Gå til indhold

6 Udførelse – arbejdet på byggepladsen

Ved udførelse af et byggearbejde skal det sikres, at konstruktioner og materialer ikke skades af vand eller højt fugtindhold. Hermed menes, at der ved aflevering ikke er materialer eller bygningsdele med skimmelsvamp eller med et fugtindhold, som efter ibrugtagning giver risiko for skimmelsvamp. 
Byggeledelsen styrer byggeriets samlede forløb med tilhørende dokumentation og er med til at udarbejde en organisationsplan, der tydeligt definerer rollerne og sørger for koordineringen af fælles aktiviteter på byggepladsen. 
Fagtilsynet skal sikre byggeriets kvalitet ved kvantitativ og kvalitativ kontrol i form af stikprøvetilsyn. Omfanget aftales mellem bygherre og projekterende. Fagtilsynet udarbejder en tilsynsplan på grundlag af bygherrens ønsker og byggesagens kompleksitet. 
Der skal følges op på projektet ved løbende præciseringer, ændringer og tilpasninger.  
For at reducere risikoen for fugtskader er det vigtigt, at arbejdet tilrettelægges, så lukning af bygningen kan ske hurtigst muligt. Eventuelt kan byggeriet deles op i etaper, som kan lukkes efterhånden, som de bliver færdige. 
Nogle arbejder kan ikke udføres ved nedbør, fordi risikoen for opfugtning af underliggende bygningsdele er stor, fx tagdækning på et varmt tag. Ved sådanne arbejder er det også vigtigt, at der sker natlukning, så bygningen er beskyttet mod nedbør uden for arbejdstid.
I forbindelse med renovering eller ombygning af eksisterende byggeri, hvor der er mistanke om fugtproblemer, skal der før opstart være foretaget besigtigelse og eventuelt fugtmålinger for at vurdere, om de eksisterende forhold er acceptable, jf. SBi-anvisning 279, Fugt i bygninger – bygningsdele.  
Målinger er især relevante, hvis der er mistanke om, at der er fugt i dele af den eksisterende konstruktion. Måling af fugt er også vigtig som grundlag for vurdering af fremtidige fugtforhold, hvis der ændres på brugsforholdene ved renoveringen, fx ventilations- eller varmeforhold.  
Den udførende skal være specielt opmærksom på følgende: 
  • Entreprenøren skal have en plan for fugthåndtering, som tager udgangspunkt i projektmaterialets fugtstrategi, og som også omfatter byggepladsforhold. Planen fremlægges ved opstart af byggeriet.
  • Der skal foreligge beredskabsplaner med forslag til indgreb i tilfælde af, at uheldet er ude, og der sker fugtskade. Beredskabsplaner aftales ved opstart.  
  • Der skal ske kontrol og dokumentation af fugtindhold i materialer under hele byggeprocessen, dvs. ved modtagelse, under oplagring, ved indbygning og lukning af konstruktionen. Resultater fra kontrol og målinger registreres og arkiveres tilgængeligt på byggepladsen. 
  • De registrerede fugtindhold skal løbende vurderes og følges op af korrigerende tiltag ved overtrædelse af krav, fx om udtørring af materialer. 
  • I tilfælde af projektændringer genovervejes konsekvenserne for fugtforholdene. 
I dette afsnit om udførelsesfasen beskrives de beslutninger, som skal træffes i hver delfase af udførelsen: 
  • Opstart og detailplanlægning af byggeplads 
  • Materialer og bygningsdele  
  • Byggepladsen 
  • Planlagt udtørring 
  • Projektændringer 
  • Dokumentation. 

6.1 Opstart og detailplanlægning af byggeplads 

Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilke risikobehæftede forhold der er i projektet med hensyn til fugt. Disse forhold gennemgås ved et projektopstartsmøde. Entreprenøren bør herunder redegøre for, hvordan det er planlagt at undgå fugtskader under udførelsen med ekstra fokus på de risikobehæftede forhold.
Følgende forhold bør mindst indgå for at undgå fugtproblemer: 
  • Krav til materialers fugtindhold ved levering. 
  • Hvem der kontrollerer materialers og bygningsdeles fugtindhold ved levering.
  • Hvordan materialers og bygningsdeles fugtindhold kontrolleres (og indføjes i KS-materiale). 
  • Hvordan der sikres mod opfugtning ved håndtering og lagring. 
  • Hvem der sikrer, at der tages forholdsregler mod nedbør i god tid (på baggrund af, at vejrudsigter og vejrradar følges).
  • Sikring af ufærdige konstruktioner mod opfugtning fra nedbør mv. 
  • Hurtig lukning af bygning. 
  • Plan for udtørring af byggefugt. 
  • Fugtkontrol af kritiske detaljer, konstruktioner og materialer før lukning eller indbygning.
  • Fremlæggelse af projektets udbudskontrolskemaer med entreprenørens rettelser og tilføjelser. 
Entreprenørens redegørelse kan være en selvstændig fugtstrategi, eller det kan være en konkretisering af projektets fugtstrategi. 
Der foretages løbende fugtmålinger i henhold til fugtstrategi, eller det aftales, hvilke målinger der skal udføres. Det aftales, hvem der skal måle, hvor der skal måles, hvornår der skal måles, og hvor mange målinger der skal foretages pr. gang. Der skal aftales fremgangsmåde både med hensyn til materialer og bygningsdele, som er oplagret, og som skal indbygges. 
Hvor der er medvirken af en fugtsagkyndig, som ikke selv står for målingerne, skal det sikres, at de aftalte måleresultater leveres i en form og et omfang, så den fugtsagkyndige kan vurdere og konkludere på baggrund heraf. 

6.1.1 Byggepladsen 

I projekteringsfasen er der beskrevet en byggepladsplan, og det er vurderet og besluttet, hvordan byggeriet skal overdækkes. Disse planer skal ved starten af udførelsesfasen detailplanlægges. 
Før opstart skal det vurderes, hvilke oplagringsfaciliteter der bliver behov for i forbindelse med udførelsen. Herunder skal der også være en plan for oplagring, hvis der sker forsinkelser af byggeriet, så materialer, der leveres til aftalt tid, ikke ødelægges af vejrlig på pladsen i forbindelse med oplagring.  
Derudover skal lagerpladserne indeholde nødvendig plads for transport, fx med kran eller truck. Hvert fag skal have uhindret adgang til egne materialer.  
Byggepladsens veje, stier og pladser til lager og opmagasinering kan med fordel placeres på fremtidige veje og parkeringspladser. Afvanding og bortledning af regnvand fra overfladen bør være etableret, før materialer leveres på pladsen. 

Overdækning. 

Der skal træffes foranstaltninger for at beskytte fugtfølsomme materialer og konstruktioner, og så det sikres, at der ikke indbygges fugt i bygningen under opførelsen. Kun færdige beklædninger med lukkede detaljer må udsættes for vejrlig. Dette kan fx ske ved overdækning, se afsnit 4.3.1, Afvanding og totaloverdækning. 

Afslutninger og midlertidige lukninger 

Ved brug af totaloverdækning er konstruktionerne allerede beskyttet mod nedbør, og der er derfor ikke behov for yderligere forholdsregler. Er det valgt at bygge uden totaloverdækning, skal byggeriet sikres mod nedbør med midlertidige afdækninger, herunder natlukning ved arbejdsdagens afslutning. 
Interimsafdækninger og natlukninger skal kunne modstå regn og vind, fx ved følgende foranstaltninger: 
  • Vinduer kan afdækkes midlertidigt med plastfolie eller vindspærre. 
  • Ved udlægning af isolering og tagdækning skal der anvendes natlukning, når taget forlades under udlægningen, så vand ikke kan løbe ind i isoleringen, se figur 35. 
  • Åbentstående murværk afdækkes med murpap eller presenning. Det skal sikres, at afdækningen ligger fast, og at vand bortledes fra overdækningen.  
  • Ved etagebyggeri af beton kan der for hver anden til tredje etage monteres kraftig byggepladsmembran på betondækket. Herefter kan arbejder med lukning og udtørring påbegyndes på de færdige etager.
Figur 35 viser interimsafdækning af blotlagt isolering
Figur 35. Interimsafdækning af blotlagt isolering. Ved arbejdsdagens slutning udføres natlukning, når taget forlades under udlægningen, således at vand ikke kan løbe ind i isoleringen. For tagpaptage kan det fx ske ved at lukke med en fuldsvejst strimmel tagpap over isoleringen. 

Afvanding 

Før etablering af klimaskærmens afvanding, fx tagrender, tagbrønde, dræn mv., er der risiko for vandskader. I planlægningen skal der derfor tages højde for, hvordan regnvand bortledes i byggefasen, så skader på den ufærdige bygning afværges. 
Interimsafvanding af afdækninger og overdækninger skal sikre, at vandet føres så langt væk, at det ikke opfugter bygningen. Afløb bør etableres hurtigst muligt, og midlertidige tagnedløb skal afvande til regnvandsbrønd. 
Midlertidige foranstaltninger til bortledning af regnvand, fx midlertidige brønde og nedløb, skal være udført robust, så de kan modstå kraftig regn og blæst. Ved varsling af særligt hårde vejrforhold bør der foretages forstærkning af de dele, som sikrer byggeriet mod vandskader.  
Anvendelse af poser som midlertidige nedløb skal så vidt muligt undgås, da de sjældent holder tætte. Hvis de anvendes, er det en forudsætning, at de fastholdes sikkert til afløb. Ved etagebyggeri vil poser sjældent være egnede. Her bør fleksslanger eller andet fast materiale anvendes. 
Afvanding fra totaloverdækning skal også være sikret i hele byggeperioden, fx stort udhæng og midlertidig tagrende med nedløb. 

6.2 Materialer og bygningsdele

Det er væsentligt, at det klart er aftalt, hvem der har ansvaret under transporten af materialer og komponenter. Normalt vil det være leverandøren, som står for transporten, der også har ansvaret. 

6.2.1 Modtagekontrol 

Figur 36 viser at man ved modtagelsen skal kontrollere fugtindhold i materialer og bygningsdele.
Figur 36. Fugtindhold i materialer og bygningsdele skal kontrolleres ved modtagelse. 
Ved alle leverancer af byggevarer skal der foretages modtagekontrol, som mindst bør omfatte følgende: 
  • Visuel vurdering af, om der er tegn på vand- eller fugtskader.
  • Kontrol af eventuel emballering, som skal være intakt og egnet til anvendelse under den videre håndtering eller lagring på pladsen. 
  • Hvis det er relevant, foretages stikprøvevise fugtmålinger for at kontrollere, om materialer/byggevarer overholder de aftalte krav til fugtindhold. 
Kontrolmålingerne anvendes også til at vurdere, hvordan de pågældende byggevarer skal håndteres og eventuelt oplagres på byggepladsen. Ved leverancer med for højt fugtindhold skal det sikres, at forholdet straks vurderes, og nødvendige tiltag iværksættes, fx at leverancen returneres, eller at der iværksættes affugtning inden indbygning. 

6.1.2 Lagring på byggepladsen 

Figur 37 viser, at byggematerialer og bygningsdele skal lagres tørt, velventileret og beskyttet mod solen
Figur 37. Byggematerialer og bygningsdele skal lagres tørt, velventileret og beskyttet mod solpåvirkning.
Materialer og bygningsdele, som leveres på pladsen til senere brug, skal bringes direkte ind på oplagringspladsen, jf. tabel 17. Ved opbevaring skal materialer og komponenter typisk beskyttes mod: 
  • Fugt nedefra 
  • Regn og slagregn oppefra 
  • Direkte solpåvirkning. 
Oplagringsfaciliteterne bør være udført, så overfladevand afledes/bortledes. Der bør desuden være reserveret et område til oplagring af bestilte leverancer i tilfælde af forsinkelser.
Materialer til brug indendørs i opvarmet bygning kan normalt ikke forventes at kunne tåle opbevaring under overdækning i det fri, men må forventes at kræve opvarmet lagerplads. Materialer med særlige krav til temperatur og fugtforhold, fx fugtfølsomme materialer, sættes i container eller lignende, hvor temperatur- og fugtforhold er kontrollerede. 
For større elementer, hvor monteringen er afhængig af tørvejr, fx tagelementer og volumenelementer, må leverancen udsættes, hvis der er nedbør. Der skal i givet fald være mulighed for at udsætte monteringen. Hvorvidt leverancen skal returneres eller oplagres, hvis montagen udsættes, skal være afklaret i projektet på forhånd. 
I tabel 17 gives der eksempler på, hvordan forskellige byggevarer typisk bør opbevares på byggepladsen. Nogle byggevarer optræder flere steder, fx letklinkerbetonelementer. Cementbaserede materialer er normalt robuste over for opfugtning og kan efterfølgende udtørre uden skade på materialet. Den forventede udtørringstid efter opfugtning kan imidlertid blive så lang (årevis), at det er en fordel at beskytte elementerne mod opfugtning, fordi de måske senere skal sammenbygges med fugtfølsomme materialer. 
Det må derfor for det aktuelle byggeri altid vurderes, om fugtforholdene ved indbygning medfører, at en byggevare – som selv er robust over for fugtpåvirkning – bør holdes tør under oplagring på byggepladsen.  
For træbaserede produkter bør plastikemballage i nogle tilfælde fjernes, mens det i andre tilfælde er vigtigt at opbevare materialerne i emballagen, fx gulvbrædder. For træbaserede materialer/byggevarer, som oplagres uden emballage, er det vigtigt at sørge for, at oplagring sker, så der er ventilation mellem de enkelte materialer, fx ved oppinding. 
For sammensatte elementer er det mest fugtfølsomme materiale bestemmende for kravene til opbevaring og lagring. 
Luftens naturlige temperatur- og fugtforhold kan under ugunstige betingelser medføre risiko for, at der sker skader på materialer, fx i form af misfarvning og skimmelvækst på ubehandlet træ. Ved valg af oplagring på byggepladsen skal forhold som årstid og forventet oplagringstid derfor indgå i vurderingen af oplagringsbetingelserne. Om nødvendigt kan der være behov for opvarmning eller affugtning af oplagringspladsen. 
Bygningsdele, elementer og materialer, som oplagres i længere tid, skal løbende kontrolleres for at sikre, at fugtindholdet er acceptabelt. 
Visuelt og ved målinger bør følgende løbende kontrolleres: 
  • At der ikke er kondens (eller tegn herpå) på materialer eller emballage. 
  • At der ikke er misfarvninger fra skimmelsvamp eller vandskjolder på materialer/byggevarer. 
  • At fugtmålinger udføres i det omfang og med det interval, som blev aftalt ved opstart. 
  • At måleresultater fra indbyggede dataloggere ikke overskrider den aftalte kritiske grænse. 

Overdækning og underlag, indpakning/udpakning 

Overdækning sikrer mod regn og slagregn samt direkte sol. Underlaget skal være tørt og uden væsentlig fordampning. Eventuelt udlægges plast for at undgå fugt fra underlaget, og byggevarer anbringes hævet fra underlaget, så direkte kontakt undgås. Regnvand skal ledes uden om områder med overdækning. Oplagringspladsen skal være velventileret.
På trods af overdækning og tæt indpakning kan omfordeling af fugt medføre, at der bliver for højt fugtindhold nogle steder i materialet. Hvis fugten ikke kan fordampe, kan det medføre skader på materialet. 
Ved levering af byggevarer skal det vurderes, om de skal pakkes om/ud, så fugtforholdene under lagring på byggepladsen ikke bliver et problem. Beskyttes materialer og elementer mod direkte sol, er risikoen for uheldig omfordeling af fugt mindre, se figur 30. 
Udpakning af leverede bygningsdele/materialer og oplagring med god luftcirkulation mellem de enkelte materialer kan være med til at sikre mod opfugtning.
Når der er temperaturforskel over et materiale eller en byggevare, omfordeles fugten. Der, hvor fugten koncentreres, skal den kunne tørre ud eller bortledes, for at der ikke skal være risiko for fugtskader, jf. afsnit 4.2.5, Byggepladsen.

Overvågning 

Materialer og bygningsdele kan overvåges ved løbende, stikprøvevise målinger eller anvendelse (eventuelt indbygning) af dataloggere. Derved kan det sikres, at der kan gribes ind, hvis fugtindholdet stiger til et uacceptabelt niveau. 

6.3 Planlagt udtørring

figur 38 viser, at byggeri skal hurtigt under tag for at reducere risikoen for fugtskader
Figur 38. For at reducere risikoen for fugtskader bør byggeri bringes hurtigt under tag, så unødig opfugtning på grund af nedbør undgås, og så udtørring kan begynde, fx med affugter som vist. 
I byggefasen anvendes sædvanligvis flere materialer, som er produceret med vand, som efterfølgende skal tørre ud, fx beton, puds og maling. Nogle materialer stiller særlige krav til temperatur- og fugtforhold under hærdning og udtørring, fx skal beton beskyttes mod for hurtig udtørring for at undgå svindrevner.   
Tunge materialer, fx beton, opnår typisk først deres ligevægtsfugtindhold, efter at bygningen er taget i brug. Det skal derfor sikres, at den overskydende fugt fra disse materialer kan udtørre i bygningens første levetid, uden at fugten skader andre materialer eller konstruktioner. Vær varsom med at hæve temperaturen, da kombinationen af høj temperatur og høj RF medfører risiko for skimmelvækst. I stedet kan affugtning ske med sorptionsaffugter, som også virker ved lav temperatur.
Der stilles ofte krav om kontrol af, at materialernes fugtindhold er tørret ned til et acceptabelt niveau, før videre arbejde er muligt, og der kan også være behov for at tage stilling til, om der skal anvendes dampspærre/fugtspærre mellem fugtholdige materialer, fx beton, og fugtfølsomme materialer, fx gips eller træ. For trægulve på betondæk gælder fx, at enten skal dækket være tørret ud til porefugtindhold på under 65 % RF, eller også skal det fugtfølsomme trægulv beskyttes mod fugten i betondækket med en fugtspærre. Desuden skal restfugten have mulighed for at tørre ud igennem materialer og konstruktioner, som kan tåle det. 
Ved forceret udtørring frigives store mængder fugt, som skal fjernes effektivt, uden at der sker skader på andre bygningsdele. Eksempelvis skal dampspærren færdiggøres, inden der sættes varme på bygningen og startes affugtning for at udtørre betondækket. Herved hindres, at fugten presses ud i omgivende bygningsdele, fx vægge og lofter, som indeholder fugtfølsomme materialer som træ. 
Ved udtørring af byggefugt skal følgende indgå i overvejelserne: 
  • Hurtig udtørring kan forhindre, at der sker vækst af skimmelsvampe og råd. 
  • For hurtig udtørring, hvor RF i rummene er meget lav, kan dog medføre risiko for skader på træ og træbaserede materialer, fx at træ sprækker eller deformeres. 
  • Forceret udtørring af beton igangsættes først, når betonen er afhærdet. 
  • Gulvvarme i betondæk kan tændes, når huset er lukket. Opvarmning skal ske gradvist. Gulvvarmen må højst være 5 °C varmere end betondækket ved opstart, og temperaturen kan så øges med 5 °C pr. døgn, indtil den kommer op på den ønskede fremløbstemperatur. 
  • Ved opvarmning fremskyndes udtørring af betonen og hærdehastigheden. Udtørringen skal afpasses, så der ikke opstår svindrevner. 
  • Når isolering er monteret, skal dampspærre straks opsættes, især i vinterhalvåret. Bygningen må ikke opvarmes, før dampspærren er færdigmonteret, fordi fugten ellers kan trænge ud i alle konstruktioner. 
  • Hvis kun dele af en bygning varmes op, skal det sikres, at der ikke kan ske luftstrømning til uopvarmede dele, fordi det kan medføre opfugtning, når den varme fugtige luft afkøles. Fugtvandring kan fx hindres med (tætte) interimsvægge af plastfolie. 
  • Fugt skal fjernes ved affugtning eller opvarmning kombineret med ventilation.
  • For konstruktioner, som skal udtørre, skal der være frie overflader, så luft kan cirkulere omkring dem. Der må derfor ikke placeres materialer mod flader, som skal udtørre, da det forsinker udtørringen lokalt og desuden medfører risiko for skimmelvækst. 
  • Behov for udtørring er ofte væsentligt mindre for elementer leveret fra fabrik.
  • For trækonstruktioner, som indeholder isoleringsmaterialer og er opfugtet i en grad, som kræver affugtning, skal isoleringsmaterialerne fjernes, inden affugtning begyndes. 
  • Anvendelse af selvudtørrende beton, hvor størstedelen af det tilsatte vand bindes fysisk og kemisk i materialer, kan reducere mængden af byggefugt.  
  • Udtørring er tids- og energikrævende – for nogle materialer, fx beton, kan udtørring tage flere måneder/år afhængigt af geometri og udtørringsbetingelser.

6.3.1 Tørretid 

Tørretiden for byggefugt kan være lang, op til flere år. Normalt skal der udtørres så længe, at fugten når ned på et acceptabelt niveau, dvs. et niveau, som kan håndteres, uden at der opstår fugtproblemer, se figur 3. Restfugten kan så tørre ud i løbet af de første brugsår. 
Til estimering af den forventede tørretid tages udgangspunkt i erfaringer og målinger. Byggefugt i beton kan estimeres med Aalborg Portlands beregningsmodel, se www.aalborgportland.dk, og udtørring af andre materialer kan fx estimeres ved at anvende beregninger med programmerne Wufi eller Match.  
Tørretiden for konstruktioner og materialer afhænger af en række parametre:
  • Materialetypen.
  • Fugtindholdet, når udtørring begyndes.
  • Det kritiske fugtniveau, som ønskes opnået efter udtørring.
  • Udtørringsmulighederne.
  • Konstruktionens/materialets dimensioner.
  • Den relative fugtighed (RF) i den omgivende luft.
  • Temperaturen.

Materialetypen

Materialets opbygning har stor betydning for udtørringstiden. Materialer, som er uden porer, bliver i princippet kun fugtige på overfladen og vil derfor hurtigt tørre ud. For materialer med porer er udtørringstiden afhængig af porernes mængde og størrelse. Materialer med forholdsvis store porer, fx træ, murværk og porebeton, vil som hovedregel tørre hurtigere ud end materialer med små porer, fx beton, hvor fugt typisk vil være længere tid om at bevæge sig fra materialets indre og frem til overfladen.
Det er vanskeligt at vurdere udtørringstider for sammensatte konstruktioner, hvor der indgår flere materialer, men en vurdering bør inkludere både temperatur og RF i omgivelserne. Det har også betydning for udtørringshastigheden, hvis der anvendes primere, spartelmasser eller flydemørtler, da disse kan være forholdsvis diffusionstætte og dermed forsinke udtørringen af de underliggende materialer. Det kan være nødvendigt at udtørre dele af en konstruktion, inden der fortsættes, fx udtørring af EPS-beton, inden der udføres afretningslag.
Ved udførelse af sammensatte konstruktioner – især på betondæk – anbefales det, at der måles på de enkelte lag, som helst skal være tørret tilstrækkeligt ud, inden næste lag lægges på. Hvor meget udtørring der er nødvendig, afhænger af de indgående materialer, og her må der rådføres med leverandøren. På et betongulv, hvor der skal lægges flydemørtel, vil der typisk være krav om, at porefugten i betonen er højst 90 % (og at temperaturen er mindst 10 °C). Porefugten bør derfor måles, og det skal være aftalt, hvem der er ansvarlig for fugtmålingen.

Startfugtindhold

Mængden af fugt i materialet ved udtørringens begyndelse har betydning for, hvor lang tid materialet er om at tørre ud. Jo mere fugt der er i materialet, desto længere tid er det om at tørre ud. Udtørring kan ske ved udtørring med varm, tør luft eller ved brug af affugtere.
Udtørring med varm tør luft sker nemmest om vinteren, hvor der varmes op, samtidig med at der ventileres. Kombinationen af høj RF og varme indebærer dog risiko for skimmelvækst, som man derfor skal være opmærksom på. 
Udtørring kan også ske med affugtere, fx sorptionsaffugtere, som også fungerer ved lavere temperatur, se SBi-anvisning 277, Fugt i bygninger – teori, beregning og undersøgelse.

Det kritiske fugtindhold

Jo lavere det kritiske fugtindhold er, desto længere tid tager udtørringen, fordi mængden af overskydende fugt, der skal tørres ud, afhænger af det niveau, der skal tørres ned til. Det kritiske fugtindhold for nogle forskellige materialer kan findes i afsnit 3.1, Valg af materialer. 

En- eller tosidig udtørring

Ved énsidig udtørring forstås, at materialet kun har mulighed for at udtørre en vej, fx beton støbt på et diffusionsåbent underlag. Herved bliver den overflade, der kan fordampes fra, forholdsvis beskeden i forhold til materialets volumen. Er der i stedet mulighed for, at udtørring kan ske fra begge overflader, vil der opnås en væsentlig kortere udtørringstid. 

Konstruktionens/materialets dimension 

Udtørringstiden øges med konstruktionens dimension, se figur 39. Det skyldes, at materialet med den mindste dimension har større overflade i forhold til volumen end materialet med den store dimension. Der er også større afstand fra materialets midte til overfladen, dvs. at transportvejen for fugten (der skal transporteres ved diffusion) bliver større. Der kan som tommelfingerregel for alle materialer regnes med, at en fordobling af materialets tykkelse medfører fire gange så lang udtørringstid.
FIgur 39 viser at udtørringstiden af materialer fhænger af konstruktionens dimensioner.
Figur 39. Udtørringstiden for materialer afhænger af konstruktionens dimensioner, især tykkelsen på den mindste led. Som tommelfingerregel kan der regnes med, at en fordobling af materialets tykkelse medfører fire gange så lang udtørringstid.

RF og temperatur i omgivende luft

Udtørringstiden bliver kortere, jo varmere og mere tør den omgivende luft er, dvs. udtørringstiden falder, jo højere temperatur og jo lavere den relative luftfugtighed er.
Estimerede tørretider er normalt baseret på fastholdte temperatur- og fugtforhold samt en specifik materialesammensætning, hvilket sjældent stemmer overens med forholdene på en byggeplads. Tørretider skal derfor altid betragtes som vejledende og uden stor nøjagtighed. 
I tabel 23 ses eksempler på beregnede tørretider for forskellige betoner, der har haft forskellige hærdningsbetingelser, inden egentlig udtørring starter. De angivne tørretider er kun vejledende. Tørretiden afhænger også af de aktuelle betonrecepter. Leverandøren kan muligvis være behjælpelig med beregning af forventet tørretid for aktuelle produkter. 
Tabel 23. Eksempler på udtørringstiden for 90 mm beton med ensidig udtørring. Udtørringstiden afhænger af betonens v/c-tal og hærdningsforholdene før start af udtørring. Udtørringstiden er angivet fra start af udtørring, dvs. fra det tidspunkt, hvor betonen er beskyttet mod nedbør. RF er 60 %, og temperaturen er over 10 °C. Kilde: (Geving & Thue, 2002). Vær opmærksom på, at høj temperatur under hærdningen kan gøre det nødvendigt at tage forholdsregler mod kondensdannelse og skimmelvækst andre steder i konstruktionen.
Estimeret udtørringstid (måneder)
Hærdningsforhold inden udtørring* 
v/c-tal 
A
B
C
D
E
Udtørring til
90 % RF 
0,4**
0,5
0,7
1,5
0,7
1,5
0
0,8
0,2
1,2
0,2
0,8
0,6
2,9
2,2
1,4
2
1,1
0,7
3,6
2,9
2,2
3
1,9
Udtørring til
85 % RF 
0,4**
0,5
2,2
3,9
1,5
2,9
0,6
3,9
1,3
3,5
1,3
3,9
0,6
6,6
4,5
5,6
4,4
5
0,7
-
6,2
7,3
-
6

* Der anvendes følgende hærdningsforhold, inden udtørringen startes: 
A: Fire ugers regn efter støbning, før udtørring begynder. 
B: To ugers regn og derefter to ugers høj RF i omgivende luft, før udtørring begynder. 
C: Fire uger med høj RF i omgivende luft uden nedbør før udtørring begynder. 
D: To ugers regn før start af udtørring. 
E: Udtørring starter et døgn efter udstøbning. 
** For selvudtørrende beton med v/c < 0,35-0,4 viser danske erfaringer, at man kan nå ned på 80-85 % RF efter ca. seks måneder uden brug af energikrævende affugtning. Denne udtørring er dog stærkt temperaturafhængig. Udtørring ved 5 °C tager således mere end tre gange så lang tid som ved 20 °C. 
Ideelt skal alle materialer være i ligevægt ved 75% RF eller derunder før ibrugtagning. Dette er dog i praksis ikke altid muligt, da mange materialer indeholder byggefugt. I sådanne tilfælde skal materialer med byggefugt identificeres, og det skal sikres, at byggefugten ikke kan transporteres over i fugtfølsomme materialer, fx ved anvendelse af en damp- eller fugtspærre.
Materialer, som har tør overflade, kan alligevel indeholde betragtelige mængder fugt, fx kan beton godt være overfladetør, men være fugtig længere inde i konstruktionen. Det skal sikres, at fugten ikke kan skade behandlinger eller belægninger, som påføres senere, og derfor kan det være nødvendigt at måle fugtindholdet, inden videre arbejder påbegyndes. 
Hvis en indvendig overflade er åben, og fugt efterfølgende bortventileres (diffusionsåben overflade og med mulighed for god luftcirkulation), kan fugt i mange tilfælde langsomt fordampe fra materialet over tid, uden at der opstår skimmelvækst. I sådanne tilfælde kan der være behov for, at der anvendes særlige driftsbetingelser i det første år efter ibrugtagning, fx forøget ventilation/udluftning. 
Tabel 24 viser anbefalede grænseværdier og krav ved ibrugtagning for nogle almindeligt anvendte uorganiske materialer: 
Tabel 24. Anbefalede grænseværdier for fugtindhold i indervægge før viderebehandling. Grænseværdierne afhænger af materialet og forudsætter, at fordampning fra materialernes overflade ikke hindres. Hindring af fordampning kan medføre risiko for, at udtørringsperioden forlænges, og at montering af køkkenelementer, klædeskabe, fodpaneler, ophængning af billeder, placering af tunge møbler mv. skal udsættes.
Materiale /
vægtype 
Fugtindhold, vægt-% 
RF
overflade 
Overfladekrav 
Luftskifte*)
pr. time 
Periode efter udtørring
begynder
Murværk i tegl 
2-3 %  
 
≤ 75 %  
 
‘Blank mur’ (diffusionsåben) eller
Z < 1 GPa s m2/kg
1-1½ gang  
6 uger 
Porebeton op til
600 kg/m3 
8-12 % **) 
≤ 75 % 
Diffusionsåben Z < 1 GPa s m2/kg
1 gang  
3 mdr. 
Porebeton op til
600 kg/m3 
5-8 % **)  
≤ 75 %  
Diffusionsåben Z < 2,2 GPa s m2/kg
1 gang  
3 mdr. 

*) et normalt luftskifte er 0,5 gang i timen, dvs. en gang i timen svarer til dobbelt luftskifte. 
**) under forudsætning af, at porebetonen er ‘skaltør’, dvs. udtørret i det yderste lag. 
Z < 1 GPa s m2/kg svarer til silikatmaling eller olieemulsionsmaling.
Z < 2,2 GPa s m2/kg svarer til akrylplastmaling til vægge.

6.3.2 Kontrolmålinger i udtørringsperioden 

I udtørringsperioden følges temperatur og RF i lokalerne samt fugtindholdet i materialerne jævnligt for at vurdere, hvornår materialerne er tilstrækkeligt udtørrede til videre arbejder, og for at kunne vurdere udtørringshastigheden. Det er især relevant for beton- og letbetonkonstruktioner samt træ. 
Der bør lægges en plan for, hvordan kontrolmålinger udføres og registreres – herunder oplysninger om målemetoder og måleintervaller. Måleresultater bør indføres i måleskemaer, så udviklingen i fugtindhold kan følges og dokumenteres.  

6.3.3 Udtørringsmetoder 

Der skal afsættes tid til udtørring af overskydende fugt, som derfor udgør en del af den aftalte ydelse. 
Udtørring kan også ske for at korrigere udtørringsforløb eller afhjælpe uforudsete fugtproblemer. Det bør i forvejen vurderes, om en korrektion eller afhjælpning i form af udtørring kan afhjælpe de konstaterede forhold.  
Før udtørring skal bygningen lukkes. Ved udtørring skal der vælges mellem forskellige udtørringsmetoder, og udtørringen skal løbende kontrolleres med målinger.
Der findes i princippet tre forskellige udtørringsmetoder:
  • Naturlig udtørring – under almindelige brugsforhold  
  • Udtørring ved opvarmning og ventilation
  • Udtørring ved hjælp af affugter. 

Naturlig udtørring 

Naturlig udtørring er en passiv metode, hvor fugten fordamper fra overfladen til omgivelserne ved det naturlige luftskifte omkring materialeoverfladen. Naturlig udtørring kan tage lang tid og medføre risiko for skimmelvækst, fordi materialernes overflader er fugtige i lang tid. Naturlig udtørring er især egnet i forbindelse med konstruktioner, hvor der er krav om, at udtørringen ikke sker for hurtigt. I en uopvarmet bygning vil der ske en naturlig udtørring om sommeren på grund af højere temperatur og solpåvirkning. Metoden er mest effektiv indendørs i opvarmede bygninger om vinteren, når RF er lav. Der spares energi ved at bruge naturlig udtørring, men til gengæld bliver udtørringstiden noget længere, hvilket skal indgå i tidsplanen. 

Opvarmning og ventilation 

Forceret udtørring med varme og ventilation er den traditionelle udtørringsmetode. Metoden er energikrævende og mest effektiv om vinteren, hvor udeluftens absolutte fugtindhold er lavt, så den opvarmede luft kan optage meget vanddamp. Det er vigtigt at ventilere kraftigt, så fugten fjernes effektivt, typisk svarende til luftskifte på 2-3 gange i timen. Det er vigtigt at afpasse luftskiftet til de lokale forhold. Bliver luftskiftet for stort, bliver energiforbruget pr. fjernet kilogram vand uforholdsmæssigt stort. Er luftskiftet og luftcirkulationen i bygningen for lavt, vil opvarmningen virke mod hensigten og øge luftfugtigheden, hvilket kan drive fugten ud i andre dele af bygningen, fx op i tagkonstruktionen og ud i lette facader. 

Affugter 

Udtørring med affugter giver effektiv udtørring med begrænset energiforbrug. Affugtning er især velegnet om sommeren, når opvarmning og samtidig ventilation ikke er særlig effektiv. Ved brug af affugter er det vigtigt, at bygningen er lufttæt, og at det sikres, at der er intern luftcirkulation. 
Ved brug af affugter kan fugtniveauet i rumluften blive så lavt, at materialer som fx træ skades. Dette kan imødegås ved at anvende hygrostatstyrede affugtere, som standser, når den relative luftfugtighed kommer under en fastsat grænse.  
Der findes to typer affugtere:
  • Kondensaffugtere, der er effektive ved temperaturer over 10-15 °C.
  • Sorptionsaffugtere, der også er effektive ved lave temperaturer. 
De to metoder beskrives nærmere i SBi-anvisning 277, Fugt i bygninger – teori, beregning og undersøgelse. 

6.3.4 Løbende materialekontrol og lukning af konstruktioner  

For at sikre mod skjult skimmelvækst bør der være løbende kontrol og sikring af, at der ikke under udførelsen er fugtforhold, som medfører risiko for skimmelvækst på følsomme materialer. Løbende kontrol skal fremgå af udbudskontrolplanen og være prissat. 
Kontrollen skal omfatte fugtmålinger af materialer og konstruktioner til de kritiske/foreskrevne tidspunkter under udførelsen, fx ved levering af materialer på byggepladsen og ved indbygning/lukning af konstruktioner. Et kritisk tidspunkt i udførelsen er i forbindelse med lukning af konstruktioner. Opstår der tvivl om fugtforhold inde i konstruktionen efter dette tidspunkt, vil målinger normalt kræve destruktive indgreb. 
Målingerne kan eventuelt fortsættes efterfølgende, når bygningen er i drift, så også forholdene i driftsfasen kan dokumenteres. 
Hvis målingerne viser højere fugtindhold end ønsket, skal der udarbejdes en handlingsplan, fx for nedbringelse af fugtniveauet ved affugtning. Det kan undertiden være nødvendigt at udskifte opfugtede materialer, hvilket svarer til en afhjælpningssituation, jf. afsnit 7, Afhjælpning. 

6.3.5 Udtørringsniveau 

Kravene til materialernes maksimale fugtindhold skal vurderes i forhold til det mest følsomme materiale. Sammenbygges fx beton og træ, hvor træ er det mest fugtfølsomme, er det fugtkravene til træ, som skal følges. En anden mulighed er at adskille forskellige materialer fysisk ved brug af membraner eller luftmellemrum. Eksempler på dette er fx fugtspærre, udlagt på betondæk for at adskille et fugtfølsomt trægulv fra den fugtige beton, og gipskartonplader, som hæves 10-20 mm over betondæk for at hindre opsugning af fugt fra betonen. Løsningerne kræver dog også, at fugtindholdet i rumluften kan holdes nede på et niveau, som ikke medfører risiko for skader, fx skimmelvækst på de fugtfølsomme materialer, jf. afsnit 4.2.1, Materiale, fugt, temperatur og tid.  
I nogle tilfælde, fx ved lukkede konstruktioner, kan der indbygges fugtmålere i konstruktionerne, så fugtindholdet løbende kan følges og registreres. Registreringen udgør den relevante dokumentation for, at fugtforholdene har været acceptable/tilfredsstillende i byggeperioden. 

6.3.6 Fugtfælder 

Materialer og membraner har forskellige diffusionsegenskaber (vanddamptæthed) og dermed mulighed for at hindre fugtgennemgang i en konstruktion. Hvis en konstruktion indeholder flere vanddamptætte lag, er der risiko for, at fugt kan ‘fanges’ mellem lagene. Især skal man være påpasselig med at undgå, at organiske materialer indbygges mellem to damptætte lag, hvis materialerne ikke er tørre, fx må der ikke indbygges organiske materialer (træ) i varme tage. Er materialerne fugtige, medfører det risiko for skimmelvækst.
Det skal sikres, at der heller ikke i byggefasen anbringes flere damptætte lag, som kan medføre risiko for, at fugt ‘fanges’, så det kan medføre risiko for skimmelvækst mv. Som tommelfingerregel kan det anses for sikkert at anvende de tætteste materialer på den fugtige side af en konstruktion. Materialer længere ude i konstruktionen skal være 10 gange så diffusionsåbne som det inderste lag. Det betyder fx, at en afdækning med en tæt, uventileret presenning kan medføre, at der fanges fugt i konstruktionen, fordi den ikke kan slippe væk fra ydersiden.
Løbende overvågning og fugtmålinger i materialer og bygningsdele for at sikre, at krav til materialernes maksimale fugtindhold overholdes, kan reducere risikoen for, at der opstår fugtskader under udførelsen, og for at fugt lukkes inde i konstruktionerne. 

6.4 Projektændringer 

Hvis der under udførelsen sker ændringer i projektet, bør det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om ændringen har fugtmæssig betydning. Det bør mindst vurderes, om ændringen: 
  • har betydning for konstruktionens tæthed. 
  • har betydning for konstruktionens holdbarhed. 
  • medfører ændring i omfanget af byggefugt. 
  • medfører ændring i muligheden for, at eventuel byggefugt kan tørre ud. 
  • medfører forøget risiko for opfugtning af materialer under udførelse og dermed ændringer i behovet for overdækning. 
  • medfører risiko for opfugtning af materialer, når bygningen er i brug. 
  • medfører ændringer/tilføjelser til kontrolplan eller fugtstrategi. 
Projektændringer bør aftales skriftligt, så det senere kan dokumenteres, hvad der blev aftalt. 

6.5 Dokumentation af fugtforhold ved udførelse 

Ved opstart fremlægges entreprenørens plan for fugthåndtering. Denne tager udgangspunkt i projektmaterialets fugtstrategi, som også omfatter byggepladsforhold.
Dokumentationen for fugtforhold bør omfatte alle besigtigelser og måleresultater som aftalt i projektet, fx registreringsskemaer og fotos. 
Alle resultater skal registreres, fx i journal, som anbringes på byggeplads-kontoret og senere indgår som del af KS-materiale. 
Nedenfor angives, hvad der mindst bør indgå i de enkelte faser:

Modtagekontrol 

  • Visuel kontrol for synlige tegn på vand og fugt. 
  • Stikprøvevise fugtmålinger i henhold til kontrolplaner – herunder overensstemmelse med krav. 
  • Udlæsning af data fra (indbyggede) dataloggere – sammenholdt med krav til højeste fugtindhold. 
  • Eventuelle tiltag for at korrigere afvigelser fra de stillede krav.

Under lagring 

  • Løbende fugtmålinger af materialer og bygningsdele, jf. udbudskontrolplanen. 

Før indbygning og lukning

  • Fugtmålinger og tilhørende vurdering af resultater, før materialer indbygges og/eller konstruktioner lukkes. 
  • Eventuel indbygning af fugtloggere i lukkede konstruktioner.
I tilfælde, hvor fugtindhold bestemmes i laboratorium, fx veje-tørre prøver af beton, må resultat og vurdering afventes, før arbejdet fortsættes. 
Ved arbejdets afslutning samles alt relevant materiale, som mindst bør omfatte følgende:
  • Modtagne oplysninger.
  • Fugtforholdene i byggeriets udførelsesfase i form af fugtregistreringsskemaer.
  • Relevante fotos fra visuelle besigtigelser, tegninger mv. 
  • Samlet vurdering af fugtforholdene, med oplysninger om eventuelle afvigelser i registrerede fugtforhold i forhold til krav eller andre problemer under udførelsen. 
  • Eventuelle korrigerende tiltag, der er iværksat.
  • Om korrigerende arbejder er færdigmeldt, eller om der mangler aftalte arbejder, kontrolmålinger mv. 

6.5.1 Tjekliste udførende

Generelle forhold:

  • Er alle usikre punkter i beskrivelser og tegninger (detaljer) afklaret med projekterende og rådgiver?
  • Er der styr på kvalitetssikringen?
  • Er alt arbejde udført som projekteret – alle uklare forhold belyst og udførelse aftalt?
  • Sker opbevaring af materialer, så opfugtning er hindret (overdækket, ventileret og beskyttet mod fugt fra jorden)?
  • Er der taget forholdsregler for at sikre mod opfugtning på grund af nedbør, fx total overdækning?
  • Er der planlagt interimsafdækning i tilfælde af dårligt vejr/natlukning? 

Dampspærre

  • Er der anvendt dampspærre (anbefalet en systemløsning) med dokumentation for levetid – også af hjælpematerialer?
  • Er dampspærren monteret korrekt og i overensstemmelse med de projekterede detaljer – især ved udførelsen af detaljer, som sikrer lufttæthed? 
  • Er alle gennemføringer og tilslutninger udført lufttætte?
  • Er eventuelle skader udbedret på betryggende vis og med de materialer, som producenten/leverandøren foreskriver, fx specialtape? 

Facader

  • Er alle flader på inddækninger mv. udført med godt fald udad – gerne 30° eller mere?
  • Er der udført vandnæser, fremspring eller lignende, som kan lede vandet væk fra facaden – gerne fremspring på 30 mm eller mere (husk, at udformningen er vigtig for, hvordan vandet afledes. Godt fald og bløde former afleder bedst. Husk også drypkant)?
  • Er bræddeender mv. skåret skråt af, så der opnås en veldefineret drypkant?
  • Er vandrette facadefuger udført med konstruktiv beskyttelse af fugen – overlap af fugen med beklædningen?

Tag:

  • Er der for flade tage udført veldefineret fald på taget – uden risiko for lunker?
  • Er ventilationsåbninger og -spalter udført som projekteret og efter gældende retningslinjer – tilstrækkelige, jævnt fordelte ventilationsåbninger med insektnet?
  • Sker ventilation af rejste tage fra tagfod til kip – og uden ventilationsspalter, som ‘knækker nedad’?
  • Sker ventilation af flade tage fra side til side med god adgang for ventilationsluft? – Der må ikke anvendes hætter til ventilation af flade tage!!
  • Ved varme tage – er der sikret tæt forbindelse mellem dampspærre og tagdækning?

Vinduer:

  • Er vinduer/vinduespartier understøttet korrekt og stabilt, så der ikke er risiko for deformation af karme?
  • Er understøtning og fastgørelse sket, så der er plads til fugning omkring vinduet?
  • Er vinduer monteret, så senere justering og udskiftning er mulig uden indgreb i facaden?
  • Er vinduesfuger udført som projekteret, fx to-trins drænede fuger? 
  • Er vinduer beskyttet med vandbræt?
  • Er sålbænk udført, så vand fra vinduet og vindueshullets sider ledes ud på sålbænken og afledes herfra?
  • Har sålbænk godt fald – gerne 30° eller mere – og fremspring på mindst 30 mm i forhold til facaden?

Terrændæk:

  • Er terrændæk udført, så det er beskyttet mod opfugtning nedefra (er kapillarbrydende lag udført i projekteret tykkelse og af de korrekte materialer)?
  • Er der udført fugtspærre som projekteret?
  • Er der udført tæt radonspærre som projekteret?
  • Har terrænet veldefineret fald væk fra huset – mindst 1:40 eller gerne mere?
  • Hvis bygningen ligger på skrånende terræn, bliver vand oppefra så ledt uden om bygningen?

Krybekælder:

  • Er krybekælderen udført som projekteret? 
  • Ved varm krybekælder – er der isoleret hele vejen rundt, og er der kun ventileret til indeluften?
  • Ved kold krybekælder – er der ventileret tilstrækkeligt med jævnt fordelte ventilationskanaler? 
  • Er der udført fugtspærre som projekteret?
  • Har terrænet veldefineret fald væk fra huset – mindst 1:40 eller gerne mere? 
  • Hvis bygningen ligger på skrånende terræn, bliver vand oppefra så ledt uden om bygningen?

Kælder:

  • Er der etableret omfangsdræn, som kan sikre, at nedsivende fugt langs kældervæggen fjernes hurtigt (ingen stående vand langs kældervæggen)?
  • Er der anvendt vægdræn/drænende fyld langs kældervæggen, så det sikres, at vand hurtigt ledes til omfangsdræn? 
  • Kan kældervæggen tåle kortvarigt vandtryk i forbindelse med oversvømmelse? 
  • Er der projekteret med fugtspærre for at beskytte fugtfølsomme materialer, fx trægulve?
  • Har terrænet veldefineret fald væk fra huset – mindst 1:40 eller gerne mere? 
  • Hvis bygningen ligger på skrånende terræn, bliver vand oppefra så ledt uden om bygningen?

Overfladebehandling:

  • Er der anvendt overfladebehandlinger som projekteret, fx som tillader, at fugt kan fordampe?
  • Er der anvendt overfladebehandlinger med lang levetid (langt genbehandlingsinterval)?
  • Kan vedligehold af overfladebehandling ske på simpel vis, fx fra altangang eller lift? 

Fuger:

  • Er fugerne udført som projekteret?
  • Er der anvendt to-trins fuger overalt, hvor det er muligt, og mindst hvor det er nødvendigt?
  • Er fugerne udført, så eventuelt indtrængt vand kan drænes væk, fx to-trins fuge med drænet ventilationskammer?
  • Ved elastiske fuger – er der anvendt bundstop og korrekt forhold mellem bredde og dybde?
  • Er udførelsen sket i overensstemmelse med leverandørens anvisninger?
Tabel 25. Eksempel på en fugtstrategi i udførelsesfasen.
Emne
Udførelse
Foranstaltninger
Byggetakt
Montagetakt for tag og facader, 
så opfugtning undgås.
Montagetakt for detaljer,
så opfugtning undgås.
(Total)overdækning, byggepladsmembran?
Midlertidig afvanding?
Midlertidige afdækninger?
Indvendige arbejder.
Hvornår kan skillevægge og gulve udføres?
Hvornår kan inventar monteres?
Tørretider
Gulve
Hvad er kriteriet for lægning af gulve?
Facader/vægge
Aptering
Hvad er kriteriet for overfladebehandling af vægge og lofter?
Hvad er kriteriet for opsætning af (køkken)skabe mv.?
Materialer
Krav til fugtindhold
Hvad er kriteriet for fugt i tagisolering?
Må facader og tag stå uafdækket? Og i givet fald, hvor længe? 
Lufttæthed
Målinger
Hvornår og hvordan dokumenteres det, at lufttæthedskrav er opfyldt?
Dokumentation
for fugtindhold
Målinger
Hvor skal der måles fugt, hvornår og af hvem?
Hvad er fugtkriterierne, og hvordan skal /resultaterne dokumenteres?
Vand i huldæk
Dræn
Skal der drænes i huldæk, og hvad er kriteriet (er boring af huller tilstrækkeligt, eller skal der tørres ud i kanalerne)?
Afvanding
Nødafløb
Er afløb fra tag etableret (herunder nødafløb) som projekteret?
Sokkelrender/sokkelaffugter
Er der sikret afløb fra sokkelrender?
Hvis der sker opstuvning, afledes vand da over terræn?
Drift og
vedligehold 
Tag 
Omfangsdræn
Krav om rensning af afløb efter montering.
Krav om, at dræn virker.
Krav om inspektion af bygningsdele.

6.6 Eksempler 

I det følgende gives eksempler, der illustrerer, hvordan vurdering af fugtforhold kan indgå i udførelsesfasen. 
De tre eksempler omhandlende 1) trægulv på betondæk, 2) porebetonvægge og 3) tagelementer indgår også som eksempler i afsnit om de øvrige byggefaser. 

6.6.1 Trægulv på betondæk 

I projektet er der beskrevet en løsning med trægulv på betondæk, hvor trægulvet limes til underlaget med en fugtspærrende lim. 
Den udførende tager imidlertid forbehold for tidsplanen med den beskrevne løsning. Hvis det viser sig, at tidsplanen ikke kan holde med den oprindelige løsning, foreslår den udførende, at der mod merpris kan udføres en fugtspærre af epoxy. (Ved en fagentreprise kan dette blive relevant, så gulvlæggeren kan gøre sig fri af forhold, der er uden for hans egen kontrol).  
Løsningen med epoxy indarbejdes i kontrakten i tilfælde af problemer med tidsplanen. 

Fugtmæssige krav 

  • Med fugtspærrende lim er kravet til porefugt i betonen: ≤ 75-85 % RF. 
  • Med fugtspærre af epoxy er kravet til porefugt i betonen: ≤ 90 % RF.  
  • Trægulvet udlægges med hensyntagen til forventelige dimensionsændringer, fx med afstand til tilstødende vægge og efter eventuelt 10-bræts mål.

Tjekliste 

  • Som en del af den udførendes arbejde skal der udføres målinger af porefugt i betonen. Måleresultaterne skal indgå i KS-materialet.
Det viser sig, at udtørring ikke er gået så hurtigt som forudsat på grund af forsinket lukning af bygningen, så porefugten ligger på 95 % RF. Derfor igangsættes udtørring.
  • Der foretages stikprøvevise fugtmålinger, indtil porefugten er under 90 % RF.
Efter at porefugten er kommet under 90 % RF, udlægges epoxyfugtspærre i henhold til leverandørens anvisninger. Udførelse af fugtspærre dokumenteres (KS). Herefter er der klar til lægning af gulvbrædder. 
  • Gulvbrædder modtages og lægges. 

Tjekliste 

  • Det kontrolleres løbende, at omgivelserne overholder leverandørens anvisninger vedrørende temperatur- og fugtforhold ved lægning.
  • Der foretages modtagekontrol for gulvbrædder, herunder stikprøvekontrol af, at fugtindhold er 8 ± 2 %.
  • Det kontrolleres, at gulve er lagt med korrekte afstande til tilstødende vægge, rør mv.
  • Eventuelt 10-bræts mål kontrolleres (KS). 

6.6.2 Porebetonvægge 

I projektet er der beskrevet, at lejlighedskel udføres som dobbeltvæg af 2×100 mm porebeton med 100 mm mineraluld i hulrummet. Til bagmure i skalmurede facader anvendes 100 mm porebeton. 

Fugtmæssige krav 

  • Ved afslutning af det daglige arbejde med skalmuren afdækkes mure som natlukning med murfolie, der er fastholdt, fx af mursten. Arbejdet udføres under murerentreprisen. Når der etableres tag på husene, erstattes murafdækningen af tagets afdækning med presenninger og senere undertag. 
  • For opsætning af væv/filt med maling er kravet til porefugt ≤ 75 % RF (ca. 5 vægt-%). 

Tjekliste 

  • Der udføres målinger af porefugt i porebetonen inden opsætning af væv. Måleresultaterne skal indgå i den udførendes KS-materiale.  

6.6.3 Tagelementer 

Trætagelementerne bliver monteret som planlagt og beskrevet i projektet. 

Fugtmæssige krav 

  • Entreprenøren skal foretage stikprøvekontrol af fugtindhold i elementerne ved modtagelse og oplægning. Kravet i hele byggeperioden er, at fugtindholdet 10 mm inde i træet højst er 18 % og i overfladen højst svarende til, hvad der er naturligt for årstiden.
  • Tagelementerne skal strimles umiddelbart efter oplægning for at hindre opfugtning på grund af nedbør. 
  • Samlinger af dampspærre mellem elementer og tilslutninger til tilstødende bygningsdele samt gennemføringer udføres umiddelbart efter montering. Samlingerne skal være tætte. 

Tjekliste 

  • Der foretages stikprøvevise fugtmålinger ved modtagekontrol og før oplægning. Måleresultaterne registreres og indgår i KS-materialet. Målinger foretages, så dampspærren ikke perforeres, fx i ribber. 
  • Strimling skal foretages umiddelbart efter oplægning og dokumenteres, fx med fotos. Dokumentationen skal indgå i KS-materialet. 
  • Samlinger i dampspærren og dens tilslutninger til tilstødende bygningsdele skal udføres umiddelbart efter oplægning. Arbejdet dokumenteres, fx med foto. Dokumentationen skal indgå i KS-materialet.