6 Udførelse – arbejdet på byggepladsen
Ved udførelse af et byggearbejde skal det sikres, at konstruktioner og materialer ikke skades af vand eller højt fugtindhold. Hermed menes, at der ved aflevering ikke er materialer eller bygningsdele med skimmelsvamp eller med et fugtindhold, som efter ibrugtagning giver risiko for skimmelsvamp.
Byggeledelsen styrer byggeriets samlede forløb med tilhørende dokumentation og er med til at udarbejde en organisationsplan, der tydeligt definerer rollerne og sørger for koordineringen af fælles aktiviteter på byggepladsen.
Fagtilsynet skal sikre byggeriets kvalitet ved kvantitativ og kvalitativ kontrol i form af stikprøvetilsyn. Omfanget aftales mellem bygherre og projekterende. Fagtilsynet udarbejder en tilsynsplan på grundlag af bygherrens ønsker og byggesagens kompleksitet.
Der skal følges op på projektet ved løbende præciseringer, ændringer og tilpasninger.
For at reducere risikoen for fugtskader er det vigtigt, at arbejdet tilrettelægges, så lukning af bygningen kan ske hurtigst muligt. Eventuelt kan byggeriet deles op i etaper, som kan lukkes efterhånden, som de bliver færdige.
Nogle arbejder kan ikke udføres ved nedbør, fordi risikoen for opfugtning af underliggende bygningsdele er stor, fx tagdækning på et varmt tag. Ved sådanne arbejder er det også vigtigt, at der sker natlukning, så bygningen er beskyttet mod nedbør uden for arbejdstid.
I forbindelse med renovering eller ombygning af eksisterende byggeri, hvor der er mistanke om fugtproblemer, skal der før opstart være foretaget besigtigelse og eventuelt fugtmålinger for at vurdere, om de eksisterende forhold er acceptable, jf. SBi-anvisning 279, Fugt i bygninger – bygningsdele.
Målinger er især relevante, hvis der er mistanke om, at der er fugt i dele af den eksisterende konstruktion. Måling af fugt er også vigtig som grundlag for vurdering af fremtidige fugtforhold, hvis der ændres på brugsforholdene ved renoveringen, fx ventilations- eller varmeforhold.
Den udførende skal være specielt opmærksom på følgende:
Entreprenøren skal have en plan for fugthåndtering, som tager udgangspunkt i projektmaterialets fugtstrategi, og som også omfatter byggepladsforhold. Planen fremlægges ved opstart af byggeriet.
Der skal foreligge beredskabsplaner med forslag til indgreb i tilfælde af, at uheldet er ude, og der sker fugtskade. Beredskabsplaner aftales ved opstart.
Der skal ske kontrol og dokumentation af fugtindhold i materialer under hele byggeprocessen, dvs. ved modtagelse, under oplagring, ved indbygning og lukning af konstruktionen. Resultater fra kontrol og målinger registreres og arkiveres tilgængeligt på byggepladsen.
De registrerede fugtindhold skal løbende vurderes og følges op af korrigerende tiltag ved overtrædelse af krav, fx om udtørring af materialer.
I tilfælde af projektændringer genovervejes konsekvenserne for fugtforholdene.
I dette afsnit om udførelsesfasen beskrives de beslutninger, som skal træffes i hver delfase af udførelsen:
6.1 Opstart og detailplanlægning af byggeplads
Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilke risikobehæftede forhold der er i projektet med hensyn til fugt. Disse forhold gennemgås ved et projektopstartsmøde. Entreprenøren bør herunder redegøre for, hvordan det er planlagt at undgå fugtskader under udførelsen med ekstra fokus på de risikobehæftede forhold.
Følgende forhold bør mindst indgå for at undgå fugtproblemer:
Krav til materialers fugtindhold ved levering.
Hvem der kontrollerer materialers og bygningsdeles fugtindhold ved levering.
Hvordan materialers og bygningsdeles fugtindhold kontrolleres (og indføjes i KS-materiale).
Hvordan der sikres mod opfugtning ved håndtering og lagring.
Hvem der sikrer, at der tages forholdsregler mod nedbør i god tid (på baggrund af, at vejrudsigter og vejrradar følges).
Sikring af ufærdige konstruktioner mod opfugtning fra nedbør mv.
Hurtig lukning af bygning.
Plan for udtørring af byggefugt.
Fugtkontrol af kritiske detaljer, konstruktioner og materialer før lukning eller indbygning.
Fremlæggelse af projektets udbudskontrolskemaer med entreprenørens rettelser og tilføjelser.
Entreprenørens redegørelse kan være en selvstændig fugtstrategi, eller det kan være en konkretisering af projektets fugtstrategi.
Der foretages løbende fugtmålinger i henhold til fugtstrategi, eller det aftales, hvilke målinger der skal udføres. Det aftales, hvem der skal måle, hvor der skal måles, hvornår der skal måles, og hvor mange målinger der skal foretages pr. gang. Der skal aftales fremgangsmåde både med hensyn til materialer og bygningsdele, som er oplagret, og som skal indbygges.
Hvor der er medvirken af en fugtsagkyndig, som ikke selv står for målingerne, skal det sikres, at de aftalte måleresultater leveres i en form og et omfang, så den fugtsagkyndige kan vurdere og konkludere på baggrund heraf.
6.1.1 Byggepladsen
I projekteringsfasen er der beskrevet en byggepladsplan, og det er vurderet og besluttet, hvordan byggeriet skal overdækkes. Disse planer skal ved starten af udførelsesfasen detailplanlægges.
Før opstart skal det vurderes, hvilke oplagringsfaciliteter der bliver behov for i forbindelse med udførelsen. Herunder skal der også være en plan for oplagring, hvis der sker forsinkelser af byggeriet, så materialer, der leveres til aftalt tid, ikke ødelægges af vejrlig på pladsen i forbindelse med oplagring.
Derudover skal lagerpladserne indeholde nødvendig plads for transport, fx med kran eller truck. Hvert fag skal have uhindret adgang til egne materialer.
Byggepladsens veje, stier og pladser til lager og opmagasinering kan med fordel placeres på fremtidige veje og parkeringspladser. Afvanding og bortledning af regnvand fra overfladen bør være etableret, før materialer leveres på pladsen.
Overdækning.
Der skal træffes foranstaltninger for at beskytte fugtfølsomme materialer og konstruktioner, og så det sikres, at der ikke indbygges fugt i bygningen under opførelsen. Kun færdige beklædninger med lukkede detaljer må udsættes for vejrlig. Dette kan fx ske ved overdækning, se afsnit 4.3.1, Afvanding og totaloverdækning.
Afslutninger og midlertidige lukninger
Ved brug af totaloverdækning er konstruktionerne allerede beskyttet mod nedbør, og der er derfor ikke behov for yderligere forholdsregler. Er det valgt at bygge uden totaloverdækning, skal byggeriet sikres mod nedbør med midlertidige afdækninger, herunder natlukning ved arbejdsdagens afslutning.
Interimsafdækninger og natlukninger skal kunne modstå regn og vind, fx ved følgende foranstaltninger:
Vinduer kan afdækkes midlertidigt med plastfolie eller vindspærre.
Ved udlægning af isolering og tagdækning skal der anvendes natlukning, når taget forlades under udlægningen, så vand ikke kan løbe ind i isoleringen, se figur 35.
Åbentstående murværk afdækkes med murpap eller presenning. Det skal sikres, at afdækningen ligger fast, og at vand bortledes fra overdækningen.
Ved etagebyggeri af beton kan der for hver anden til tredje etage monteres kraftig byggepladsmembran på betondækket. Herefter kan arbejder med lukning og udtørring påbegyndes på de færdige etager.
Figur 35. Interimsafdækning af blotlagt isolering. Ved arbejdsdagens slutning udføres natlukning, når taget forlades under udlægningen, således at vand ikke kan løbe ind i isoleringen. For tagpaptage kan det fx ske ved at lukke med en fuldsvejst strimmel tagpap over isoleringen.
Afvanding
Før etablering af klimaskærmens afvanding, fx tagrender, tagbrønde, dræn mv., er der risiko for vandskader. I planlægningen skal der derfor tages højde for, hvordan regnvand bortledes i byggefasen, så skader på den ufærdige bygning afværges.
Interimsafvanding af afdækninger og overdækninger skal sikre, at vandet føres så langt væk, at det ikke opfugter bygningen. Afløb bør etableres hurtigst muligt, og midlertidige tagnedløb skal afvande til regnvandsbrønd.
Midlertidige foranstaltninger til bortledning af regnvand, fx midlertidige brønde og nedløb, skal være udført robust, så de kan modstå kraftig regn og blæst. Ved varsling af særligt hårde vejrforhold bør der foretages forstærkning af de dele, som sikrer byggeriet mod vandskader.
Anvendelse af poser som midlertidige nedløb skal så vidt muligt undgås, da de sjældent holder tætte. Hvis de anvendes, er det en forudsætning, at de fastholdes sikkert til afløb. Ved etagebyggeri vil poser sjældent være egnede. Her bør fleksslanger eller andet fast materiale anvendes.
Afvanding fra totaloverdækning skal også være sikret i hele byggeperioden, fx stort udhæng og midlertidig tagrende med nedløb.
6.2 Materialer og bygningsdele
Det er væsentligt, at det klart er aftalt, hvem der har ansvaret under transporten af materialer og komponenter. Normalt vil det være leverandøren, som står for transporten, der også har ansvaret.
6.2.1 Modtagekontrol
Figur 36. Fugtindhold i materialer og bygningsdele skal kontrolleres ved modtagelse.
Ved alle leverancer af byggevarer skal der foretages modtagekontrol, som mindst bør omfatte følgende:
Visuel vurdering af, om der er tegn på vand- eller fugtskader.
Kontrol af eventuel emballering, som skal være intakt og egnet til anvendelse under den videre håndtering eller lagring på pladsen.
Hvis det er relevant, foretages stikprøvevise fugtmålinger for at kontrollere, om materialer/byggevarer overholder de aftalte krav til fugtindhold.
Kontrolmålingerne anvendes også til at vurdere, hvordan de pågældende byggevarer skal håndteres og eventuelt oplagres på byggepladsen. Ved leverancer med for højt fugtindhold skal det sikres, at forholdet straks vurderes, og nødvendige tiltag iværksættes, fx at leverancen returneres, eller at der iværksættes affugtning inden indbygning.
6.1.2 Lagring på byggepladsen
Figur 37. Byggematerialer og bygningsdele skal lagres tørt, velventileret og beskyttet mod solpåvirkning.
Materialer og bygningsdele, som leveres på pladsen til senere brug, skal bringes direkte ind på oplagringspladsen, jf. tabel 17. Ved opbevaring skal materialer og komponenter typisk beskyttes mod:
Fugt nedefra
Regn og slagregn oppefra
Direkte solpåvirkning.
Oplagringsfaciliteterne bør være udført, så overfladevand afledes/bortledes. Der bør desuden være reserveret et område til oplagring af bestilte leverancer i tilfælde af forsinkelser.
Materialer til brug indendørs i opvarmet bygning kan normalt ikke forventes at kunne tåle opbevaring under overdækning i det fri, men må forventes at kræve opvarmet lagerplads. Materialer med særlige krav til temperatur og fugtforhold, fx fugtfølsomme materialer, sættes i container eller lignende, hvor temperatur- og fugtforhold er kontrollerede.
For større elementer, hvor monteringen er afhængig af tørvejr, fx tagelementer og volumenelementer, må leverancen udsættes, hvis der er nedbør. Der skal i givet fald være mulighed for at udsætte monteringen. Hvorvidt leverancen skal returneres eller oplagres, hvis montagen udsættes, skal være afklaret i projektet på forhånd.
I tabel 17 gives der eksempler på, hvordan forskellige byggevarer typisk bør opbevares på byggepladsen. Nogle byggevarer optræder flere steder, fx letklinkerbetonelementer. Cementbaserede materialer er normalt robuste over for opfugtning og kan efterfølgende udtørre uden skade på materialet. Den forventede udtørringstid efter opfugtning kan imidlertid blive så lang (årevis), at det er en fordel at beskytte elementerne mod opfugtning, fordi de måske senere skal sammenbygges med fugtfølsomme materialer.
Det må derfor for det aktuelle byggeri altid vurderes, om fugtforholdene ved indbygning medfører, at en byggevare – som selv er robust over for fugtpåvirkning – bør holdes tør under oplagring på byggepladsen.
For træbaserede produkter bør plastikemballage i nogle tilfælde fjernes, mens det i andre tilfælde er vigtigt at opbevare materialerne i emballagen, fx gulvbrædder. For træbaserede materialer/byggevarer, som oplagres uden emballage, er det vigtigt at sørge for, at oplagring sker, så der er ventilation mellem de enkelte materialer, fx ved oppinding.
For sammensatte elementer er det mest fugtfølsomme materiale bestemmende for kravene til opbevaring og lagring.
Luftens naturlige temperatur- og fugtforhold kan under ugunstige betingelser medføre risiko for, at der sker skader på materialer, fx i form af misfarvning og skimmelvækst på ubehandlet træ. Ved valg af oplagring på byggepladsen skal forhold som årstid og forventet oplagringstid derfor indgå i vurderingen af oplagringsbetingelserne. Om nødvendigt kan der være behov for opvarmning eller affugtning af oplagringspladsen.
Bygningsdele, elementer og materialer, som oplagres i længere tid, skal løbende kontrolleres for at sikre, at fugtindholdet er acceptabelt.
Visuelt og ved målinger bør følgende løbende kontrolleres:
At der ikke er kondens (eller tegn herpå) på materialer eller emballage.
At der ikke er misfarvninger fra skimmelsvamp eller vandskjolder på materialer/byggevarer.
At fugtmålinger udføres i det omfang og med det interval, som blev aftalt ved opstart.
At måleresultater fra indbyggede dataloggere ikke overskrider den aftalte kritiske grænse.
Overdækning og underlag, indpakning/udpakning
Overdækning sikrer mod regn og slagregn samt direkte sol. Underlaget skal være tørt og uden væsentlig fordampning. Eventuelt udlægges plast for at undgå fugt fra underlaget, og byggevarer anbringes hævet fra underlaget, så direkte kontakt undgås. Regnvand skal ledes uden om områder med overdækning. Oplagringspladsen skal være velventileret.
På trods af overdækning og tæt indpakning kan omfordeling af fugt medføre, at der bliver for højt fugtindhold nogle steder i materialet. Hvis fugten ikke kan fordampe, kan det medføre skader på materialet.
Ved levering af byggevarer skal det vurderes, om de skal pakkes om/ud, så fugtforholdene under lagring på byggepladsen ikke bliver et problem. Beskyttes materialer og elementer mod direkte sol, er risikoen for uheldig omfordeling af fugt mindre, se figur 30.
Udpakning af leverede bygningsdele/materialer og oplagring med god luftcirkulation mellem de enkelte materialer kan være med til at sikre mod opfugtning.
Når der er temperaturforskel over et materiale eller en byggevare, omfordeles fugten. Der, hvor fugten koncentreres, skal den kunne tørre ud eller bortledes, for at der ikke skal være risiko for fugtskader, jf. afsnit 4.2.5, Byggepladsen.
Overvågning
Materialer og bygningsdele kan overvåges ved løbende, stikprøvevise målinger eller anvendelse (eventuelt indbygning) af dataloggere. Derved kan det sikres, at der kan gribes ind, hvis fugtindholdet stiger til et uacceptabelt niveau.
6.3 Planlagt udtørring
Figur 38. For at reducere risikoen for fugtskader bør byggeri bringes hurtigt under tag, så unødig opfugtning på grund af nedbør undgås, og så udtørring kan begynde, fx med affugter som vist.
I byggefasen anvendes sædvanligvis flere materialer, som er produceret med vand, som efterfølgende skal tørre ud, fx beton, puds og maling. Nogle materialer stiller særlige krav til temperatur- og fugtforhold under hærdning og udtørring, fx skal beton beskyttes mod for hurtig udtørring for at undgå svindrevner.
Tunge materialer, fx beton, opnår typisk først deres ligevægtsfugtindhold, efter at bygningen er taget i brug. Det skal derfor sikres, at den overskydende fugt fra disse materialer kan udtørre i bygningens første levetid, uden at fugten skader andre materialer eller konstruktioner. Vær varsom med at hæve temperaturen, da kombinationen af høj temperatur og høj RF medfører risiko for skimmelvækst. I stedet kan affugtning ske med sorptionsaffugter, som også virker ved lav temperatur.
Der stilles ofte krav om kontrol af, at materialernes fugtindhold er tørret ned til et acceptabelt niveau, før videre arbejde er muligt, og der kan også være behov for at tage stilling til, om der skal anvendes dampspærre/fugtspærre mellem fugtholdige materialer, fx beton, og fugtfølsomme materialer, fx gips eller træ. For trægulve på betondæk gælder fx, at enten skal dækket være tørret ud til porefugtindhold på under 65 % RF, eller også skal det fugtfølsomme trægulv beskyttes mod fugten i betondækket med en fugtspærre. Desuden skal restfugten have mulighed for at tørre ud igennem materialer og konstruktioner, som kan tåle det.
Ved forceret udtørring frigives store mængder fugt, som skal fjernes effektivt, uden at der sker skader på andre bygningsdele. Eksempelvis skal dampspærren færdiggøres, inden der sættes varme på bygningen og startes affugtning for at udtørre betondækket. Herved hindres, at fugten presses ud i omgivende bygningsdele, fx vægge og lofter, som indeholder fugtfølsomme materialer som træ.
Ved udtørring af byggefugt skal følgende indgå i overvejelserne:
Hurtig udtørring kan forhindre, at der sker vækst af skimmelsvampe og råd.
For hurtig udtørring, hvor RF i rummene er meget lav, kan dog medføre risiko for skader på træ og træbaserede materialer, fx at træ sprækker eller deformeres.
Forceret udtørring af beton igangsættes først, når betonen er afhærdet.
Gulvvarme i betondæk kan tændes, når huset er lukket. Opvarmning skal ske gradvist. Gulvvarmen må højst være 5 °C varmere end betondækket ved opstart, og temperaturen kan så øges med 5 °C pr. døgn, indtil den kommer op på den ønskede fremløbstemperatur.
Ved opvarmning fremskyndes udtørring af betonen og hærdehastigheden. Udtørringen skal afpasses, så der ikke opstår svindrevner.
Når isolering er monteret, skal dampspærre straks opsættes, især i vinterhalvåret. Bygningen må ikke opvarmes, før dampspærren er færdigmonteret, fordi fugten ellers kan trænge ud i alle konstruktioner.
Hvis kun dele af en bygning varmes op, skal det sikres, at der ikke kan ske luftstrømning til uopvarmede dele, fordi det kan medføre opfugtning, når den varme fugtige luft afkøles. Fugtvandring kan fx hindres med (tætte) interimsvægge af plastfolie.
Fugt skal fjernes ved affugtning eller opvarmning kombineret med ventilation.
For konstruktioner, som skal udtørre, skal der være frie overflader, så luft kan cirkulere omkring dem. Der må derfor ikke placeres materialer mod flader, som skal udtørre, da det forsinker udtørringen lokalt og desuden medfører risiko for skimmelvækst.
Behov for udtørring er ofte væsentligt mindre for elementer leveret fra fabrik.
For trækonstruktioner, som indeholder isoleringsmaterialer og er opfugtet i en grad, som kræver affugtning, skal isoleringsmaterialerne fjernes, inden affugtning begyndes.
Anvendelse af selvudtørrende beton, hvor størstedelen af det tilsatte vand bindes fysisk og kemisk i materialer, kan reducere mængden af byggefugt.
Udtørring er tids- og energikrævende – for nogle materialer, fx beton, kan udtørring tage flere måneder/år afhængigt af geometri og udtørringsbetingelser.
6.3.1 Tørretid
Tørretiden for byggefugt kan være lang, op til flere år. Normalt skal der udtørres så længe, at fugten når ned på et acceptabelt niveau, dvs. et niveau, som kan håndteres, uden at der opstår fugtproblemer, se figur 3. Restfugten kan så tørre ud i løbet af de første brugsår.
Til estimering af den forventede tørretid tages udgangspunkt i erfaringer og målinger. Byggefugt i beton kan estimeres med Aalborg Portlands beregningsmodel, se
www.aalborgportland.dk, og udtørring af andre materialer kan fx estimeres ved at anvende beregninger med programmerne Wufi eller Match.
Tørretiden for konstruktioner og materialer afhænger af en række parametre:
Materialetypen.
Fugtindholdet, når udtørring begyndes.
Det kritiske fugtniveau, som ønskes opnået efter udtørring.
Udtørringsmulighederne.
Konstruktionens/materialets dimensioner.
Den relative fugtighed (RF) i den omgivende luft.
Temperaturen.
Materialetypen
Materialets opbygning har stor betydning for udtørringstiden. Materialer, som er uden porer, bliver i princippet kun fugtige på overfladen og vil derfor hurtigt tørre ud. For materialer med porer er udtørringstiden afhængig af porernes mængde og størrelse. Materialer med forholdsvis store porer, fx træ, murværk og porebeton, vil som hovedregel tørre hurtigere ud end materialer med små porer, fx beton, hvor fugt typisk vil være længere tid om at bevæge sig fra materialets indre og frem til overfladen.
Det er vanskeligt at vurdere udtørringstider for sammensatte konstruktioner, hvor der indgår flere materialer, men en vurdering bør inkludere både temperatur og RF i omgivelserne. Det har også betydning for udtørringshastigheden, hvis der anvendes primere, spartelmasser eller flydemørtler, da disse kan være forholdsvis diffusionstætte og dermed forsinke udtørringen af de underliggende materialer. Det kan være nødvendigt at udtørre dele af en konstruktion, inden der fortsættes, fx udtørring af EPS-beton, inden der udføres afretningslag.
Ved udførelse af sammensatte konstruktioner – især på betondæk – anbefales det, at der måles på de enkelte lag, som helst skal være tørret tilstrækkeligt ud, inden næste lag lægges på. Hvor meget udtørring der er nødvendig, afhænger af de indgående materialer, og her må der rådføres med leverandøren. På et betongulv, hvor der skal lægges flydemørtel, vil der typisk være krav om, at porefugten i betonen er højst 90 % (og at temperaturen er mindst 10 °C). Porefugten bør derfor måles, og det skal være aftalt, hvem der er ansvarlig for fugtmålingen.
Startfugtindhold
Mængden af fugt i materialet ved udtørringens begyndelse har betydning for, hvor lang tid materialet er om at tørre ud. Jo mere fugt der er i materialet, desto længere tid er det om at tørre ud. Udtørring kan ske ved udtørring med varm, tør luft eller ved brug af affugtere.
Udtørring med varm tør luft sker nemmest om vinteren, hvor der varmes op, samtidig med at der ventileres. Kombinationen af høj RF og varme indebærer dog risiko for skimmelvækst, som man derfor skal være opmærksom på.
Udtørring kan også ske med affugtere, fx sorptionsaffugtere, som også fungerer ved lavere temperatur, se SBi-anvisning 277, Fugt i bygninger – teori, beregning og undersøgelse.
Det kritiske fugtindhold
Jo lavere det kritiske fugtindhold er, desto længere tid tager udtørringen, fordi mængden af overskydende fugt, der skal tørres ud, afhænger af det niveau, der skal tørres ned til. Det kritiske fugtindhold for nogle forskellige materialer kan findes i afsnit 3.1, Valg af materialer.
En- eller tosidig udtørring
Ved énsidig udtørring forstås, at materialet kun har mulighed for at udtørre en vej, fx beton støbt på et diffusionsåbent underlag. Herved bliver den overflade, der kan fordampes fra, forholdsvis beskeden i forhold til materialets volumen. Er der i stedet mulighed for, at udtørring kan ske fra begge overflader, vil der opnås en væsentlig kortere udtørringstid.
Konstruktionens/materialets dimension
Udtørringstiden øges med konstruktionens dimension, se figur 39. Det skyldes, at materialet med den mindste dimension har større overflade i forhold til volumen end materialet med den store dimension. Der er også større afstand fra materialets midte til overfladen, dvs. at transportvejen for fugten (der skal transporteres ved diffusion) bliver større. Der kan som tommelfingerregel for alle materialer regnes med, at en fordobling af materialets tykkelse medfører fire gange så lang udtørringstid.
Figur 39. Udtørringstiden for materialer afhænger af konstruktionens dimensioner, især tykkelsen på den mindste led. Som tommelfingerregel kan der regnes med, at en fordobling af materialets tykkelse medfører fire gange så lang udtørringstid.
RF og temperatur i omgivende luft
Udtørringstiden bliver kortere, jo varmere og mere tør den omgivende luft er, dvs. udtørringstiden falder, jo højere temperatur og jo lavere den relative luftfugtighed er.
Estimerede tørretider er normalt baseret på fastholdte temperatur- og fugtforhold samt en specifik materialesammensætning, hvilket sjældent stemmer overens med forholdene på en byggeplads. Tørretider skal derfor altid betragtes som vejledende og uden stor nøjagtighed.
I tabel 23 ses eksempler på beregnede tørretider for forskellige betoner, der har haft forskellige hærdningsbetingelser, inden egentlig udtørring starter. De angivne tørretider er kun vejledende. Tørretiden afhænger også af de aktuelle betonrecepter. Leverandøren kan muligvis være behjælpelig med beregning af forventet tørretid for aktuelle produkter.