1 INDLEDNING

1.1 Baggrund

Hidtil har de fleste anvisninger om fugt i byggeriet omhandlet brugsfasen/driftssituationen, som normalt er meget længere end projekterings- og byggefasen.

Mange beslutninger af betydning for, om der opstår fugtskader i brugsfasen, træffes dog i projekteringsfasen. Der er derfor god grund til at fokusere på værktøjer, som kan hjælpe til at gøre bygninger mere robuste over for fugtskader, fx konstruktiv beskyttelse.

Det er også velkendt, at byggeri tilføres store mængder vand og fugt under byggeprocessen. Dette er ofte blevet opfattet som uundgåeligt, og fugten var blot noget, der skulle tørre ud i løbet af de første år efter færdiggørelsen.

Imidlertid har der ofte været sager, hvor opfugtning af materialer og konstruktioner i byggefasen har medført, at den færdige bygning har indeholdt så meget fugt, at materialer og bygningsdele har fået skimmelvækst, inden bygningen blev taget i brug. Det kan medføre, at nye konstruktioner skal skilles ad, så de kan renses og udtørres. I nogle tilfælde har der været så omfattende skader, at nyopførte bygninger er blevet revet ned.

Problemer med fugt i byggefasen kan medføre betydelige udgifter til både forlængelse af byggeperioden, nye materialer og ekstra arbejdstimer. I nogle tilfælde har udgifterne været tocifrede millionbeløb.

I erkendelse af, at der er behov for øget opmærksomhed på området, er bestemmelserne om fugt og skimmel i byggeprocessen skærpet i de seneste bygningsreglementer.

For at opnå øget erkendelse af problemerne hos alle byggeriets parter er det vigtigt, at der sker en holdningsændring med hensyn til arbejdet med at lave gode, fugtsikre bygninger. Der er samlet meget kompetence hos byggeriets parter, og det gælder om at få denne kompetence aktiveret, spredt og udnyttet.

Nogle af de emner, der skal fokuseres på, er at:

Øge kompetencen om fugtproblemer, og hvordan de undgås.
Lægge vægt på, at der opnås en fælles holdning til undgåelse af fugtproblemer.
Prioritere fugtsikkerhed.
Udarbejde en plan for fugtsikkert byggeri, som inkluderer alle parter – også leverandører.

Med denne anvisning gives der retningslinjer for, hvordan håndtering af fugt i byggefasen kan bidrage til at opfylde bygningsreglementets krav på området.

1.2 Læsevejledning

Denne anvisning er udarbejdet som en hjælp til at håndtere fugt i projekterings- og byggefasen, således at bygningsreglementets bestemmelser og intentioner vedrørende fugtindhold kan overholdes og dokumenteres. Det er hensigten, at anvisningen skal medvirke til at undgå fugtskader og til at sikre sunde og velegnede bygninger. Udformning af byggeriet, så det også i driftsfasen vil være fri for fugtproblemer, er kun beskrevet i mindre omfang, men disse forhold er nærmere beskrevet i anden litteratur, fx SBi-anvisning 277, Fugt i bygninger – teori, beregning og undersøgelse, SBi-anvisning 279, Fugt i bygninger – bygningsdele samt i diverse andre publikationer, fx anvisninger fra Træinformation og Gulvbranchen. I litteraturlisten findes et udvalg af relevante referencer og links til publikationer om fugt i udvalgte konstruktioner.

Denne anvisning indeholder først en række generelle afsnit, der omhandler forhold af betydning for en vellykket gennemførelse af et byggeris samlede byggefase, se afsnit 2. Dernæst følger afsnit opdelt efter byggeriets forskellige faser, herunder afhjælpning og et- og femårseftersyn, se afsnit 3-9, så brugeren kan gå direkte til den fase/aktivitet, der er interessant i den aktuelle situation. Anvisningen er således mere tænkt som et opslagsværk end som et dokument, der skal læses fortløbende.

1.3 Myndighedskrav

Et byggeri skal altid overholde kravene i bygningsreglementet. Derudover kan myndighederne stille specifikke krav til dokumentation, herunder af om krav til fugtforhold kan forventes opfyldt. Bygningsreglement 2018 stiller følgende krav til fugt i byggeriet:

§ 165	Ved udførelse af byggearbejder skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold, såsom sne, regn og kulde, er nødvendige for at beskytte fugtfølsomme materialer, og så det sikres, at der ikke indbygges fugt i bygningen under opførelsen.
§ 334	Bygninger skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så vand og fugt ikke medfører risiko for personers sundhed eller skader på bygningen.
§ 335	Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af fugt som følge af fugttransport fra indeluften. Kuldebroer i klimaskærmen må ikke medføre problemer med f.eks. kondensdannelse og skimmelvækst.
§ 336	Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp.
§ 337	Bygninger skal sikres mod indtrængning af vand fra grundvand og overfladevand. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden.
§ 338	Klimaskærmen skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så der er tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand, og så det på en forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller tagnedløb afledes til afløb.

I vejledningsteksten til bygningsreglementet står bl.a.:

Det er vigtigt at vælge robuste løsninger, dvs. enten løsninger, der forhindrer fugtpåvirkninger, eller at der vælges materialer, der kan modstå de påvirkninger, der er eller kan forventes, i eller på bygningen.
Det skal sikres, at konstruktionerne ved indbygning ikke har et fugtindhold, der medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Ligeledes skal det sikres, at konstruktionerne ikke opfugtes i byggefasen, eller at der indbygges materialer med synlig skimmelvækst.
Ved nybyggeri og renovering bør fugtbelastningen medtages i vurderingen af, om der er tilstrækkelig ventilation og luftbevægelse i alle rum. Ved valg af ventilationsstrategi, materialer, konstruktioner og bygningsdele bør der i projekterings-, udførelses- samt brugsfasen tages hensyn til den fugtproduktion, temperatur, luftudskiftning og luftbevægelse, der kan forekomme i bygningen, således at forudsætningerne for et sundt indeklima skabes, og så byggekomponenter og konstruktioner ikke nedbrydes eller skimmelsvampe dannes.

I tilknytning til vejledningens tekst følger det af de generelle bestemmelser i bygningsreglementet, at der både ved nybyggeri og renovering bør tages hensyn til fugtbelastningen. Ved valg af konstruktioner og bygningsdele bør der i projekterings- og udførelsesfasen tages hensyn til den fugtbelastning (fugtproduktion, luftskifte og luftcirkulation), der er i bygningen, så der skabes forudsætninger for et godt indeklima, og så byggekomponenter og konstruktioner ikke nedbrydes.

1.3.1 Myndighedsbehandling

Kommunen kan stille krav om dokumentation af, at bygningsreglementets krav er opfyldt, hvis de vurderer, at der er usikkerhed om, hvorvidt forholdene er i overensstemmelse med lovgivningen. Det er kommunens sagsbehandlere, som beslutter, hvornår det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at bede om dokumentation. Kommunen bør vejlede i, hvad en sådan dokumentation skal indeholde, således at byggeriets parter er klar over, hvad der forlanges, allerede i forbindelse med udstedelse af en byggetilladelse.

Eksempelvis kan der kræves dokumentation for, at materialer, der har været opbevaret på pladsen, har været beskyttet mod opfugtning. Det anbefales, at man løbende dokumenterer, hvordan man har opbevaret fugtfølsomme materialer, fx ved billeddokumentation eller kvalitetssikringsdokumenter.

1.4 Byggeriets faser

De af byggeriets faser, som har størst betydning for håndtering af fugt i byggeprocessen, er i denne anvisning opdelt som illustreret i figur 1. Opdelingen er inspireret af Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Landskab 2018, der er udarbejdet af FRI, PLR og DANSKE ARK, men medtager også andre forhold med relevans for håndtering af fugt i byggefasen. Der er derfor medtaget en afhjælpningsfase samt et- og femårsgennemgange.

Figur 1. Byggeriets faser, som de er opdelt og behandlet i denne anvisning. I hver fase sker der aktiviteter, hvis relevans for fugtforholdene i byggeriet er beskrevet i et selvstændigt afsnit.

Forslagsfasen

I denne fase udarbejdes et dispositionsforslag og et projektforslag på basis af et byggeprogram, som indeholder bygherrens krav og ønsker til den færdige bygning. Byggestyregruppen træffer de principielle beslutninger om grundplan, facader, materialevalg, installationer osv.

Projekteringsfase og udbud

I projekteringsfasen bliver hele byggeopgaven tegnet og beskrevet i detaljer. Der bliver lavet udbudsmateriale med en detaljeringsgrad, så det kan danne grundlag for udbud, udarbejdelse af projekt og udførelse.

Hvem der foretager den endelige projektering, afhænger af entrepriseformen.

Udførelsesfasen

I udførelsesfasen rykker entreprenører og håndværkere ind på byggepladsen og opfører bygningen i overensstemmelse med det projekterede og eventuelle ændringer, der aftales undervejs.

Hvis der konstateres problemer undervejs, vurderes og aftales det mellem projekteringsleder og byggeleder, hvordan problemer samt eventuelle ændringer og udbedringer kan håndteres. Eventuelle ændringer eller udbedringer gennemføres som aftalt.

Brugsfasen – brugerne rykker ind

Når entreprenører og håndværkere er færdige, og den formelle afleveringsforretning er gennemført, kan den nye bygning tages i brug.

Et- og femårsgennemgang

Ved et- og femårsgennemgangene kontrolleres det, at alt er i orden, eller om der kan konstateres svigt eller skader. Ved svigt eller skader skal det aftales, hvordan udbedring kan udføres, og udbedring gennemføres derefter som aftalt.

1.4.1 Byggeriets aktiviteter og parter

Anvisningen er udarbejdet med grundlag i de forskellige aktiviteter i byggeriet, med fokus på byggeriets processer frem for organisering. Det skyldes, at det er udformning og processer, der har betydning for fugtforholdene, fx har entrepriseformen typisk stor betydning for organiseringen, men ofte kun ringe/ingen indflydelse på fugtforholdene.

Det gælder generelt, og dermed også for fugtforhold i byggeriet, at hver part har ansvar for eget arbejde.

Der opstår næsten altid uforudsete problemer og behov for ændringer undervejs. Derfor er det vigtigt, at der er god kommunikation mellem alle involverede parter og åbenhed i beslutningsprocessen, når der skal træffes nye beslutninger.

Hurtig aktion er ofte meget væsentlig, hvis der opstår eller er risiko for, at der kan opstå fugtproblemer. Derfor bør enhver, der opdager potentielle eller eksisterende fugtproblemer, gøre opmærksom på det over for den ansvarlige, fx byggelederen. Det gælder især på byggepladsen, hvor fx overdækninger kan forskubbe sig, eller der er utilsigtet vandpåvirkning. Her bør enhver straks gøre opmærksom på problemet, også selvom de berørte forhold ikke har indflydelse på eget arbejde. Der er normalt ikke nogen juridisk forpligtigelse til at gøre anskrig, men for byggesagens bedste bør alle bidrage til at begrænse fugtskader mest muligt. Eventuelt bør det fremgå af kontrakterne, at enhver, der færdes på byggepladsen, fx entreprenør/håndværker eller rådgiver, er forpligtet til at påtale utilsigtet fugtpåvirkning.