Gå til indhold

4 Projektering – Fugtkravene detaljeres

I projekteringsfasen sker der en videre bearbejdning af det/de forslag, der er kommet frem i forslagsfasen. 
I projekteringsfasen bør fugtforholdene i byggeriet vurderes med udgangspunkt i de punkter, der blev identificeret som kritiske/følsomme i forslagsfasen, se 3.2.2, Dokumentation. Der bør også ske yderligere vurdering af de forholdsregler, der kan træffes for at undgå fugtproblemer.  
En del af de forhold, der blev vurderet i forslagsfasen, skal atter tages op og gennemarbejdes. Ved projekteringen skal forholdene dog vurderes mere dybtgående, da der nu skal udarbejdes materiale, der munder ud i et konkret projekt, der kan godkendes af myndighederne, og som der skal bygges efter. Nogle af de forhold, projekteringen beskriver, kan senere blive ændret i forbindelse med udførelsen. Ved klart at beskrive i projektmaterialet, hvordan fugt i byggeprocessen skal håndteres, kan det dog tydeliggøres, hvor der vil være behov for særlig opmærksomhed og eventuelt ændrede forholdsregler, hvis der sker ændringer i forbindelse med udførelsen. 
Projekteringen tager traditionelt udgangspunkt i driftssituationen. Mange byggerier får imidlertid fugtskader under udførelsen, og det har givet øget fokus på, at også byggeprocessen skal være omfattet af overvejelserne om fugtsikkerhed. Det er velkendt, at statiske forhold skal vurderes også under opførelsen, hvilket fx kan resultere i midlertidige afstivninger. På samme måde er der behov for at vurdere fugtforholdene og tage forholdsregler mod fugtskader, fx ved at etablere midlertidige afdækninger og sikre afledning af vand. 

4.1 Projektering, udførelse og bygbarhed

For bygningsdele er levetiden ofte bestemt af, om bygningsdelen både er projekteret og udført korrekt. Skader optræder ofte ved detaljer som fx gennemføringer og tilslutninger. Antallet af kritiske detaljer bør derfor reduceres til det mindst mulige.
Alt arbejde – og især detaljer – må desuden projekteres og beskrives omhyggeligt med hensyntagen til bygbarheden. Det vil sige, at arbejdet skal være så velbeskrevet og enkelt, at det kan udføres korrekt (med stor sikkerhed) på en byggeplads – også under ugunstige vejrforhold. 

4.2 Materialevalg 

Nogle materialevalg foretages allerede i forslagsfasen, men der vil i projekteringsfasen stadig være mulighed for at foretage eller ændre materialevalg. Tidligere materialevalg kan fx genovervejes på grundlag af større detaljeringsgrad i projektmaterialet og dermed bedre grundlag at basere valget på.  
Materialer skal vælges, så de ikke er unødigt fugtfølsomme, jf. BR 18 kapitel 14, Fugt og vådrum. Hvis der anvendes nye og/eller ukendte materialer, bør det sikres, at der foreligger dokumentation for, at de er egnede til den påtænkte brug, både med hensyn til brugsegenskaber og levetid.
Uanset materialevalg bør byggeriet beskyttes mod opfugtning, og det bør vurderes, hvordan dette kan ske både i byggefasen og i den efterfølgende driftsfase. 
I byggefasen kan der, afhængigt af materialevalg og byggeriets kompleksitet, ske midlertidig afdækning med presenninger, interimsafdækning med overdækning af særligt fugtfølsomme dele eller totalafdækning. I driftsfasen kan konstruktiv beskyttelse reducere vand- og fugtpåvirkningerne fra vejret.
Der bør foretages en vurdering af, hvilken afdækningsstrategi der skal vælges for at reducere risikoen for fugtskader, herunder en cost-benefit-analyse af, om totaloverdækning af byggeriet er rentabelt, se afsnit 2.3.2, Overdækning og 2.3.3, Cost-benefit-analyse af overdækning. 
Ved fagentrepriser bør der etableres fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer, så de sikres mod opfugtning, indtil de bygges ind. 

Større bygninger

Ved større bygninger bør det overvejes at begrænse risikoen for omfanget af eventuelle fugtskader. Der kan eksempelvis ske opdeling af arbejdet i afgrænsede etaper, fx kan facader sektionsopdeles, eller der indbygges et fugtstop pr. etage hele vejen rundt langs facaderne. Herved begrænses omfanget af eventuelle problemer på grund af utætheder i facadeplanen til den etage, utætheden er på. Denne løsning kan også indarbejdes sammen med interimslukning på hver etage ved facaden. Fugtstoppet kan fx være en murpap i skalmuren eller tilsvarende i en let facade.
Tilsvarende kan varmtagskonstruktioner opdeles i sektioner med lukninger fra dampspærre til tagdækning pr. ca. 150 m2. Der kan yderligere udføres dobbelt afløb, et i dampspærreplan og et på den færdige tagoverflade. 
Diagrammet i figur 27 viser en trinvis fremgangsmåde til at vurdere det konkrete materialevalg, herunder materialesammensætning. Når dette diagram gennemgås, berøres alle de punkter, som bygningsreglementets vejledning fremhæver. 
Figur 27 viser en Trinvis fremgangsmåde til at vurdere fugtforhold ved valg og indbygning af materiale.
Figur 27. Trinvis fremgangsmåde til at vurdere fugtforhold ved valg og indbygning af materiale. Processen begynder i øverste venstre hjørne. Nødvendige forholdsregler skal alle indgå i vurdering af nødvendig afdækning under udførelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt materialet eksponeres for fugt under byggeprocessen, skal gentages flere gange, hvis der kan forekomme eksponering for fugt i flere tilfælde, fx ved transport og ved oplagring. Materialer, der ikke kan optage fugt, vil normalt kun være ikke-porøse materialer, fx stål og glas, eller materialer med lukkede porer, fx celleglas. Vær dog opmærksom på, at der kan være vand på overfladen, der skal fjernes, for at materialerne ikke bidrager til opfugtning af andre materialer. 
figur 28 viser en trinvis fremgangsmåde til at vurdere fugtforhold i forbindelse med valg og indbygning af komponent.
Figur 28. Trinvis fremgangsmåde til at vurdere fugtforhold i forbindelse med valg og indbygning af komponent. Processen begynder i øverste venstre hjørne. Ved vurdering af nødvendig afdækning under udførelsen skal alle nødvendige forholdsregler indgå. Spørgsmålet om, hvorvidt materialet eksponeres for fugt under byggeprocessen, skal gentages flere gange, hvis der kan forekomme eksponering for fugt i flere tilfælde, fx ved transport og ved oplagring.
Alle byggematerialer eksponeres for fugt på grund af luftens fugtindhold. For porøse materialer vil ændringer i RF medføre ændringer i materialernes fugtindhold, se SBi-anvisning 277, Fugt i bygninger – teori, beregning og undersøgelse. Dette skal der tages højde for, fordi det kan medføre problemer, hvis materialer leveres eller skal indbygges med en ligevægtsfugt, der er lavere end RF i den omgivende luft. I sådanne tilfælde bør materialerne ikke leveres, før bygningen er lukket og tør, således at de kan monteres under forhold, der minder om klimaet i brugstilstanden, se også tabel 17. Alternativt skal der etableres opbevaringsfaciliteter med tilsvarende klimaforhold.
Et eksempel på dette er gulvbrædder, hvor gulvleverandøren typisk har krav om, at RF skal være under 65 %, før gulvet må lægges. Gulvbrædder bør derfor leveres så sent som muligt inden lægning, og de må først lægges, når der er under 65 % RF i bygningen. Hvis gulvbrædderne leveres emballeret i plastfolie, bør de ikke pakkes ud, før de skal lægges. 

4.2.1 Materiale, fugt, temperatur og tid 

Selvom byggeprocessen er forholdsvis kort, kan der godt ske opfugtning med deraf følgende risiko for skimmelvækst eller rådangreb både under byggeprocessen og senere, når bygningen er taget i brug. Der skal derfor træffes forholdsregler, så opfugtning og deraf følgende skader undgås.

Skimmelvækst

Muligheden for skimmelvækst er ikke kun bestemt af materialet og fugtindholdet, men også af temperaturen og tiden, men uanset kombination tager det tid – mellem dage og uger – inden der sker skimmelvækst, se figur 29.  
Figur 29 viser sammenhængen mellem skimmelvækst, temperatur og relativ fugtighed på forskellige materialer.
Figur 29. Sammenhæng mellem skimmelvækst, temperatur og relativ fugtighed på forskellige materialer. Figuren viser, hvor mange dage det mindst tager, før der dannes skimmelsporer, når fugtighed og temperatur holdes konstant. Kurverne angiver tilnærmede værdier, der er baseret på en række forsøg med forskellige materialer og skimmelsporer. Der er i forsøgene forudsat rene materialeoverflader. Den nederste kurve i hvert diagram (lim) angiver den laveste RF, hvor der stadig kan opstå skimmel. Ved organisk materiale forstås lettilgængeligt materiale, fx tapet og mange træarter. Uorganisk materiale betegner materiale, der ikke i sig selv er tilgængeligt for skimmelsvampe – skimmelvækst vil normalt kun ske på snavs på overfladen. Fremstillingen er skematisk og vejledende. (Kilde: Sedlbauer, 2001).
Fx vil en trækonstruktion i et ventileret tagrum om vinteren normalt befinde sig ved fugtforhold, hvor der er mere end 75 % RF, men da temperaturen samtidig er lav, vil der normalt ikke være skimmelvækst. Om foråret stiger temperaturen, men træet kan stadig indeholde en del fugt på grund af træghed i fugtafgivelsen. Her kan der være perioder, hvor der er en kombination af fugtindhold og temperatur, hvor der kan ske vækst af skimmelsvampe. Normalt vil disse perioder dog være for korte til, at der sker skimmelvækst, se også figur 29.
Ved valg af byggetekniske løsninger er der en række ønsker og krav, der skal tages hensyn til, fx arkitektur, udgifter til opførelse og vedligehold og kort byggetid. Disse ønsker og krav er ofte indbyrdes modstridende og kan medføre, at der må vælges ukendte og/eller utraditionelle løsninger. I sådanne tilfælde kan der anvendes fugttekniske beregninger til vurdering af fugtforholdene i den færdige bygning, idet der ved beregningerne lægges særlig vægt på kritiske steder, fx kuldebroer eller knudepunkter. Ved beregninger skal man være varsom med at vælge eller acceptere løsninger, der går til grænsen af det fugtteknisk forsvarlige, da selv små ændringer i opbygningen kan betyde, at forudsætningerne ikke længere holder. 
Forholdene under byggeprocessen bliver sjældent beregnet. Selvom der er tale om en kortere periode, kan der komme store mængder nedbør/regnvand, og der skal derfor træffes forholdsregler for at undgå opfugtning. 
Den simpleste og sikreste løsning er ofte at holde nedbør helt væk med en totaloverdækning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes midlertidige, men sikre forholdsregler, hvis omfang afhænger af konstruktioner og materialevalg, jf. tabel 2. Ved ændringer på byggepladsen vil der ofte samtidig være behov for at ændre de midlertidige afdækninger, og dette bør derfor overvejes ved alle ændringer.

4.2.2 Byggefugt

Materialevalget kan ofte medføre, at der tilføres (bygge)fugt til byggeriet, fx fra stort fugtindhold i beton og puds. Denne byggefugt skal enten tørre ud, inden konstruktionen lukkes, eller også det skal sikres, at fugten ikke medfører problemer, efter at bygningen er taget i brug. Fugtniveauet må ingen steder stige, så der er risiko for skader, herunder skimmelvækst. 
Problemer vil typisk optræde, fordi fugten vil vandre fra de fugtige til de tørre materialer. Et eksempel på dette er et nystøbt betondæk, hvorpå der er monteret skeletvægge med gipskartonplader. Betonen indeholder byggefugt, som kan opsuges kapillært i gipspladerne. Derved opstår der risiko for skimmelvækst bag fodpaneler, hvor fugten ophobes (fordi udtørring hæmmes på grund af panelerne). 

4.2.3 Sammensætning af materialer 

Som det fremgår af tabel 2, har sammensætningen af materialer væsentlig betydning for, hvilke forholdsregler der skal tages mod fugt og skimmel. Et ofte overset problem er, at materialer ikke kun udveksler fugt ved direkte berøring, men også via luften, se SBi-anvisning 277, Fugt i bygninger – teori, beregning og undersøgelse afsnit 2.4.1, Fugttransport på dampform. 
Ved projekteringen skal der allerede ved materialevalg indgå overvejelser om, hvad det vil betyde at kombinere eller anbringe materialer med meget forskelligt fugtindhold (målt i forhold til ligevægtsfugten i luft) tæt på hinanden. Især kan det medføre problemer, når våde materialer, fx nystøbt beton eller frisk puds, anbringes sammen med tørre materialer, som er følsomme for fugt- og skimmelsvamp, fx træ og gipskartonplader.  
I forlængelse af ovenstående eksempel med gipspladebeklædte skeletvægge kan problemet løses simpelt, såfremt der kun er problemer med kapillær opsugning. Kapillær opsugning kan hindres ved at montere pladerne, så de er hævet 10 mm over betondækket. Alternativt kan der anbringes et fugtspærrende materiale under skeletvæggene. En fugtspærre under skeletvæggen vil dog ikke altid være nok til at forhindre problemer, fordi fugten i betonen kan medføre høj relativ luftfugtighed (RF), hvilket igen kan medføre opfugtning af gipskartonpladerne, så der alligevel er risiko for skimmelvækst. Det er altså vigtigt at identificere og imødegå alle mulige kilder til opfugtning.

4.2.4 Modtagelighed for skimmelvækst 

Der vil altid være et vist naturligt baggrundsniveau af skimmelsporer i udeluften. Forhindring af skimmelvækst ved at forsøge at holde skimmelsporer væk fra en byggeplads er derfor ikke muligt. 
Skimmelvækst hindres bedst ved at holde et lavt fugtniveau, undgå materialer, som er særligt modtagelige for skimmelvækst, og undgå unødig tilsmudsning af materialer (da skimmelsvampe er nøjsomme og lever godt på snavs og smuds). De væsentligste parametre, der afgør et materiales modtagelighed over for skimmel, er: 
  • Om materialet er organisk eller ej – organisk materiale er ‘føde’ for skimmelsvampe. 
  • Overfladebeskaffenheden, ru eller glat – ru overflader er lettere for skimmelsvampe at gro på. 
  • Om der forekommer snavs/urenheder på overfladen. Der kan fx være skimmelvækst på snavs på materialer, som normalt ikke selv vil få skimmelvækst, fx undertage og dampspærrer.
  • pH-værdi - for de fleste skimmelsvampe, der ses i byggeri, virker ekstreme pH-værdier hæmmende. Fx har frisk beton en så høj pH-værdi, at kun få skimmelsvampearter kan gro på den (men en vis vækst kan altså forekomme). Betonoverfladen karbonatiserer dog forholdsvis hurtigt, og overfladen vil derfor kun i en begrænset periode have høj pH-værdi. 
  • Naturlige eller kunstigt tilsatte fungicider hæmmer skimmelvækst, som dog med tiden kan forsvinde. 
  • Nogle træarter indeholder naturlige fungicider.
Nogle træarter er mere modtagelige for skimmel and andre, fx er fyr mere modtageligt end gran. Nogle træbaserede plader er mere modtagelige end andre, hvilket afhænger af træmaterialet og fremstillingsprocessen, fx tryk og temperatur under produktionen. Generelt er erfaringen, at der lettere kommer skimmelvækst på krydsfiner end på konstruktionstræ. Dette skyldes formentlig dels en ændring af træmassen i forbindelse med forarbejdningen, og dels at de yderste finerlag hurtigere bliver opfugtet, fordi fugten ikke kan fordele sig hurtigt igennem limlagene mellem de enkelte finerlag. 
Der er også forskel på, hvilke træarter der har været anvendt til fremstilling af fineren. Finer lavet af tropiske træarter (hurtigtvoksende) har erfaringsmæssigt vist sig mindre modstandsdygtig mod skimmelvækst end finer lavet af (langsomt voksende) nordisk gran. Nogle producenter varmebehandler træ eller plader for at opnå større modstandsdygtighed mod skimmel og råd. Begge forhold er dog så dårligt udforsket, at der ikke kan gives generelle anvisninger. 
Modtageligheden over for skimmelvækst kan forbedres ved at anvende fungicider. Det er dog nødvendigt at anvende specielle fungicider beregnet til at hæmme skimmelvækst, da fx trykimprægnering ikke har væsentlig effekt mod skimmelvækst. Behandling med fungicid betyder imidlertid, at der tilføres en gift, hvis virkning på mennesker over længere tid kan være vanskelig at vurdere. Desuden tilføres fungicidet kun på overfladen, og det vil derfor kun være virksomt i kort tid (et par år). 
Hvis der foreskrives overfladebehandling med fungicid, fx for at forhindre skimmelsvamp i en periode, indtil konstruktionen er tørret ud, skal det sikres, at dette ikke kan medføre problemer med indeklimaet, og fungicider anvendes derfor i dag primært udendørs. Produkter til brug indendørs skal være godkendt, hvis der er risiko for afgasning til indeklimaet.  
Generelt bør der anvendes løsninger, der holder byggeriet tørt, fx totaloverdækning, og fungicider i klimaskærmen bør kun anvendes, hvis andre løsninger ikke er mulige.

4.2.5 Byggepladsen 

Ved udarbejdelsen af grundlaget for plan for sikkerhed og sundhed skal der bl.a. udarbejdes byggepladstegninger, hvoraf fx færdsels- og transportveje samt plads for materialeopbevaring skal fremgå. Dermed skal der som en del af projekteringen tages stilling til materialeopbevaring. Ved hoved- eller totalentrepriser skal entreprenøren sikre, at der er faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer. Ved fagentrepriser skal bygherren selv sørge for fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer.   
I forbindelse med beskrivelse af byggepladsen er det hensigtsmæssigt samtidig at beskrive, hvilke forholdsregler mod opfugtning der skal træffes på veje og opbevaringspladser. Følgende bør indgå i vurderingen af forholdsregler på opbevaringspladser: 
  • Overdækning mod nedbør og direkte sol. 
  • Afdækning mod jordfugt, herunder belægning og dræning af området. 
  • Afskærmning mod overfladevand. 
  • Reserveret område til opbevaring af bestilte leverancer i tilfælde af forsinket byggeri. Disse områder skal kunne indrettes, så de tre første punkter kan overholdes. 
Derudover skal opbevaringsfaciliteterne indeholde nødvendig plads for håndtering og transport, fx brug af kran og truck. Hvert fag skal have uhindret adgang til egne materialer. Hvis der ikke er taget hensyn hertil, er der større risiko for, at materialer flyttes uden hensyntagen til de eventuelle fugtproblemer, som det kan medføre. 
Hvor oplagring kan ske inde i bygningen, bør det fremgå, hvorvidt den er lukket, og hvilke fugt- og temperaturforhold der kan forventes, fx om det vil være muligt at sætte varme og ventilation på, samt om byggefugt er udtørret. 
Hvilke opbevaringsforhold, der er nødvendige for at sikre materialer mod skadelig opfugtning, afhænger af det enkelte materiale. Langt de fleste materialer optager fugt fra omgivelserne. Direkte vandpåvirkning skal undgås.
Tabel 17 viser en oversigt over den normalt anvendte fugtbeskyttelse på byggepladsen for forskellige materialer. Hvilken beskyttelse, der skal foreskrives, bør dog altid vurderes i den enkelte byggesag og bør normalt følge producentens eller leverandørens anvisninger. Det må altid for det aktuelle byggeri vurderes, om fugtkrav til materialers indbygning medfører, at det er nødvendigt eller formålstjenligt, at der holdes tørt på byggepladsen. 
For alle materialer gælder, at tilsmudsning skal undgås. Indpakning kan være hensigtsmæssigt alene for at undgå tilsmudsning.  
Tabel 17. Eksempler på, hvordan forskellige materialer typisk bør opbevares på byggepladsen for at undgå opfugtning. Eksemplerne er kun vejledende. I den aktuelle byggesag bør det overvejes, hvilken kategori materialet hører til, og leverandørens anbefalinger bør følges. Alle materialer skal holdes rene. 
Ubeskyttet
I egen indpakning – eventuelt presenning
Under overdækning og
beskyttet nedefra
Leveret senere
Betonmaterialer
In situ-beton
Letklinkerblokke
Letklinkerelementer
Betonelementer
Betonmaterialer
Betontagsten
Mursten*
Naturskifer
Cementbaserede plader
Porebeton
Tagsten
Løse letklinker
Betonmaterialer
Cementbaserede plader
Cementspånplader
Mørtel og cementmix
Træmaterialer
Tømmer**
Træmaterialer
Vinduer og døre med træ
Limtræ
Gitterspær
Træmaterialer
Gulvbrædder
Snedkertræ
Inventar
Metalmaterialer
Stål
Stålrigler
Aluminiumprofiler
Tyndpladeprofiler
Metalplader af fx zink eller
aluminium
Diverse
Dampspærre
Vindspærre
Glas og ruder**
Mineraluld/EPS
Diverse
Gipsplader
Fliser og klinker
Isoleringsmaterialer –udpakket
Radiatorer
Tagpap
Diverse
Akustiklofter og ophæng
Ventilationsudstyr
Fyr og varmepumpe
Elementer
Døre og vinduer af metal
Tagelementer af træ
Vægelement af Letklinker
Facadeelementer
Moduler
Badekabiner
Boksmoduler
* Disse materialer pakkes ikke ud. 
** Disse materialer pakkes ikke ud – beskyttes mod fugt nedefra bedst løftet fra jorden, fx på en palle. 
Træmaterialer, der kommer i berøring med jord (herunder fra fodspor med jord), har øget risiko for skimmelvækst.
Ved overdækning forstås container eller en form for lukket telt. En presenning, der blot er lagt over byggematerialerne, er normalt kun egnet til beskyttelse mod nedbør i korte perioder. 
Figur 30 viser hvordan man opbevarer byggematerialer, så materialerne ikke opfugtes
Figur 30. Opbevaring af byggematerialer skal ske, så materialerne ikke udsættes for opfugtning, fx som vist i lukket, ventileret bygning, eller hævet op over jorden og under presenning. Ved opbevaring udendørs skal det sikres, 1) at regnvand kan løbe af, 2) at der er ventilation, som kan fjerne fugtig luft, og 3) at der ikke kan ske opfugtning på grund af fugt nedefra, fx ved at sikre fald på terrænet væk fra oplagspladsen og opbevare materialerne hævet over terræn.
Emballering i plastfolie alene er ikke tilstrækkeligt til at sikre mod opfugtning. Dels kan plasten let blive beskadiget, dels kan opvarmning på grund af solstråling medføre, at der afgives fugt, som efterfølgende kan kondensere på indersiden af plasten, så de yderste dele af materialerne opfugtes med deraf følgende risiko for skimmelvækst.
Der skal sørges for ventilation mellem overdækning og materialer for at sikre, at der ikke sker opfugtning af overfladerne på grund af materialernes eget fugtindhold. (Hvis en presenning lægges direkte over materialerne, kan solens opvarmning medføre, at materialerne varmes op, hvorved fugten drives ud i den omgivende luft. Ved senere afkøling, fx i skyggeområder eller om natten, vil fugten kondensere på overfladerne og kan medføre risiko for skimmelvækst).

4.2.6 Fugtindhold ved indbygning og ibrugtagning 

Det skal i henhold til bygningsreglementet sikres, at bygningen også under opførelse er sikret mod opfugtning, som kan medføre skader, herunder skimmelvækst. Det skal også sikres, at nedbør ikke kan trænge ind i bygningen og dens konstruktioner, men i stedet ledes væk. 
For at kunne dokumentere, at et byggeri er uden fugtproblemer eller skimmelvækst, bør den projekterende foreskrive, hvornår og i hvilket omfang fugtforholdene skal vurderes, og om der eventuelt skal måles, se afsnit 5.2, Krav til fugtmålinger i udbudskontrolplanerne. 
Der er forskel på at foreskrive ‘løbende målinger med dataloggere’ og ‘enkeltmålinger’ (som dog kan gentages med mellemrum). Tabel 18 viser en oversigt over fordele og ulemper ved forskellige målestrategier. Hvilken type målinger der vælges, afhænger også af en risikoanalyse, se afsnit 4.4.2, Risikoanalyse. 
Tabel 18. Oversigt over forskel på at måle kontinuert og enkeltmålinger (som eventuelt kan gentages med mellemrum). Ved særligt fugtfølsomme konstruktioner kan metoderne eventuelt kombineres. Husk, at både fugtmålere og dataloggere skal være kalibrerede for at sikre pålidelige resultater.
 
Indbyggede dataloggere 
Enkeltmålinger 
Fordele 
Løbende registrering af fugtforholdene og deres udvikling.
Kræver kun få indgreb i byggeprocessen, typisk ved montering og kort før ibrugtagning. Kan eventuelt udføres med alarm. 
Kan spare destruktiv åbning af konstruktion ved tvivl om fugtindhold, fx i forbindelse med afhjælpning.
Fugtforholdene kan følges i driftsfasen (1- og 5-års eftersyn, afhængig af batteri).
Målinger er ofte lette og billige at udføre. Det betyder, at der kan udføres relativt mange målinger på hvert tidspunkt. 
Hver måling vil være ledsaget af en visuel inspektion, hvilket kan betyde, at målingen foretages på et mere relevant sted, end hvis punktet er valgt på forhånd. 
Der kan måles på mange typer materialer.
Ulemper 
Følernes pris, normalt forbliver følerne i byggeriet.
Følernes placering ligger fast fra indbygningen. Ved senere mistanke om fugt andre steder må der anvendes enkeltmåling.
Normalt kun muligt at måle træfugt og relativ luftfugtighed.
Begrænset levetid af batterier i følere.
Mange data til behandling.
Der er kun tale om øjebliksbilleder. For at få et betryggende indtryk af fugtforholdene og deres udvikling skal der derfor foretages flere målinger i løbet af byggeprocessen. Antallet af målinger skal foreskrives.
For nogle materialer kan fugtmåling være vanskelig, tidskrævende og dyr.
Boring af hul for måling udvikler varme, hvorfor måling skal foretages senere og ikke i forbindelse med boringen. 
Materialeprøver er i nogle tilfælde destruktive og kræver efterfølgende reparation.
Mange materialer vil blive lukket inde i løbet af byggeprocessen. I sådanne tilfælde er det derfor ikke muligt at udføre målinger umiddelbart før ibrugtagning, medmindre der anvendes indbyggede følere til langtidsmåling. I stedet må der måles umiddelbart inden lukning af konstruktionen. Det forudsætter dog, at alle materialer der lukkes inde, er så tørre, at selvom der sker udjævning af fugten i materialerne, vil fugtniveauet fortsat være så lavt, at der ikke er risiko for skimmelvækst. Er der risiko for vækst, skal lukningen af konstruktionen udsættes eller forholdene korrigeres på anden vis. 

4.3 Udformning 

Nødvendige foranstaltninger mod fugt i byggeperioden afhænger af den færdige bygnings udformning, og hvordan den opføres. Vælges en byggeproces, der prioriterer opførelse i lodret retning, kan bygningen hurtigt komme under tag, mens en mere vandret byggeproces normalt letter montagen, men gør byggeriet åbent for nedbør i en længere periode. 
Det har typisk været betragtet som et fortrin ved elementbyggeri, at arbejdet på byggepladsen kunne gå hurtigt, herunder at bygningen hurtigt kom under tag. Derved kunne der spares på udgifter til vejrligsforanstaltninger. 
Det forudsætter dog, at man også i elementbyggeri vurderer indbygningssituationen, fx kan der være tidspunkter, hvor kanter af elementer er eksponerede for vejrlig, eller hvor tætning mellem elementer først sker nogen tid efter montering, og der derfor mangler midlertidige inddækninger, drypnæser osv. Det er derfor vigtigt allerede under projekteringen at vurdere/forudse, hvordan nedbør kan påvirke byggeriet under opførelsen. Derved kan der tages forholdsregler mod påvirkning af almindelig nedbør, og det kan sikres, at vand ikke ledes ned i elementerne på grund af manglende inddækninger, drypnæser mv. Fx kan der sørges for, at tagelementer strimles umiddelbart efter oplægning, og at der vælges løsninger, hvor inddækninger eller lignende allerede er monteret. 

4.3.1 Afvanding og totaloverdækning 

Generelt gælder, at jo mere kompliceret et byggeri er, desto større er antallet af (vanskelige) detaljer, og desto større er risikoen for, at noget kan gå galt. Det vil normalt også gælde for fugtforhold. Ved overdækning af byggeriet reduceres risikoen for skader og forsinkelser på grund af nedbør. Vejrligsdage som følge af nedbør vil også næsten kunne undgås, hvis byggeriet er overdækket. Vejrligsforanstaltninger er en fordel hele året, idet der ofte er mere nedbør om sommeren end om vinteren, se afsnit 2.3, Overdækning og vandafledning under udførelsen. 
Hvis der er mange sammenskæringer og spring, kan det være vanskeligt at sikre korrekt vandafledning. Bl.a. derfor kan det være hensigtsmæssigt at vælge totaloverdækning, hvor udformningen af overdækningen ofte kan være simpel, selv om bygningen er kompliceret.
Der bør især ved fugtfølsomme byggeprocesser foretages en cost-benefit-analyse af, hvilke overdækningsformer det vil være rentabelt at anvende. 
Hvis analyse af, om totaloverdækning er rentabel, foretages før licitationen, kan den baseres på en række antagelser om materialer, byggeriets kompleksitet, byggepladsindretning mv. Analysen kan også foretages efter licitationen, hvor den så kan baseres på udgifter og tid, hvis disse fremgår af tilbuddet både med og uden totaloverdækning. 
Hvis begge løsninger udbydes, er det væsentligt, at der gøres opmærksom på, hvad der reelt konkurreres om. Eventuelt kan en af løsningerne stilles op som et alternativ. 

4.3.2 Udtørringsmuligheder og -tid 

Udtørring tager tid og koster energi. Derfor er det bedst at undgå behovet for udtørring, fx ved at vælge materialer og byggeprocesser, der reducerer behovet for udtørring og affugtning. Dette kan fx gøres ved brug af præfabrikerede elementer, selvudtørrende beton og træ og ved at arbejde med totaloverdækning.
Hvis der alligevel er behov for udtørring, skal konstruktionen udformes, så vand kan tørres ud – ikke lukkes inde i konstruktionen. Udtørring med varme må først påbegyndes, når der er sikret mod konvektion og diffusion af fugt til kolde dele af konstruktionen, fx når en eventuel dampspærre er opsat, og loftslemme er lukket. Konstruktionen må aldrig lukkes, før den er tilstrækkelig tør.
Apteringsarbejder, fx opsætning af skabe, kan hæmme udtørringen, og desuden kan træbaserede skabe mv. risikere at få skimmelvækst på grund af fugt i underlaget. Disse arbejder må derfor først udføres, når fugtniveauet er tilstrækkeligt lavt. I nogle tilfælde kan det accepteres, at byggefugt tørrer ud efter ibrugtagningen, men kun hvis restfugten kan tørre ud uden at skade andre bygningsdele, herunder tapet og bagside af inventar. 
Temperaturen kan have betydning for forløbet af mange kemiske processer, som typisk går langsommere ved lavere temperaturer, fx går hydratisering af beton meget langsomt ved lave temperaturer, og det tilsatte vand bruges derfor kun langsomt.  
I tidsplanen skal der eksplicit være afsat tid til udtørring, jf. afsnit 6.3.1, Tørretid. 

4.4 Dokumentation af projektering 

Det er nødvendigt at kunne dokumentere, at fugtproblematikken er vurderet, og at der er taget de nødvendige valg med tilhørende forholdsregler. En række forhold vil indgå i granskningen af projektet, og en del af dokumentationen er derfor en del af det almindelige kvalitetssikringsmateriale (KS-materiale). I dette afsnit fremhæves enkelte fugtrelevante punkter, som skal udføres i arbejdet med kvalitetssikring. Et eventuelt krav om dokumentation af fugtforhold vil så kunne opfyldes ved at samle disse dokumenter til den fugtsagkyndige. 

4.4.1 Almindelige fugtdimensioneringsopgaver 

Som led i projekteringen bør følgende forhold vedrørende udførelsesfasen vurderes: 
  • Er byggeriet bygbart, og er byggetakten hensigtsmæssig (så byggeriet hurtigt kommer under tag)?
  • Er de valgte materialer holdbare over for fugtpåvirkninger?
  • Er der taget hensyn til udtørringstid for materialer og konstruktioner? 
  • Er de valgte løsninger tætte mod fugtindtrængning?
  • Er der taget højde for behovet for opbevaringsfaciliteter og overdækning i byggefasen – herunder er der foretaget en cost-benefit-analyse af totaloverdækning? 
Vedrørende bygningen i driftsfasen skal en række andre forhold også indgå i vurderingen, fx om der er benyttet fugt- og dampspærre de nødvendige steder, om der er valgt løsninger, der er tilstrækkeligt lufttætte, samt om overfladetemperaturer ved kuldebroer er acceptable. 

4.4.2 Risikoanalyse 

Projektet skal granskes for risikobehæftede forhold. Det betyder, at man skal identificere, hvor der er risiko for, at noget kan gå galt, og helst også hvor stor sandsynligheden er herfor. Med i vurderingen bør også indgå konsekvenserne af en eventuel fremtidig fugtskade. Nogle skader er lokale, fx på et materiale, mens andre kan medføre kostbare (følge)skader.
Når noget går galt, er der ofte tale om en kombination af en række forskellige uheldige omstændigheder. Risikovurdering må derfor som regel bero på et mere eller mindre kvalificeret skøn og vil derfor i sagens natur være meget usikker. Granskning bør derfor foretages af personer med erfaring om fugtforhold – fx en fugtsagkyndig. 
Følgende bør som minimum indgå i en risikoanalyse: 
  • Hvad kan gå galt?  
  • Hvor sandsynligt er det, at det går galt? 
  • Hvor stor skade kan der ske, hvis det går galt – er der risiko for følgeskader?
  • Hvad skal der til for at undgå, at det går galt, og hvad koster det? 
Ud fra de tre første punkter kan de svage punkter identificeres. Hvorvidt man vælger at ændre noget for at imødegå risikoen, vil typisk afhænge af omkostningerne til ændringer og den øgede sikkerhed, der opnås herved. 
Alarmsystemer eller overvågning af fugtforhold kan i nogle tilfælde reducere omfanget af skader og er også anvendelige, hvor forholdene ikke kan ses direkte, fx inde i konstruktioner. 

4.4.3 Forholdsregler 

De tiltag, der er projekteret med for at undgå fugtskader under byggeprocessen, skal fremgå klart af udbudsmaterialet. Er der fx forudsat totaloverdækning, skal dette fremgå af materialet. 
Det kan være hensigtsmæssigt at beskrive forskellige mulige forholdsregler/ændringer og få prissat disse for at vurdere, hvilken løsning der er økonomisk mest fordelagtig. 

4.4.4 Projektgranskning

Projektgranskning bør ske også ud fra et fugtteknisk synspunkt, hvor bl.a. byggetakten og de anvendte detaljer (og deres bygbarhed) vurderes, se SBi-anvisning 246 (Aagaard et al., 2014). 

4.4.5 Krav om fugtmåling 

Som en del af kontrolplanen for de forskellige arbejder bør der indgå måling af fugtindhold på relevante steder og tidspunkter.  
Hvis arbejdet udbydes efter Molio-basisbeskrivelser (se https://molio.dk/produkter/digitale-vaerktojer/basisbeskrivelser/), kan krav til fugtmålingerne anføres i udbudskontrolskemaet for det enkelte arbejde. Krav om fugtmåling kan fx indarbejdes i udbudskontrolskemaer, se eksempel i afsnit 4.5, Eksempler. 

Hvordan skal der måles?

Når der er stillet krav om fugtmåling, bør det indgå, hvordan der skal måles. Hjælp til valg af målemetode findes fx i SBi-anvisning 277, Fugt i bygninger – teori, beregning og undersøgelse, hvor instrumenter og målemetoder er beskrevet mere detaljeret.

Hvor ofte skal der foretages målinger?  

Hvor ofte der skal ske måling, afhænger af den aktuelle sag og de indgående materialer. Herunder om der er tale om materialer/bygningsdele, der opbevares på byggepladsen, eller for indbyggede materialer, om forholdene svarer til brugssituationen eller ej. De relevante tidspunkter må overvejes fra sag til sag (og fra materiale til materiale). Typisk kan fugtmåling fx være relevant: 
  • Inden transport fra fabrik – er fugtindholdet på det korrekte niveau? 
  • Ved ankomst til byggeplads – er fugtindholdet som forventet og/eller aftalt? 
  • Med jævne mellemrum, fx ugentligt, mens materialerne/bygningsdelene er oplagret – for at kontrollere, at der ikke sker opfugtning. 
  • I forbindelse med indbygning – for at sikre mod, at der indbygges materialer med for højt fugtindhold. 
  • I forbindelse med aflevering af arbejde/overtagelse af foregående entreprenørs arbejde.
  • Med jævne mellemrum, fx hver uge, inden konstruktionen lukkes – for at kontrollere, at der ikke sker opfugtning. 
Ved renoveringsopgaver kan det også være relevant at foretage fugtmålinger i eksisterende (blivende) konstruktioner for at sikre, at de ikke er opfugtet (inden renoveringen påbegyndes). Fugtmålinger kan også foretages under udførelsen for at sikre mod opfugtning af eksisterende, fugtfølsomme materialer.  

Antallet af målinger pr. gang.  

Beslutning om antal målinger beror på et skøn i hver enkelt sag. Antallet af målinger afhænger typisk både af måleinstrument og størrelsen/omfanget af det, der skal måles, samt hvor sikker en vurdering man ønsker. 
For målinger, som er simple og hurtige at udføre, fx målinger med ‘indstiksmåler’, vil antallet af målinger typisk være stort (tætliggende målepunkter). For målinger, der fx kræver boring af huller eller udhugning i beton, vil antallet af målinger derimod typisk være beskedent, fordi måling kræver besværlige indgreb, og omkostningerne pr. måling derfor bliver store. 
Antallet af målinger afhænger også af, hvor ensartede fugtforholdene vurderes at være. Fx vil det være almindeligt med mindst en måling pr. tagelement, men ikke en i hvert bræt i en bræddestabel, her kan der fx vælges at måle i bunden og midten af stablen. 

4.4.6 Fugtstrategi 

I projekteringsfasen foretages det endelige valg af bygningsudformning og materialer. Når de fugtfølsomme forhold er identificeret, er det vigtigt, at de bliver inkluderet i projektets beskrivelser. De foretagne valg afgør, hvilke forholdsregler der skal tages over for fugt i byggefasen. Forholdsreglerne skal udtrykkes, så de klart fremgår for den udførende, og derfor skal de indgå i en fugtstrategi, som mindst bør indeholde: 
  • Oplysninger om særligt risikobehæftede forhold – herunder oplysninger om forholdsregler, dvs. hvordan det sikres, at disse ikke medfører fugtproblemer. Eksempelvis må tagrenovering, hvor underliggende rum er i brug, betragtes som særligt risikobetonet. Forholdsreglerne er her totalafdækning.
  • Beskrivelse af forhold, der kræver speciel opmærksomhed i udførelsesfasen, herunder oplysning om, hvilke forholdsregler den projekterende selv har taget.
  • Ved renoveringsopgaver kan fugtfølsomme forhold også omfatte eksisterende bygningsdele. 
  • En kontrolplan, der skal dokumentere forholdene gennem udførelsesfasen.
  • Kontrolplanen bør bl.a. angive, hvad der skal kontrolleres, hvilke fugtmålinger der skal anvendes, dvs. målemetode, antal målesteder, antal målinger og grænseværdier. 
  • Kontrolplanen bør indeholde krav om fotodokumentation.
  • Kontrolplanen kan også anvendes til at sikre, at hvis noget er gået galt eller er på vej til det, vil det hurtigt blive afsløret, så der kan gribes ind, inden eventuelle skader når at udvikle sig.  
  • Beskrivelse af forventet udtørringstid. 
  • Beskrivelse af eventuelt beredskab ved sandsynlige uheld med forslag til afhjælpningsforanstaltninger, se afsnit 7, Afhjælpning.
  • Ved renoveringsopgaver kan der desuden være specielle krav til kontrol og beskyttelse af eksisterende konstruktioner.
Et eksempel på en fugtstrategi, der kan tjene til inspiration, er vist i tabel 19. Der bør altid udarbejdes en fugtstrategi for det aktuelle projekt.
Tabel 19. Eksempel på fugtstrategi – projekteringsfasen. 
Emne
Projekt 
Krav
Materialer
Valg af materialer og tilhørende
fugtgrænser.
Fugtgrænser under udførelsen af byggeriet.
Fugtgrænser i færdigt byggeri ved aflevering.
Overdækning
mod nedbør
Fastlæggelse af overdæknings-
foranstaltninger ud fra valg af
byggesystem og bygge-materialer.
Skal der anvendes (total)overdækning, byggepladsmembran,
midlertidig afvanding?
Byggetakt
Montage
Fastlæg bygge- og montagetakt ud fra fugtmæssige forhold.
Detaljer
Fastlæg montagetakt for opbygning af detaljer.
Hvornår kan gipsplader og inventar monteres?
Tørretider
Gulve
Tørretid for beton og krav til fugtindhold.
Vægge
Krav til fugtindhold før overfladebehandling.
Tag
Krav til fugtindhold ved montering.
Inddækning
Tag/tagterrasser
Fastlæg inddækningshøjder.
Terræn/niveaufri adgang
Facader
Fastlæg inddækningshøjder.
Fastlæg princip for afvanding og inddækningshøjder.
Vandafledning fra beklædninger.
Ventilation
Tag
Krav til åbninger for ventilation i kip og ved tagfod – døde hjørner?
Facade
Ventilation af beklædninger.
Afvanding
Tag
Krav til afløbssystemer herunder nødafløb fra tage og tagterrasser?
Terræn
Sokkelrender langs facader, niveaufri adgang?
Tæthed 
Krav til tæthed
Er der krav om blowerdoor- prøvning, og hvad er udfaldskrav?
Fugtmålinger
Tag
Krav om tagskanning.
Gulv
Krav om dokumentation for terrændæk og etagedæk.
Facader
Krav til fugtindhold i trædele.

4.4.7 Tjekliste projekterende:

Nedenstående tjekliste er til inspiration ved udarbejdelse af tjeklister, som bør være standard ved alle byggerier. 

Generelle forholdsregler:

  • Er bygningen placeret, så risiko for fremtidig oversvømmelse er minimeret, fx med lokal hævning af terræn?
  • Er påvirkningen af regn reduceret, fx ved konstruktiv beskyttelse?
  • Er det sikret, at vand ledes hurtigt væk fra sårbare konstruktioner?
  • Ledes vand væk uden risiko for at opfugte nabomaterialer?
  • Ledes vand væk fra andre bygningsdele – ikke ned over?
  • Kan alle udsatte træmaterialer tørre ud efter eventuel opfugtning?
  • Er der anvendt glatte overflader, som leder vandet hurtigt væk?
  • Er kanter på opadvendte flader, som skal aflede vand, afrundede – fx for træ med afrunding med radius på mindst 3 mm? 
  • Har materialer ‘parallelle’ levetider – materialer i samme konstruktion skal ideelt set have ensartede levetider, så udskiftning af et materiale ikke betyder, at andre materialer skal skiftes eller demonteres og genmonteres?
  • Er det vurderet, om der skal anvendes overdækning under udførelsen, fx lokal- eller totaloverdækning, så risikoen for fugtproblemer reduceres?
  • Er det planlagt/projekteret, hvordan opbevaring af materialer på byggepladsen skal ske, så de ikke opfugtes?
  • Er der sikret hurtig og effektiv afledning af vand under udførelsen af byggeriet?
  • Er det gennemtænkt og vurderet, hvilke konsekvenser det kan få, hvis der opstår fugtskader, og er det planlagt, hvordan eventuelle fugtskader skal håndteres (hvem, hvordan, hvornår osv.)?

Dampspærre

  • Er der valgt et produkt (helst et dampspærresystem) med dokumentation for egenskaber, herunder tilstrækkelig diffusionstæthed og robusthed samt lang levetid – også af hjælpematerialer?
  • Er detaljerne projekteret omhyggeligt, så det projekterede er bygbart, herunder med korrekte gennemføringer og egnede materialer?
  • Er elinstallationer disponeret, så de i mindst muligt omfang kræver gennembrydning af dampspærren?

Ydervægge/facader:

  • Er der et ordentligt tagudhæng, som kan beskytte facadens øverste del?
  • Er der mulighed for tilsvarende beskyttelse af de nederste dele af facaden, fx i forbindelse med altangange eller solafskærmning?
  • Er alle flader udført med godt fald udad – gerne 30° eller mere?
  • Er der udført vandnæser, fremspring eller lignende, som kan lede vandet væk fra facaden – gerne fremspring på 30 mm eller mere (husk, at udformningen er vigtig for, hvordan vandet afledes. Godt fald og bløde former afleder bedst. Husk også drypkant)?
  • Er vandrette facadefuger udført med konstruktiv beskyttelse af fugen – overlap af fugen med beklædningen?
  • Er det sikret, at eventuelt vand, der måtte trænge ind i konstruktionen, kan drænes væk igen, fx ved anvendelse af en totrinsløsning med drænet ventilationskammer?

Tag:

  • Er der ordentligt fald på taget – uden risiko for lunker?
  • Er taget ventileret efter gældende retningslinjer – tilstrækkelige, jævnt fordelte ventilationsåbninger med insektnet?
  • Sker ventilation af rejste tage fra tagfod til kip – og uden ventilationsspalter som ‘knækker nedad’?
  • Sker ventilation af flade tage fra side til side med god adgang for ventilationsluft? Ingen ventilationshætter!
  • Ved varme tage – er der sikret tæt forbindelse mellem dampspærre og tagdækning?
  • Er der projekteret med parallelle levetider for tag og undertag?
  • Er der etableret nødafløb for tagflader med murkroner?
  • Er tagterrasser opbygget korrekt med hensyn til isolering, membraner, inddækninger, niveaufri adgang, afvanding mv.
  • Er gennemføringer ved flade tage udført korrekt, og er montering på tagfladen for solcelleanlæg og ventilationsanlæg korrekt udført?

Vinduer:

  • Er vinduer placeret tilbagetrukket i forhold til facadeplan – gerne 45-50 mm?
  • Er vinduer/vinduespartier understøttet korrekt, så der ikke er risiko for deformation af karme?
  • Er opklodsning projekteret, så der er plads til fugen omkring vinduet?
  • Er vinduer monteret, så senere justering og udskiftning er mulig uden indgreb i facaden?
  • Er vinduesfuger projekteret som to-trins drænede fuger? 
  • Er vinduer beskyttet med vandbræt?
  • Er vinduer i lyse farver for at holde temperaturen nede og dermed bevægelser i træet så små som muligt?
  • Er sålbænk udført, så vand fra vinduet og vindueshullets sider ledes ud på sålbænken og afledes herfra?
  • Har sålbænk godt fald – gerne 30° eller mere – og fremspring på mindst 30 mm i forhold til facaden?

Terrændæk:

  • Er terrændæk projekteret med kapillarbrydende lag, så det er beskyttet mod opfugtning nedefra?
  • Er der afsat tilstrækkelig tid til udtørring af beton og afretningslag – herunder på EPS-beton mv.
  • Er der projekteret med fugtspærre for at beskytte fugtfølsomme materialer, fx trægulve?
  • Er der projekteret selvudtørrende beton (SCC-beton) for hurtigere udtørring – i givet fald, kan der regnes med, at temperaturen er tilstrækkelig, fx 20 °C, til at udtørring forløber hurtigt?
  • Hvis der anvendes ‘sokkelaffugter’, er der så sikret 150 mm sokkelhøjde?
  • Har terrænet veldefineret fald væk fra bygningen – 1:40 eller mere? 
  • Hvis bygningen ligger på skrånende terræn, bliver vand oppefra så ledt uden om bygningen?
  • Er der etableret omfangsdræn, som kan reducere fugtbelastningen på fundamentet?
  • Er der projekteret radonspærre?

Krybekælder:

  • Hvis der skal være krybekælder, er den da udført som varm krybekælder (den eneste type, som kan anbefales)?
  • Er der kun uorganiske materialer i krybekælderen?
  • Ved gammeldags ventileret krybekælder er risikoen for oversvømmelser da elimineret?
  • Ved ventileret krybekælder er der da ventileret tilstrækkeligt med jævnt fordelte ventilationskanaler? 
  • Er der projekteret med fugtspærre for at beskytte fugtfølsomme materialer, fx trægulve?
  • Har terrænet veldefineret fald væk fra huset – mindst 1:40 eller gerne mere? Hvis bygningen ligger på skrånende terræn, bliver vand oppefra så ledt uden om bygningen?

Kælder:

  • Er der projekteret omfangsdræn, som kan sikre, at nedsivende fugt langs kældervæggen fjernes hurtigt (ingen stående vand langs kældervæggen)?
  • Er der projekteret et vægdræn, så overfladevand hurtigt kan trænge ned til omfangsdrænet?
  • Kan kældervæggen tåle kortvarigt vandtryk i forbindelse med oversvømmelse? 
  • Er kældervægge og -gulve under grundvandsspejlet udført vandtætte – eventuelt som dobbeltkonstruktioner?
  • Er der projekteret med fugtspærre for at beskytte fugtfølsomme materialer, fx trægulve?
  • Har terrænet veldefineret fald væk fra huset – mindst 1:40 eller gerne mere? Hvis bygningen ligger på skrånende terræn, bliver vand oppefra så ledt uden om bygningen?

Overfladebehandling:

  • Er der projekteret egnede overfladebehandlinger, som fx tillader, at fugt kan fordampe?
  • Er der projekteret overfladebehandlinger med lang levetid (langt genbehandlingsinterval)?
  • Kan vedligehold af overfladebehandling ske på simpel vis, fx fra altangang eller lift? 

Fuger:

  • Er der projekteret to-trins fuger overalt, hvor det var muligt, og som minimum alle steder, hvor det anses for nødvendigt?
  • Er fugerne projekteret, så eventuelt vand, der trænger ind, kan bortledes, fx to-trins fuge med drænet ventilationskammer?
  • Kan fuger vedligeholdes på simpel vis, fx fra altangang eller lift?

4.5 Eksempler 

Dette afsnit beskriver eksempler, der illustrerer, hvordan fugtforhold bør indgå i overvejelserne i projekteringsfasen. Eksemplerne med trægulv på betondæk, porebetonvægge og tagelementer kan genfindes som eksempler i kapitlerne om de øvrige byggefaser. 

4.5.1 Eksempel – trægulv på betondæk 

I en bygning med betondæk ønskes der anvendt trægulve oven på afretningslag. Trægulvet skal limes til underlaget. 
figur 31 viser et eksempel på et trægulv limet fast til betondækket.
Figur 31. Gulvet er i dette eksempel et trægulv, som limes fast til betondækket, som eventuelt er forsynet med et afretningslag. Der kan også være udlagt en fugtspærre mellem betondæk og trægulv for at hindre fugt fra betonen i at skade trægulvet.

Fugtmæssige krav 

For at sikre mod opfugtning af trægulvet skal huset være lukket og med acceptable temperatur- og fugtforhold (ca. 20 °C og 30-65 % RF). Der stilles også krav til tilstødende bygningsdele. Enten skal dækket i sig selv være tilstrækkeligt tørt til, at trægulv kan udlægges (og forblive tørt), ellers skal der indskydes en fugtspærre mellem trægulv og betondæk.
  • Uden fugtspærre er der krav om højst 65 % porefugt (RF) i betonen. 
  • Med MS-lim (fugtspærrende lim) kan der tillades op til 75-85 % porefugt (RF) i betonen. 
  • Med kraftig plastfolie på beton kan der tillades op til 85 % porefugt (RF), men det forudsætter, at dækket er afrenset for alt organisk materiale, se afsnit 2.4.7, Fugtspærre. Det forudsætter endvidere, at der indskydes et mellemlag af træbaserede plader mellem fugtspærre og gulvbelægning (da man ikke kan lime på plastfolien).
  • Med fugtspærre af epoxy eller påsvejset bitumenmembran kan der tillades op til 90 % porefugt (RF) i betonen før udførelsen.

Tjekliste 

  • Er udtørringstiden for et af de fire løsningsforslag acceptabel? Hvis ikke, må der findes en anden løsning. 
På baggrund af ovenstående foretages et endeligt valg. I dette eksempel vælges en løsning med MS-lim, hvor udtørringstiden af betondækket (selvudtørrende beton og med varme på bygningen) er estimeret til to måneder, hvilket er acceptabelt i forhold til tidsplanen. 

Videre forløb

  • Der indføjes en udtørringstid på to måneder efter ‘lukket hus’ i tidsplanen. 
  • Betonens porefugtindhold skal måles/kontrolleres, inden trægulvet lægges.  
  • Måling af porefugtindhold indarbejdes i udbudskontrolplanen, herunder anføres det, hvem der er ansvarlig for fugtmålingen. Normalt skal bygherren sørge for nødvendig udtørring af undergulvet/betonen, og gulvlæggeren kontrollerer med en stikprøve, at fugtforholdene er i orden.

4.5.2 Eksempel – Porebetonvægge 

Til lejlighedsskel anvendes dobbeltvæg af 2×100 mm porebeton med 100 mm mineraluld i hulrum. Til bagmure i skalmurede facader anvendes 100 mm porebeton og 200 mm mineraluld i hulrum. 
Figur 32 viser et eksempel på porebeton, der er anvendt som bagmur i en ydervæg.
Figur 32. Dette eksempel omhandler porebeton, der er anvendt som bagmur i en ydervæg. Porebetonen skal beskyttes mod opfugtning i byggeperioden for at undgå for meget overskydende fugt i bygningen.

Fugtmæssige krav 

  • Lejlighedsskel og facadevægge skal holdes afdækkede i byggeperioden, indtil der kommer tag på bygningerne.  
  • Der kan stilles krav til fugtindhold i porebetonen inden videre bearbejdning (afhængigt af efterfølgende arbejder). 

Tjekliste 

  • Er det beskrevet, hvordan afdækning skal ske, fx lokal- eller totaloverdækning?
  • Fremgår det af beskrivelsen, om der skal foretages fugtmåling, og i bekræftende fald, hvem der skal foretage den og på hvilken måde? 
  • Såfremt der stilles krav om måling af fugt, hvad er så det højst acceptable fugtindhold (vægt-% eller ligevægtsfugt (RF)).

4.5.3 Eksempel – tagelementer 

I et nybyggeri ønskes der anvendt præfabrikerede, ventilerede tagelementer for at opnå en hurtig proces på byggepladsen. 
figur 33 viser ventilerede træelementer med dampspærre og pålagt membran
Figur 33. Eksemplet handler om ventilerede tagelementer fremstillet på fabrik med dampspærre og pålagt membran.
Der vælges trætagelementer med fabriksmonteret membran. Der kan vælges elementer fra en fabrik, der er certificeret i henhold til DS/INF prEN 14732-1. Disse vil normalt have godt indarbejdede fugtmålingsrutiner, som kan dokumenteres. Producenten skal udarbejde en montagevejledning, og den skal følges nøje ved monteringen. 

Fugtmæssige krav 

  • Fugtindholdet i tagelementerne skal være under 18 ± 2 % (træfugt) i den fugtigste byggeperiode (om vinteren). 
  • Det skal sikres, at nedbør ikke trænger ned i tagelementerne, herunder ved at strimling af samlinger sker umiddelbart efter oplægning. 
  • Der skal udføres effektive samlinger mellem elementernes dampspærrer og af samlinger mellem dampspærre og tilstødende bygningsdele for at hindre fugttransport fra bygningens indre. 
  • Vand på taget skal afledes (krav i bygningsreglementet). 

Tjekliste 

  • Er det foreskrevet, om der skal ske overdækning, fx totaloverdækning? 
  • Er der alternativt foreskrevet strimling af samlinger umiddelbart efter oplægning af tagelementer?  
  • Er dampspærren placeret på tagelementernes varme side? 
  • Er det foreskrevet, at samlinger i dampspærren og tilslutninger til tilstødende bygningsdele skal udføres lufttætte? 
  • Er der foreskrevet fald på taget på mindst 1:40? 
  • Er tagnedløb dimensioneret, og er de placeret på de laveste punkter? 
  • Er der ‘nødafløb’ i tilfælde af tilstopning af afløb? 
  • Er eventuelle gennemføringer og tilslutninger detailprojekteret, fx med 150 mm inddækningshøjde? 
  • Er der projekteret midlertidige afløbsforanstaltninger, fx nedløbsrør, så vand i byggefasen ledes væk fra byggeriet?  

4.5.4 Eksempel – renovering af varmt tag med opfugtet isolering

På en større bygning med varmt tag med mange installationer og gennemføringer i tagmembranen er det besluttet at skifte hele membranen og samtidig udskifte våd isolering. Arbejdet er skønnet til en varighed på otte uger. 
Figur 34 viser et eksempel på et varmt tag i en større bygning, hvor tagmembranen er nedslidt
Figur 34. Eksemplet handler om et varmt tag på en større bygning. Tagmembranen er nedslidt og skal udskiftes. Samtidig skal eventuel våd isolering udskiftes. 
Bygningen har en størrelse og udformning, så totaloverdækning af hele bygningen ikke er muligt. I projekteringsfasen udarbejdes en plan, hvor arbejdet udføres i etaper på ca. 100 m2, med ‘totaloverdækning’ af det aktuelle arbejdsområde. 
Af fugtstrategien fremgår det, at hvis der konstateres fugt eller vand i isoleringen, skal den udskiftes, og tilsynet orienteres herom. 
Af fugtstrategien fremgår det også, at der skal være særligt fokus på at undgå opfugtning som følge af nedbør i forbindelse med arbejdet. 
Dette foreslås i projektmaterialet sikret ved: 
  • At arbejdet udføres i etaper på ca. 100 m2.
  • Der skal være etableret totaloverdækning over den aktuelle sektion, før membranen åbnes. Totaloverdækningen må først nedtages, når den ny membran er helt færdig. 
  • Totaloverdækningen skal være større end arbejdsområdet, så det sikres, at slagregn ikke opfugter en åbenstående konstruktion. 
  • Vand fra totaloverdækningen skal sikres afvanding via afløb på tagfladen. 
  • Tagfladen uden for arbejdsområdet skal alle steder have fald væk fra arbejdsområdet. Alternativt skal der etableres midlertidig vandspærring, så nedbør fra den øvrige tagflade ledes sikkert bort fra arbejdsområdet til nærmeste afløb.  
  • Det tilstræbes, at arbejdet i en sektion udføres, så der er lukket tagmembran om natten og i weekenden. 
Til fugtstrategien hører også oplæg til kontrolplan – et eksempel er vist i tabel 20 herunder:
Tabel 20. Eksempel på udformning af kontrolplan.
Arbejdsområde nr. ____________
Modullinje:
______________
Kontrolpunkt 
Tidspunkt 
Kontrolmetode 
Kontrolperson 
Omfang 
Krav 
Isolering 
Ved modtagelse 
Visuel 
Byggeleder 
Stikprøve 
Ubrudt emballage 
Isolering 
Ved udlægning
på taget 
Visuel 
Byggeleder 
Stikprøve 
Ingen synlige tegn på
opfugtning 
Isolering efter pålægning af tagmembran
Ugentligt 
Udskæring af
isolering
200 x 200 mm i 200 mm tykkelse 
Tilsyn 
3 prøver i det åbne arbejdsfelt 
Vejning på transportabel vægt. Højst afvigelse på 10% af
forventet tørvægt 
Eventuelt kan kontrol foretages ved skanning af overfladen
Ny membran 
Dagligt
Visuel 
Tilsyn 
Stikprøve 
Håndværksmæssigt korrekt udførte detaljer og samlinger. 

4.5.5 Eksempel – renovering af trægulv på terrændæk

I forbindelse med renovering af en ældre bygning ønskes der anvendt trægulve på terrændæk. 

Fugtmæssige krav 

  • Ved renovering, hvor gulvet skiftes, skal nugældende energikrav opfyldes, såfremt det er rentabelt. Fugtspærrens placering er afhængig af, hvor meget isolering der skal anvendes. Her regnes med, at fugtspærren udføres direkte på betondækket, da det ikke anses for rentabelt at bryde dækket op. 
  • Det undersøges, om der kan regnes med, at der ikke er opstigende grundfugt – evt. foretages undersøgelse af, om der er udført kapillarbrydende lag 
For at undgå fugtproblemer skal terrændækket enten i sig selv være tilstrækkeligt tørt til, at trægulv kan udlægges (og forblive tørt), ellers skal der indskydes en fugtspærre mellem trægulv og betondæk.
  • Uden fugtspærre er der krav om højst 65 % porefugt (RF) i betonen (også efter gulvet er lagt). 
  • Med MS-lim (fugtspærrende lim) kan der tillades op til 75-85 % porefugt (RF) i betonen. 
  • Med kraftig plastfolie på beton kan der tillades op til 85 % porefugt (RF), men det forudsætter, at dækket er afrenset omhyggeligt for alt organisk materiale. 
  • Med fugtspærre af epoxy eller påsvejset asfaltpap kan der tillades op til 90 % porefugt (RF) i betonen før udførelsen.
På baggrund af ovenstående foretages et endeligt valg. I dette tilfælde blev der valgt en løsning med fugtspærre af påsvejset tagpap, der både hindrer opstigende grundfugt og hindrer skimmelvækst på den gamle betonoverflade. 

Tjekliste 

  • Det vurderes, om den isoleringstykkelse, der ønskes anvendt, kan give anledning til fugtproblemer med den foreslåede placering af fugtspærren direkte oven på dækket. I givet fald må placeringen ændres eller isoleringstykkelsen reduceres (og der skal i så fald tages hensyn til, at der ikke opstår risiko for opfugtning og heraf følgende skimmelvækst).