen for fugtrelaterede følgeskader kræver dog, at opfugtningen også er udtørret til et acceptabelt niveau.
I andre tilfælde er skadesårsagen permanent, fx en utæt dampspærre i en loftskonstruktion. En sådan skade medfører, at varm, fugtig rumluft kan trænge op i tagkonstruktionen, hvor den vil blive afkølet, hvorved den relative luftfugtighed stiger. Eliminering af skadesårsagen er væsentlig, fordi der vil vedblive at trænge fugtig rumluft op i tagkonstruktionen, indtil utætheden er udbedret. Udbedring kræver, at utætheden i dampspærren findes og udbedres, hvilket kan være meget besværligt og bekosteligt.
Når der er tale om permanente skadesårsager, skal undersøgelse af skadens årsag og omfang også omfatte en vurdering af, hvordan udbedring kan ske.
Resultat:
7.3 Udbedring
Ved opfugtede konstruktioner er det ofte nødvendigt at udtørre konstruktionerne, inden afhjælpningsarbejder igangsættes. Udtørring skal ske tilstrækkeligt længe til, at udbedringsarbejderne med sikkerhed kan ske, uden at fugtproblemerne kommer igen. Dette vil ofte kræve, at der foretages løbende registrering af fugtforholdene i den pågældende konstruktion og eventuelt også i nabokonstruktioner for at undersøge, om fugtindholdet er acceptabelt. Alternativt kan der undertiden indlægges fugtspærre/dampspærre for at sikre fugtfølsomme materialer. Udtørringsmuligheder er beskrevet i afsnit 6.3, Planlagt udtørring.
Det er altid vigtigt ved fugtskader at gribe hurtigt ind. Ved kortvarige lækager kan hurtig indgriben betyde, at der kun er behov for effektiv udtørring og ikke udbedring af egentlige skader. I andre tilfælde kan både karakteren og omfanget af skader reduceres, og følgeskader kan måske helt undgås.
Ved udbedring af skader, der skyldes byggefugt eller udførelsesfejl, kan konstruktionsopbygningen som udgangspunkt bibeholdes. Udbedringsarbejdet består typisk i udtørring og afrensning, udskiftning eller reparation i nødvendigt omfang. Selvom konstruktionsopbygningen kan bibeholdes, kan afhjælpningen være omfattende, fordi det ofte vil være nødvendigt at skille bygningsdelen ad for at kunne udtørre den og afrense for skimmelsvamp. Eksempelvis kræver opfugtning af isolering i hulmure udtørring gennem huller i væggen, og opfugtning af skeletvægge med to lag gipskarton betyder som regel, at væggen skal udskiftes.
Ved projekteringsfejl er det normalt nødvendigt at foretage ændringer i konstruktionsopbygningen. En ny løsning må i sådanne tilfælde projekteres (af en person med viden om byggeteknik og fugtforhold).
For afgrænsning af, hvor omfattende udskiftning eller afrensning skal være, henvises til SBi-anvisning 274, Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering.
Resultat:
7.4 Kontrol og dokumentation af afhjælpning
De samme kvalitetssikringsprocedurer, som blev anvendt oprindeligt, skal også (mindst) overholdes ved afhjælpning. Derudover skal der ske kontrol af udfaldskravene for udbedringsarbejderne, se afsnit 7.3, Udbedring.
7.5 Eksempler på afhjælpning
I det følgende er beskrevet eksempler, der illustrerer forskellige former for afhjælpning. Eksemplerne med trægulv på betondæk og med porebetonvægge er en fortsættelse af tidligere anvendte eksempler (i øvrige byggefaser).
7.5.1 Trægulv på betondæk
Ved et trægulv på et betonhuldæk er der udført en fugtspærre af epoxy. Det viser sig efter en periode, at brædderne får kraftigt såkaldt ‘vaskebræt’, dvs. tværkrumme brædder. Dette opfattes normalt som et tegn på, at der sker opfugtning af bræddernes underside.
Årsagsafklaring
KS-materialet gennemgås for om muligt at finde årsagen til problemet – herunder, om udførelsen er sket i overensstemmelse med leverandøranvisninger for de anvendte materialer (brædder, lim, fugtspærre (epoxy) og eventuelt spartelmasse).
Rengøringsprocedure og vedligeholdsarbejder gennemgås for om muligt at finde årsagen til problemet.
Om nødvendigt foretages oplukning af gulvet for at finde årsagen.
En mulig skadesårsag er, at fugtspærren er påført i for tyndt lag, så der ikke opnås tilstrækkelig diffusionsmodstand af fugtspærren.
Udbedring
Når årsagen er identificeret, overvejes, hvordan udbedring kan ske. Fx ved afslibning efter udtørring (lettere vaskebræt) eller ved udskiftning (mere udpræget vaskebræt, som vurderes at være uopretteligt).
7.5.2 Porebetonvægge
Til lejlighedsskel og til bagmure i skalmurede facader anvendes 100 mm porebeton og 200 mm mineraluld i hulrum. Det blev forudsat, at vægge og hulmure blev afdækket med murfolie som natlukning under byggeriet, indtil der var etableret tag. Herefter skulle murafdækningen erstattes af tagets afdækning med presenninger og senere undertag.
I forbindelse med kraftig regn og blæst blæste afdækningen af murene en del steder. Porebetonen blev opfugtet, og der kom vand ned i isoleringen både i lejlighedsskel og facademure.
Årsagsafklaring
Årsagen er åbenlys: Afdækningerne er blæst af.
Udbedring
Efter at husene er blevet lukket, startes affugtning med sorptionsaffugtere.
Det viser sig imidlertid, at fugten i porebetonvæggene ikke tørrer ud som forventet. Ligevægtsfugten i porebetonen i de nederste 0,5 meter af væggene kan i nogle huse ikke komme ned på 75 % RF (ca. 5 vægt-%), som er kravet for at kunne malebehandle.
Ved yderligere undersøgelser viser det sig, at der fortsat er vand i mineralulden i væggene, og dette skal udtørres gennem porebetonen, hvilket er meget tidskrævende. Det besluttes derfor at etablere huller pr. 1,0 meter i bunden af væggene og tilsvarende ca. 1,0 meter over gulv for at udtørre isoleringen med affugtet luft.
I løbet af ca. to uger kan det ved måling konstateres, at mineralulden er udtørret, og porebetonen er nede på en ligevægtsfugt på under 75 % RF.
7.5.3 Dampspærre og undertag
Under opførelse af et parcelhus er der opstået skimmelvækst på undertaget og spærsiderne i tagrummet. Desuden er isoleringen opfugtet. Undertaget er diffusionsåbent, og tagrummet er uventileret.
Årsagsafklaring
KS-materialet gennemgås for om muligt at finde årsagen til problemet.
Det undersøges, om dampspærre og undertag er monteret i overensstemmelse med leverandøranvisninger for de anvendte materialer (dampspærre og undertag).
Ved besigtigelse kunne det konstateres, at der ikke var ventilation, at der havde været tilbagedryp af kondenseret fugt fra undertaget, og at der var utætheder i dampspærren, fordi der var boret huller til halogenspots.
Ved indhentning af oplysninger kunne det desuden konstateres, at loftslemmen havde været åben i forbindelse med installation af ventilationsanlæg.
Årsagen kunne herefter fastslås som fugtig rumluft, der var trængt op fra de underliggende rum i den periode, hvor pudslagene på gulvene blev udtørret.
Der var i modstrid med gældende retningslinjer ikke sørget for, at dampspærren var tæt og loftslemme lukkede, før udtørring blev igangsat. Der var heller ikke sørget for den anviste svage ventilation af taget (som var med diffusionsåbent undertag), jf. SBi-anvisning 273, Tage.
Udbedring
Ved udbedring elimineres årsagerne til de konstaterede problemer, dvs. dampspærren udbedres, og der etableres ventilation i henhold til gældende retningslinjer.
Udbedringen af isolering og undertag afhænger af, hvor meget skimmel der kan konstateres, og hvor våd isoleringen er. Undertaget afrenses, hvis det er af en type, som kan afrenses, ellers må det udskiftes. Isoleringen kan bevares, hvis der kun er let opfugtning, og der ikke er skimmelvækst på den. Ellers må den udskiftes.
7.5.4 Vand under strøgulv på beton
Et terrændæk udført som strøgulv på beton er blevet opfugtet som følge af vandindtrængning fra indgangsparti, hvor niveaufri adgang er etableret med flisebelægning direkte op til dørens bundstykke (uden sokkelaffugter/voldgravsløsning). Vand er løbet ind under gulvet og har opfugtet både trægulv på strøer og betonen under fugtspærren.
Årsagsafklaring
KS-materialet gennemgås for om muligt at finde årsagen til problemet.
Det undersøges på stedet, om vand fra flisebelægning uhindret kan trænge ind i huset. I givet fald vurderes, hvordan muligheden for vandindtrængning kan elimineres.
I dette tilfælde viste det sig, at flisebelægningen havde et lille fald ind mod huset, og at der derfor kunne stå en vandpyt op mod bundstykket i døren. Vand kunne herfra trænge ind under bundstykket, som ikke var tæt samlet mod fundament, og videre ned under trægulvet.
Udbedring
Ved udbedring elimineres først skadesårsagen, og derefter udbedres/udskiftes de materialer, der er opfugtede og/eller har skimmelvækst.
Der etableres korrekt niveaufri adgang med rende foran dør (eventuelt i form af en voldgravsløsning).
Flisebelægning (herunder eventuel rampe og platform) ændres, så den får fald væk fra huset.
Omfanget af opfugtningen af betondækket bestemmes, hvilket normalt betyder, at det er nødvendigt at fjerne trægulvet. I nogle tilfælde, hvis det vurderes, der kun har været kortvarig og beskeden opfugtning, kan undersøgelse måske ske via stikprøvekontrol i huller i trægulvet.
Det undersøges, om der er opstået skimmelvækst i konstruktionen, fx på betondæk, lægter eller underside af gulvbrædder.
Hvis der ikke er skimmelvækst, affugtes gulvet, fx med affugter. Hvis hele gulvet ikke fjernes, kan udtørring eventuelt ske ved at indblæse affugtet luft gennem huller i gulvet i hver side af rummet. Vær opmærksom på, at luften ikke bliver for varm, idet dette kan medføre risiko for yderligere skimmelvækst på grund af de fugtige omgivelser.
Hvis der er skimmelvækst i konstruktionen, fx på lægter og gulvbrædder, må betonen afrenses, og der må lægges nyt trægulv (og eventuelt ny fugtspærre).