8 Aflevering – Hvad skal fugt­dokumentationen indeholde

Når et byggeri afleveres, sker det ved en afleveringsforretning, hvor den udførende overdrager en række dokumenter til bygherren. Disse dokumenter viser bl.a., at byggeriet overholder kravene i bygningsreglementet til det pågældende byggeri og de krav, der blev stillet i forbindelse med byggetilladelsen. I dette materiale indgår bl.a. kvalitetssikringsmaterialet, som mindst bør indeholde oplysninger om forholdsregler mod opfugtning af materialer og bygning under udførelsen, herunder kontrolplaner og fugtmålinger.

Dokumentation af fugtforholdene er vigtig for at styre byggesager og forebygge skader på grund af byggefugt. I forbindelse med tvister om fejl og mangler ved udførte byggeopgaver kan dokumentation for fugtforholdene være afgørende for sagens udfald.

Dokumentationen skal bestå af alt for byggearbejdet relevant materiale, herunder forudsætninger, overordnede beskrivelser, tegningsmateriale, beregninger, prøvningsresultater, måleresultater mv.  

Ved afleveringsforretningen deltager normalt både bygherre, dennes rådgivere og den udførende. Ved afleveringsforretningen bliver der udarbejdet en afleveringsprotokol, som også indeholder en mangelliste. Hvis fugtniveauet nogle steder er for højt, noteres dette som mangel. I hvert enkelt tilfælde må det vurderes, hvordan for højt fugtniveau kan udbedres, se tabel 26, der viser forskellige udbedringsmåder. 

Tabel 26. Forskellige måder at udbedre højt fugtniveau i materialer/bygningsdele på. Den nødvendige udbedring afhænger af den aktuelle situation. 

Hvis vurdering af en bygningsdels fugtindhold sker på baggrund af løbende fugtmålinger, kan det pågældende forhold kontrolleres igen på baggrund af måleresultater i forbindelse med etårseftersyn. 

For at dokumentation af fugtmålinger mv. fremstår ensartet og er sammenlignelig, anbefales det så vidt muligt at anvende et standardiseret rapportsystem.

Et byggeri skal udføres i henhold til bygningsreglementet og dermed fugtteknisk korrekt. Ofte vil bygherren forlange at få dokumentation for fugtforholdene, hvilket også bør være en del af den almindelige kvalitetssikring. For at sikre, at fugtdokumentationen svarer til myndighedernes forventning, vil det ofte være en god idé at diskutere niveauet med myndighederne, fx gennem en forhåndsdialog, se afsnit 1.3, Myndighedskrav. 

En generel beskrivelse af, hvad dokumentationen kan indeholde, findes i notatet Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke fra Erhvervs- og Byggestyrelsen/SBI, 2011. 

Af dokumentationen skal det tydeligt fremgå, hvem der har foretaget fugtmålinger, hvor og hvornår målingerne er foretaget, med hvilken type instrument, ved hvilken temperatur og med hvilket resultat. 

Det kan være hensigtsmæssigt i forbindelse med målingerne også at notere vejrforhold, især hvis det drejer sig om nedbørsperioder ved byggerier med interimsafdækninger. Dårligt vejr er ingen undskyldning for en dårlig overdækning. Oplysningerne kan være med til at lette tolkningen af resultaterne og dermed en eventuel årsagsafklaring. I afleveringssituationen er årsagen irrelevant for bygherre og myndigheder, men klarlægges årsagen, kan det være med til at påpege forhold, der bør ændres for at forhindre nye opfugtninger andre steder i byggeriet, hvis afleveringen foretages i etaper. 

Fugtmålinger sker løbende i byggeriet, så der hverken indbygges våde materialer, eller så materialer under byggeriet har været opfugtet til et niveau, der har betydet, at der har været skimmelvækst. Foretages der kun målinger, inden konstruktionerne lukkes, er der ingen sikkerhed for, at der ikke gemmer sig større mængder døde skimmelsvampe i konstruktionerne, hvilket kan betyde begrænsninger i byggeriets anvendelse. 

Fugtmålingerne samles og vurderes, og der gives en samlet konklusion. Hvis der er områder med usikkerhed om, hvorvidt et forhøjet fugtniveau kan nedbringes efter afleveringen uden at udskifte materialet, skal dette påpeges i mangellisten. I givet fald bør der også være forslag til udbedring, fx ved at stille forslag om udtørring med tilhørende kontrolmålinger af fugt samt eventuelt undersøgelse for skimmelvækst. 

Ved aflevering skal det kontrolleres, at:

Dette eksempel handler om, hvordan fugtproblemer, der var forventet løst før afleveringen, kan vise sig stadig at volde vanskeligheder. Eksemplet er en fortsættelse af eksemplet med lejlighedsskel og bagmure af porebeton, som tidligere er anvendt i kapitlerne om de andre faser af byggeriet. 

Til lejlighedsskel og til bagmure i skalmurede facader anvendes 100 mm porebeton og 200 mm mineraluld i hulrum. Afdækninger har været blæst af under udførelsen, men væggene og hulrummet med isolering er blevet udtørret til ligevægt med luft med højst 75 % RF. 

Ved afleveringen viser det sig, at der i nogle huse kan konstateres opfugtede fodpaneler, og når disse demonteres, er der skimmelvækst på bagsiden. 

Fugtmåling i porebetonvæggene viser, at de ikke er tilstrækkeligt udtørret. Den oprindelige registrering og/eller udtørring af fugtskader har ikke været tilstrækkelig, og der må derfor iværksættes afhjælpning/udtørring. 

Fodpaneler fjernes, og væv og maling fjernes fra vægge. Skimmelsvamp afrenses, og der iværksættes affugtning af rumluften med sorptionsaffugter. 

Da opfugtningen af væggene i disse huse er moderat, fjernes parketgulvene ikke. Affugtningen må derfor foretages med forsigtighed, da parketgulvene ellers kan tage skade. Der affugtes derfor kun ned til ca. 30-35 % RF. 

Efter ca. tre uger er væggene udtørret, og glasvæv, malebehandling og nye fodpaneler reetableres, efter at der er udført kontrol af, at der ikke er opstået skimmelvækst på vægoverflader.