5 Udbud – hvad skal bygherre/rådgiver sørge for?
5.1 Indledning
De faktorer, der har betydning for fugtforholdene både under opførelsen og i den færdige bygning, skal være beskrevet i det materiale, der bygges efter. Det er normalt udbudsmaterialet, men da der kan være forskellige udbudsformer, kan udbudsmaterialets detaljeringsgrad være forskellig. Nogle af faktorerne kan fx blive fastlagt efter et udbud i totalentreprise.
De forhold, som anføres i dette afsnit, skal dog være beskrevet, når byggeriet går fra projekteringsfasen til udførelsesfasen. Afsnittet er i høj grad tænkt som en huskeliste, så bygherre kan kontrollere, at projektmaterialet indeholder de punkter, som er af betydning for fugtforholdene. Afsnittet kan også bruges af projekterende og udførende til at kontrollere, om de har husket at beskrive og udføre det relevante.
Bygningsreglementet stiller krav til bygherrens forpligtigelser til forebyggelse af fugtskader i byggeriet. Nogle af kravene vil kunne indgå i en fugtstrategi, se afsnit 4.4.6, hvilket vil gøre det nemt for alle parter at vurdere, om der er taget hånd om fugtproblemerne og på hvilken måde. Dette sikrer både dokumentationen, og at den udførende får viden om, hvad den projekterende har tænkt sig.
I udbudsmaterialet bør mindst følgende være overvejet/indgå:
Risikobehæftede forhold med hensyn til fugt skal være identificeret.
Udtørringstider for fugtholdige materialer skal være estimeret.
Totaloverdækning anvendes, hvis en cost-benefit-analyse viser, at dette er fordelagtigt.
Der skal afsættes plads til opbevaring af fugtfølsomme materialer, og opbevaringspladsen skal indrettes til formålet. Dette kan også indbefatte vejrligsbeskyttede arbejdsområder.
Der skal stilles krav om ‘just in time’ levering, hvis oplagring ikke er mulig.
Udbudskontrolplaner skal indeholde krav til nødvendige fugtmålinger, dvs.:
Hvordan der skal måles (metode og instrumenttype).
Antal steder og tidspunkter, der skal måles.
Grænseværdier for målingerne.
Samlet fugtdokumentation ved aflevering, fx udarbejdet af en fugtsagkyndig.
En del af disse forhold bør indgå i byggeriets fugtstrategi.
5.1.1 Krav om tid til udtørring
I henhold til Bygningsreglementets vejledning 5 til §161-§165 skal bygherren i udbudstidsplanen eksplicit afsætte tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og konstruktioner.
Det kan fx opfyldes ved, at udtørring allerede indgår i bygherrens udbudstidsplan i form af separate punkter benævnt ‘udtørring’ i tilknytning til de relevante byggeaktiviteter. Derved kan der tages højde for, at der arbejdes med en realistisk tidsplan, hvor der er afsat den fornødne tid til udtørring.
5.1.2 Totaloverdækning
Hvis muligt skal bygherren have foretaget en cost-benefit-analyse af rentabiliteten af at foretage totaloverdækning af byggeriet under opførelsen. Totaloverdækning skal foreskrives, hvor det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der er foreskrevet særligt fugtfølsomme materialer eller byggetekniske løsninger, se afsnit 2.1.2, Risiko for skader som følge af fugt. Totaloverdækninger skal indgå i udbudsmaterialet som en del af byggeriet og bør funktionsbeskrives med krav om tæthed og holdbarhed. Desuden bør det beskrives, hvor lang periode der skal være overdækket. Hvis totaloverdækning medfører, at forsikringspræmien kan nedsættes på grund af nedsat risiko for fugtskader, bør dette indgå i beregningerne af rentabiliteteten. En cost-benefit-beregningsmodel for totaloverdækning er tilgængelig her: https://shorturl.at/esw46.
5.1.3 Krav om fælles faciliteter til opbevaring af materialer
Ved udbud i fagentrepriser skal bygherren foranstalte fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer, se afsnit 2.2, Materialevalg, og afsnit 3.1, Valg af materialer. Der bør i udbuddet foreligge en byggepladsplan, hvor der kan anvises sikre opbevaringsområder for fugtfølsomme byggematerialer, fx i form af telte, overdækninger eller containere. Bygherren bør overveje, om det er formålstjenligt også at stille faciliteter til rådighed, hvor tildannelse og bearbejdning af materialer kan ske under vind- og vejrbeskyttede forhold. Herved opnås bedre og mere sikre arbejdsbetingelser og mindre risiko for opfugtning i byggeprocessen.
Hvor der er pladsmangel, og bygherren ikke kan stille sådanne fællesfaciliteter til rådighed, kan der i stedet stilles krav om ‘just in time’ leverancer af byggematerialer, så levering sker direkte i bygningen. Dette forudsætter, at bygningen er tæt eller totaloverdækket. Denne strategi kan også bevidst vælges for at undgå oplagring af fugtfølsomme materialer på byggepladsen.
5.1.4 Beskyttelse mod vejrlig og vinter
Bygherren skal træffe foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold, såsom sne, regn og kulde, er nødvendige for at beskytte fugtfølsomme materialer. Det skal også sikres, at der ikke indbygges fugt i bygningen under opførelsen, jf. Bygningsreglement 2018, kapitel 7, § 165. Desuden skal bygherren iht. Bekendtgørelse nr. 477 af 18/05/2011, Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts, udbyde vejrligsbestemte foranstaltninger, der sikrer, at byggeriet i størst muligt omfang kan holdes i gang om vinteren.
Bygherren skal til brug for entreprenørens detailplanlægning i udbudsmaterialet angive, hvilke og hvor omfattende vejrligsbestemte foranstaltninger der skønnes nødvendige for, at entreprenøren kan fortsætte arbejdet i perioden. Da mange af disse forhold angår beskyttelse mod fugt, medtages de her.
For at opfylde krav til beskyttelse af byggeriet og/eller de udførende er det nødvendigt med en form for overdækning, som vil forbygge fugtskader, og som samtidig vil forbedre andre forhold, som bygherren eller entreprenøren også er forpligtigede til at løse. Da nedbørsproblemer ikke er begrænset til vinterperioden, jf. afsnit 4.3.1, Afvanding og totaloverdækning, kan det ofte være hensigtsmæssigt at anvende ‘vinterforanstaltninger’ hele året.
Uddrag fra ‘vinterbekendtgørelsen’ (Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts – VEJ nr. 9458 af 28/09/2011):
5. Foranstaltninger ved tagdækning og udvendige arbejder
Foranstaltninger mod nedbør
Tørring af taget ved lave temperaturer
Foranstaltninger mod sne, rim, is og vand.
6. Foranstaltninger ved indendørs arbejder
5.1.5 Inddragelse af fugtsagkyndig
Ved udarbejdelse af udbudsmaterialet skal bygherren sikre, at forebyggelse af fugtproblemer indarbejdes kvalificeret og seriøst. Bygherren kan overveje at tilknytte en fugtsagkyndig til at bistå hermed.
Bygherren bør stille krav om, at der fremlægges dokumentation for, at det kritiske fugtindhold i fugtfølsomme materialer ikke har været overskredet hverken i byggeprocessen eller i det færdige byggeri. Dokumentation kan fx bestå af målinger og vurderinger foretaget af en fugtsagkyndig.
Ved udbud i totalentreprise bør bygherren sikre sig, at den fugtsagkyndiges indsats i detailprojektering og udførelse er beskrevet og indeholdt i tilbuddet.
5.2 Krav til fugtmålinger i udbudskontrolplanerne
En udbudskontrolplan skal indeholde alle de kontrolpunkter, der kræves dokumenteret. Det bør kun være forhold, som den projekterende vurderer er særlig risikofyldte for den konkrete sag, og som det derfor er vigtigt at gøre entreprenøren specielt opmærksom på. Kontrol af fugtmæssigt følsomme forhold bør indgå som del af disse planer.
Bygherren bør sikre, at der i fagbeskrivelserne er indføjet oplysninger om:
Hvordan de fugtmæssige forhold vurderes/måles – er der kriterier, der kan anvendes som ‘accept’ af, at forholdene er tilfredsstillende?
Skal der måles, og i givet fald hvornår og hvordan? Hvilke tidspunkter og hvor mange steder?
Er der grænseværdier, der kan angives, for at måleresultater kan betragtes som acceptable?
5.2.1 Hvilke måleinstrumenter skal benyttes?
Det bør af udbudskontrolskemaet fremgå, hvilket relevant måleinstrument der skal anvendes til måling af det pågældende materiale eller konstruktion. Måling/registrering af fugtindhold med dataloggere bør overvejes i fugtfølsomme, lukkede konstruktioner, som ikke kan inspiceres.
5.2.2 Hvornår skal der måles?
Fugtfølsomme materialer eller bygningsdele bør leveres med dokumentation for målt fugtindhold, som noteres i følgeskrivelse eller på emballage. Certificerede fabrikker kan have rutiner, som kan anvendes som dokumentation i stedet for måling.
Ved levering på byggepladsen kontrolleres fugtindholdet, og det kontrolleres, om det svarer til det, som leverandøren har oplyst.
Under længere tids oplagring bør der løbende foretages stikprøvevise målinger af fugtindholdet for at sikre, at der ikke er sket opfugtning.
Før indbygning/montering skal fugtforholdene i bygningen måles, og der skal tages stilling til, om fugtforholdene er tilfredsstillende, eller om der skal iværksættes udtørring, inden indbygningen kan foretages.
For konstruktioner, som lukkes, så de bliver utilgængelige, skal fugtforholdene måles, inden der lukkes. Måleresultaterne skal anvendes til at vurdere, om fugtniveauet er (og vedbliver at være) på et niveau, som sikrer mod fugtskader, herunder skimmelvækst.
Ved renoveringsarbejder kan der være behov for fugtmålinger, inden arbejdet sættes i gang. Herefter er eksisterende konstruktioner at betragte som indbyggede dele, og fugtmålinger heri skal foretages som i andre indbyggede dele.
Hvis det vurderes nødvendigt, foretages der opfølgende fugtmålinger ved et- og femårsgennemgangen.
5.2.3 Hvor skal der måles?
I alle materialer med organisk indhold bør der i byggeperioden måles fugt stikprøvevis for at sikre, at der ikke er sket opfugtning og for at forebygge skimmelvækst. Ved renovering gælder dette også tilstødende eksisterende konstruktioner. Der bør tillige måles tæthed, så det sikres, at der ikke er store utætheder i klimaskærmen.
Det er typisk også nødvendigt at måle i uorganiske materialer før efterfølgende arbejder, fx måling af fugtindhold i betondæk før montering af trægulv eller i letbetonvægge før malebehandling og opsætning af inventar.
For at gøre måleopgaverne overskuelige opdeles materialer og konstruktioner i byggeriet i mindre kontrolafsnit, og for hvert afsnit beskrives antallet af målinger pr. gang.
Der skal ved målingerne fokuseres på fugtfølsomme bygningsdele og materialer samt andre kritiske områder, fx sammenbygningsdetaljer, inddækninger og gennemføringer.
5.2.4 Hvilke grænseværdier angives?
De projekterende bør på forhånd oplyse de grænseværdier, der gælder for målinger i anvendte materialer og bygningsdele, jf. afsnit 2.2.6, Fugttransport og fugtindhold. Ved fastlæggelse af grænseværdier bør det overvejes, om der eventuelt er behov for skærpede krav i særligt udsatte konstruktioner. Eventuelt også ved et- og femårsgennemgang.
Af udbudsmaterialet skal det fremgå, hvem der skal vurdere og tage stilling til, hvad der skal ske ved overskridelse af grænseværdierne, fx om der skal iværksættes udtørring.
5.3 Beredskab
Bygherren skal i udbudsmaterialet stille krav til entreprenørerne om, at der på byggepladsen findes – eller hurtigt kan fremskaffes – fornødent udstyr og mandskab til at forhindre eller afhjælpe udbredelse af eventuelle fugtskader. Materialer til overdækning samt udstyr til udtørring og renholdelse skal være til rådighed. Det er vigtigt, at materialer og bygningsdele renholdes, fordi tilsmudsede overflader kan danne grobund for skimmelvækst.
5.4 Dokumentation
5.4.1 Kvalitetssikring (KS)
Udbudskontrolplanerne angiver krav, som den udførendes arbejde skal overholde. Arbejdet skal kvalitetssikres i overensstemmelse med de krav til kvalitetssikring, som er udbudt. Det betyder, at der skal udføres stikprøvekontrol som dokumentation for, at kravene er opfyldt. For at tilsynet kan udføre sin kontrol tilfredsstillende, skal den udførende løbende udføre fugtmålinger, og resultaterne skal indgå i kvalitetssikringsmaterialet som dokumentation.
Dokumentation kan fx være i form af måleskemaer, hvor man kan følge det pågældende materiale eller den pågældende bygningsdel fra leverance til indbygning. Fotodokumentation med daterede fotos bør indgå i KS-materialet, både når der ikke er konstateret problemer, og når der konstateres fugtproblemer. Udfyldte kontrolskemaer skal være tilgængelige for tilsynet i byggepladskontoret eller digitalt/online.
5.4.2 Tilsyn
Tilsynsnotaterne, som udarbejdes af fagtilsynet, skal udarbejdes i overensstemmelse med tilsynsplanen. Tilsynsnotaterne skal løbende forholde sig til den udførendes kvalitetssikringsdokumentation under udførelsen.
Hvis den fornødne dokumentation for den udførendes fugtmålinger mangler, eller hvis fugtmålingerne viser for højt fugtindhold, skal tilsynet omgående gøre opmærksom på dette. Tilsynsnotaterne bør indeholde dateret fotodokumentation og dokumentation for udførte stikprøvevise fugtmålinger.
Tilsynsnotaterne bør indeholde dokumentation af, at kvalitetssikringsdokumenterne er gennemgået, og fotodokumentation for eventuelle forhold, som er mangelfuldt udført og derfor påtalt over for den udførende.
5.5 Eksempler
I dette afsnit gives eksempler på mulige udbudskontrolplaner.