4 Projektering – Fugtkravene detaljeres
I projekteringsfasen sker der en videre bearbejdning af det/de forslag, der er kommet frem i forslagsfasen.
I projekteringsfasen bør fugtforholdene i byggeriet vurderes med udgangspunkt i de punkter, der blev identificeret som kritiske/følsomme i forslagsfasen, se 3.2.2, Dokumentation. Der bør også ske yderligere vurdering af de forholdsregler, der kan træffes for at undgå fugtproblemer.
En del af de forhold, der blev vurderet i forslagsfasen, skal atter tages op og gennemarbejdes. Ved projekteringen skal forholdene dog vurderes mere dybtgående, da der nu skal udarbejdes materiale, der munder ud i et konkret projekt, der kan godkendes af myndighederne, og som der skal bygges efter. Nogle af de forhold, projekteringen beskriver, kan senere blive ændret i forbindelse med udførelsen. Ved klart at beskrive i projektmaterialet, hvordan fugt i byggeprocessen skal håndteres, kan det dog tydeliggøres, hvor der vil være behov for særlig opmærksomhed og eventuelt ændrede forholdsregler, hvis der sker ændringer i forbindelse med udførelsen.
Projekteringen tager traditionelt udgangspunkt i driftssituationen. Mange byggerier får imidlertid fugtskader under udførelsen, og det har givet øget fokus på, at også byggeprocessen skal være omfattet af overvejelserne om fugtsikkerhed. Det er velkendt, at statiske forhold skal vurderes også under opførelsen, hvilket fx kan resultere i midlertidige afstivninger. På samme måde er der behov for at vurdere fugtforholdene og tage forholdsregler mod fugtskader, fx ved at etablere midlertidige afdækninger og sikre afledning af vand.
4.1 Projektering, udførelse og bygbarhed
For bygningsdele er levetiden ofte bestemt af, om bygningsdelen både er projekteret og udført korrekt. Skader optræder ofte ved detaljer som fx gennemføringer og tilslutninger. Antallet af kritiske detaljer bør derfor reduceres til det mindst mulige.
Alt arbejde – og især detaljer – må desuden projekteres og beskrives omhyggeligt med hensyntagen til bygbarheden. Det vil sige, at arbejdet skal være så velbeskrevet og enkelt, at det kan udføres korrekt (med stor sikkerhed) på en byggeplads – også under ugunstige vejrforhold.
4.2 Materialevalg
Nogle materialevalg foretages allerede i forslagsfasen, men der vil i projekteringsfasen stadig være mulighed for at foretage eller ændre materialevalg. Tidligere materialevalg kan fx genovervejes på grundlag af større detaljeringsgrad i projektmaterialet og dermed bedre grundlag at basere valget på.
Materialer skal vælges, så de ikke er unødigt fugtfølsomme, jf. BR 18 kapitel 14, Fugt og vådrum. Hvis der anvendes nye og/eller ukendte materialer, bør det sikres, at der foreligger dokumentation for, at de er egnede til den påtænkte brug, både med hensyn til brugsegenskaber og levetid.
Uanset materialevalg bør byggeriet beskyttes mod opfugtning, og det bør vurderes, hvordan dette kan ske både i byggefasen og i den efterfølgende driftsfase.
I byggefasen kan der, afhængigt af materialevalg og byggeriets kompleksitet, ske midlertidig afdækning med presenninger, interimsafdækning med overdækning af særligt fugtfølsomme dele eller totalafdækning. I driftsfasen kan konstruktiv beskyttelse reducere vand- og fugtpåvirkningerne fra vejret.
Der bør foretages en vurdering af, hvilken afdækningsstrategi der skal vælges for at reducere risikoen for fugtskader, herunder en cost-benefit-analyse af, om totaloverdækning af byggeriet er rentabelt, se afsnit 2.3.2, Overdækning og 2.3.3, Cost-benefit-analyse af overdækning.
Ved fagentrepriser bør der etableres fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer, så de sikres mod opfugtning, indtil de bygges ind.
Større bygninger
Ved større bygninger bør det overvejes at begrænse risikoen for omfanget af eventuelle fugtskader. Der kan eksempelvis ske opdeling af arbejdet i afgrænsede etaper, fx kan facader sektionsopdeles, eller der indbygges et fugtstop pr. etage hele vejen rundt langs facaderne. Herved begrænses omfanget af eventuelle problemer på grund af utætheder i facadeplanen til den etage, utætheden er på. Denne løsning kan også indarbejdes sammen med interimslukning på hver etage ved facaden. Fugtstoppet kan fx være en murpap i skalmuren eller tilsvarende i en let facade.
Tilsvarende kan varmtagskonstruktioner opdeles i sektioner med lukninger fra dampspærre til tagdækning pr. ca. 150 m2. Der kan yderligere udføres dobbelt afløb, et i dampspærreplan og et på den færdige tagoverflade.
Diagrammet i figur 27 viser en trinvis fremgangsmåde til at vurdere det konkrete materialevalg, herunder materialesammensætning. Når dette diagram gennemgås, berøres alle de punkter, som bygningsreglementets vejledning fremhæver.
Figur 27. Trinvis fremgangsmåde til at vurdere fugtforhold ved valg og indbygning af materiale. Processen begynder i øverste venstre hjørne. Nødvendige forholdsregler skal alle indgå i vurdering af nødvendig afdækning under udførelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt materialet eksponeres for fugt under byggeprocessen, skal gentages flere gange, hvis der kan forekomme eksponering for fugt i flere tilfælde, fx ved transport og ved oplagring. Materialer, der ikke kan optage fugt, vil normalt kun være ikke-porøse materialer, fx stål og glas, eller materialer med lukkede porer, fx celleglas. Vær dog opmærksom på, at der kan være vand på overfladen, der skal fjernes, for at materialerne ikke bidrager til opfugtning af andre materialer.

Figur 28. Trinvis fremgangsmåde til at vurdere fugtforhold i forbindelse med valg og indbygning af komponent. Processen begynder i øverste venstre hjørne. Ved vurdering af nødvendig afdækning under udførelsen skal alle nødvendige forholdsregler indgå. Spørgsmålet om, hvorvidt materialet eksponeres for fugt under byggeprocessen, skal gentages flere gange, hvis der kan forekomme eksponering for fugt i flere tilfælde, fx ved transport og ved oplagring.
Alle byggematerialer eksponeres for fugt på grund af luftens fugtindhold. For porøse materialer vil ændringer i RF medføre ændringer i materialernes fugtindhold, se SBi-anvisning 277, Fugt i bygninger – teori, beregning og undersøgelse. Dette skal der tages højde for, fordi det kan medføre problemer, hvis materialer leveres eller skal indbygges med en ligevægtsfugt, der er lavere end RF i den omgivende luft. I sådanne tilfælde bør materialerne ikke leveres, før bygningen er lukket og tør, således at de kan monteres under forhold, der minder om klimaet i brugstilstanden, se også tabel 17. Alternativt skal der etableres opbevaringsfaciliteter med tilsvarende klimaforhold.
Et eksempel på dette er gulvbrædder, hvor gulvleverandøren typisk har krav om, at RF skal være under 65 %, før gulvet må lægges. Gulvbrædder bør derfor leveres så sent som muligt inden lægning, og de må først lægges, når der er under 65 % RF i bygningen. Hvis gulvbrædderne leveres emballeret i plastfolie, bør de ikke pakkes ud, før de skal lægges.
4.2.1 Materiale, fugt, temperatur og tid
Selvom byggeprocessen er forholdsvis kort, kan der godt ske opfugtning med deraf følgende risiko for skimmelvækst eller rådangreb både under byggeprocessen og senere, når bygningen er taget i brug. Der skal derfor træffes forholdsregler, så opfugtning og deraf følgende skader undgås.
Skimmelvækst
Muligheden for skimmelvækst er ikke kun bestemt af materialet og fugtindholdet, men også af temperaturen og tiden, men uanset kombination tager det tid – mellem dage og uger – inden der sker skimmelvækst, se figur 29.

Figur 29. Sammenhæng mellem skimmelvækst, temperatur og relativ fugtighed på forskellige materialer. Figuren viser, hvor mange dage det mindst tager, før der dannes skimmelsporer, når fugtighed og temperatur holdes konstant. Kurverne angiver tilnærmede værdier, der er baseret på en række forsøg med forskellige materialer og skimmelsporer. Der er i forsøgene forudsat rene materialeoverflader. Den nederste kurve i hvert diagram (lim) angiver den laveste RF, hvor der stadig kan opstå skimmel. Ved organisk materiale forstås lettilgængeligt materiale, fx tapet og mange træarter. Uorganisk materiale betegner materiale, der ikke i sig selv er tilgængeligt for skimmelsvampe – skimmelvækst vil normalt kun ske på snavs på overfladen. Fremstillingen er skematisk og vejledende. (Kilde: Sedlbauer, 2001).
Fx vil en trækonstruktion i et ventileret tagrum om vinteren normalt befinde sig ved fugtforhold, hvor der er mere end 75 % RF, men da temperaturen samtidig er lav, vil der normalt ikke være skimmelvækst. Om foråret stiger temperaturen, men træet kan stadig indeholde en del fugt på grund af træghed i fugtafgivelsen. Her kan der være perioder, hvor der er en kombination af fugtindhold og temperatur, hvor der kan ske vækst af skimmelsvampe. Normalt vil disse perioder dog være for korte til, at der sker skimmelvækst, se også figur 29.
Ved valg af byggetekniske løsninger er der en række ønsker og krav, der skal tages hensyn til, fx arkitektur, udgifter til opførelse og vedligehold og kort byggetid. Disse ønsker og krav er ofte indbyrdes modstridende og kan medføre, at der må vælges ukendte og/eller utraditionelle løsninger. I sådanne tilfælde kan der anvendes fugttekniske beregninger til vurdering af fugtforholdene i den færdige bygning, idet der ved beregningerne lægges særlig vægt på kritiske steder, fx kuldebroer eller knudepunkter. Ved beregninger skal man være varsom med at vælge eller acceptere løsninger, der går til grænsen af det fugtteknisk forsvarlige, da selv små ændringer i opbygningen kan betyde, at forudsætningerne ikke længere holder.
Forholdene under byggeprocessen bliver sjældent beregnet. Selvom der er tale om en kortere periode, kan der komme store mængder nedbør/regnvand, og der skal derfor træffes forholdsregler for at undgå opfugtning.
Den simpleste og sikreste løsning er ofte at holde nedbør helt væk med en totaloverdækning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes midlertidige, men sikre forholdsregler, hvis omfang afhænger af konstruktioner og materialevalg, jf. tabel 2. Ved ændringer på byggepladsen vil der ofte samtidig være behov for at ændre de midlertidige afdækninger, og dette bør derfor overvejes ved alle ændringer.
4.2.2 Byggefugt
Materialevalget kan ofte medføre, at der tilføres (bygge)fugt til byggeriet, fx fra stort fugtindhold i beton og puds. Denne byggefugt skal enten tørre ud, inden konstruktionen lukkes, eller også det skal sikres, at fugten ikke medfører problemer, efter at bygningen er taget i brug. Fugtniveauet må ingen steder stige, så der er risiko for skader, herunder skimmelvækst.
Problemer vil typisk optræde, fordi fugten vil vandre fra de fugtige til de tørre materialer. Et eksempel på dette er et nystøbt betondæk, hvorpå der er monteret skeletvægge med gipskartonplader. Betonen indeholder byggefugt, som kan opsuges kapillært i gipspladerne. Derved opstår der risiko for skimmelvækst bag fodpaneler, hvor fugten ophobes (fordi udtørring hæmmes på grund af panelerne).
4.2.3 Sammensætning af materialer
Som det fremgår af tabel 2, har sammensætningen af materialer væsentlig betydning for, hvilke forholdsregler der skal tages mod fugt og skimmel. Et ofte overset problem er, at materialer ikke kun udveksler fugt ved direkte berøring, men også via luften, se SBi-anvisning 277, Fugt i bygninger – teori, beregning og undersøgelse afsnit 2.4.1, Fugttransport på dampform.
Ved projekteringen skal der allerede ved materialevalg indgå overvejelser om, hvad det vil betyde at kombinere eller anbringe materialer med meget forskelligt fugtindhold (målt i forhold til ligevægtsfugten i luft) tæt på hinanden. Især kan det medføre problemer, når våde materialer, fx nystøbt beton eller frisk puds, anbringes sammen med tørre materialer, som er følsomme for fugt- og skimmelsvamp, fx træ og gipskartonplader.
I forlængelse af ovenstående eksempel med gipspladebeklædte skeletvægge kan problemet løses simpelt, såfremt der kun er problemer med kapillær opsugning. Kapillær opsugning kan hindres ved at montere pladerne, så de er hævet 10 mm over betondækket. Alternativt kan der anbringes et fugtspærrende materiale under skeletvæggene. En fugtspærre under skeletvæggen vil dog ikke altid være nok til at forhindre problemer, fordi fugten i betonen kan medføre høj relativ luftfugtighed (RF), hvilket igen kan medføre opfugtning af gipskartonpladerne, så der alligevel er risiko for skimmelvækst. Det er altså vigtigt at identificere og imødegå alle mulige kilder til opfugtning.
4.2.4 Modtagelighed for skimmelvækst
Der vil altid være et vist naturligt baggrundsniveau af skimmelsporer i udeluften. Forhindring af skimmelvækst ved at forsøge at holde skimmelsporer væk fra en byggeplads er derfor ikke muligt.
Skimmelvækst hindres bedst ved at holde et lavt fugtniveau, undgå materialer, som er særligt modtagelige for skimmelvækst, og undgå unødig tilsmudsning af materialer (da skimmelsvampe er nøjsomme og lever godt på snavs og smuds). De væsentligste parametre, der afgør et materiales modtagelighed over for skimmel, er:
Om materialet er organisk eller ej – organisk materiale er ‘føde’ for skimmelsvampe.
Overfladebeskaffenheden, ru eller glat – ru overflader er lettere for skimmelsvampe at gro på.
Om der forekommer snavs/urenheder på overfladen. Der kan fx være skimmelvækst på snavs på materialer, som normalt ikke selv vil få skimmelvækst, fx undertage og dampspærrer.
pH-værdi - for de fleste skimmelsvampe, der ses i byggeri, virker ekstreme pH-værdier hæmmende. Fx har frisk beton en så høj pH-værdi, at kun få skimmelsvampearter kan gro på den (men en vis vækst kan altså forekomme). Betonoverfladen karbonatiserer dog forholdsvis hurtigt, og overfladen vil derfor kun i en begrænset periode have høj pH-værdi.
Naturlige eller kunstigt tilsatte fungicider hæmmer skimmelvækst, som dog med tiden kan forsvinde.
Nogle træarter indeholder naturlige fungicider.
Nogle træarter er mere modtagelige for skimmel and andre, fx er fyr mere modtageligt end gran. Nogle træbaserede plader er mere modtagelige end andre, hvilket afhænger af træmaterialet og fremstillingsprocessen, fx tryk og temperatur under produktionen. Generelt er erfaringen, at der lettere kommer skimmelvækst på krydsfiner end på konstruktionstræ. Dette skyldes formentlig dels en ændring af træmassen i forbindelse med forarbejdningen, og dels at de yderste finerlag hurtigere bliver opfugtet, fordi fugten ikke kan fordele sig hurtigt igennem limlagene mellem de enkelte finerlag.
Der er også forskel på, hvilke træarter der har været anvendt til fremstilling af fineren. Finer lavet af tropiske træarter (hurtigtvoksende) har erfaringsmæssigt vist sig mindre modstandsdygtig mod skimmelvækst end finer lavet af (langsomt voksende) nordisk gran. Nogle producenter varmebehandler træ eller plader for at opnå større modstandsdygtighed mod skimmel og råd. Begge forhold er dog så dårligt udforsket, at der ikke kan gives generelle anvisninger.
Modtageligheden over for skimmelvækst kan forbedres ved at anvende fungicider. Det er dog nødvendigt at anvende specielle fungicider beregnet til at hæmme skimmelvækst, da fx trykimprægnering ikke har væsentlig effekt mod skimmelvækst. Behandling med fungicid betyder imidlertid, at der tilføres en gift, hvis virkning på mennesker over længere tid kan være vanskelig at vurdere. Desuden tilføres fungicidet kun på overfladen, og det vil derfor kun være virksomt i kort tid (et par år).
Hvis der foreskrives overfladebehandling med fungicid, fx for at forhindre skimmelsvamp i en periode, indtil konstruktionen er tørret ud, skal det sikres, at dette ikke kan medføre problemer med indeklimaet, og fungicider anvendes derfor i dag primært udendørs. Produkter til brug indendørs skal være godkendt, hvis der er risiko for afgasning til indeklimaet.
Generelt bør der anvendes løsninger, der holder byggeriet tørt, fx totaloverdækning, og fungicider i klimaskærmen bør kun anvendes, hvis andre løsninger ikke er mulige.
4.2.5 Byggepladsen
Ved udarbejdelsen af grundlaget for plan for sikkerhed og sundhed skal der bl.a. udarbejdes byggepladstegninger, hvoraf fx færdsels- og transportveje samt plads for materialeopbevaring skal fremgå. Dermed skal der som en del af projekteringen tages stilling til materialeopbevaring. Ved hoved- eller totalentrepriser skal entreprenøren sikre, at der er faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer. Ved fagentrepriser skal bygherren selv sørge for fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer.
I forbindelse med beskrivelse af byggepladsen er det hensigtsmæssigt samtidig at beskrive, hvilke forholdsregler mod opfugtning der skal træffes på veje og opbevaringspladser. Følgende bør indgå i vurderingen af forholdsregler på opbevaringspladser:
Overdækning mod nedbør og direkte sol.
Afdækning mod jordfugt, herunder belægning og dræning af området.
Afskærmning mod overfladevand.
Reserveret område til opbevaring af bestilte leverancer i tilfælde af forsinket byggeri. Disse områder skal kunne indrettes, så de tre første punkter kan overholdes.
Derudover skal opbevaringsfaciliteterne indeholde nødvendig plads for håndtering og transport, fx brug af kran og truck. Hvert fag skal have uhindret adgang til egne materialer. Hvis der ikke er taget hensyn hertil, er der større risiko for, at materialer flyttes uden hensyntagen til de eventuelle fugtproblemer, som det kan medføre.
Hvor oplagring kan ske inde i bygningen, bør det fremgå, hvorvidt den er lukket, og hvilke fugt- og temperaturforhold der kan forventes, fx om det vil være muligt at sætte varme og ventilation på, samt om byggefugt er udtørret.
Hvilke opbevaringsforhold, der er nødvendige for at sikre materialer mod skadelig opfugtning, afhænger af det enkelte materiale. Langt de fleste materialer optager fugt fra omgivelserne. Direkte vandpåvirkning skal undgås.
Tabel 17 viser en oversigt over den normalt anvendte fugtbeskyttelse på byggepladsen for forskellige materialer. Hvilken beskyttelse, der skal foreskrives, bør dog altid vurderes i den enkelte byggesag og bør normalt følge producentens eller leverandørens anvisninger. Det må altid for det aktuelle byggeri vurderes, om fugtkrav til materialers indbygning medfører, at det er nødvendigt eller formålstjenligt, at der holdes tørt på byggepladsen.
For alle materialer gælder, at tilsmudsning skal undgås. Indpakning kan være hensigtsmæssigt alene for at undgå tilsmudsning.
Tabel 17. Eksempler på, hvordan forskellige materialer typisk bør opbevares på byggepladsen for at undgå opfugtning. Eksemplerne er kun vejledende. I den aktuelle byggesag bør det overvejes, hvilken kategori materialet hører til, og leverandørens anbefalinger bør følges. Alle materialer skal holdes rene.
* Disse materialer pakkes ikke ud.
** Disse materialer pakkes ikke ud – beskyttes mod fugt nedefra bedst løftet fra jorden, fx på en palle.
Træmaterialer, der kommer i berøring med jord (herunder fra fodspor med jord), har øget risiko for skimmelvækst.
Ved overdækning forstås container eller en form for lukket telt. En presenning, der blot er lagt over byggematerialerne, er normalt kun egnet til beskyttelse mod nedbør i korte perioder.
Figur 30. Opbevaring af byggematerialer skal ske, så materialerne ikke udsættes for opfugtning, fx som vist i lukket, ventileret bygning, eller hævet op over jorden og under presenning. Ved opbevaring udendørs skal det sikres, 1) at regnvand kan løbe af, 2) at der er ventilation, som kan fjerne fugtig luft, og 3) at der ikke kan ske opfugtning på grund af fugt nedefra, fx ved at sikre fald på terrænet væk fra oplagspladsen og opbevare materialerne hævet over terræn.
Emballering i plastfolie alene er ikke tilstrækkeligt til at sikre mod opfugtning. Dels kan plasten let blive beskadiget, dels kan opvarmning på grund af solstråling medføre, at der afgives fugt, som efterfølgende kan kondensere på indersiden af plasten, så de yderste dele af materialerne opfugtes med deraf følgende risiko for skimmelvækst.
Der skal sørges for ventilation mellem overdækning og materialer for at sikre, at der ikke sker opfugtning af overfladerne på grund af materialernes eget fugtindhold. (Hvis en presenning lægges direkte over materialerne, kan solens opvarmning medføre, at materialerne varmes op, hvorved fugten drives ud i den omgivende luft. Ved senere afkøling, fx i skyggeområder eller om natten, vil fugten kondensere på overfladerne og kan medføre risiko for skimmelvækst).
4.2.6 Fugtindhold ved indbygning og ibrugtagning
Det skal i henhold til bygningsreglementet sikres, at bygningen også under opførelse er sikret mod opfugtning, som kan medføre skader, herunder skimmelvækst. Det skal også sikres, at nedbør ikke kan trænge ind i bygningen og dens konstruktioner, men i stedet ledes væk.
For at kunne dokumentere, at et byggeri er uden fugtproblemer eller skimmelvækst, bør den projekterende foreskrive, hvornår og i hvilket omfang fugtforholdene skal vurderes, og om der eventuelt skal måles, se afsnit 5.2, Krav til fugtmålinger i udbudskontrolplanerne.
Der er forskel på at foreskrive ‘løbende målinger med dataloggere’ og ‘enkeltmålinger’ (som dog kan gentages med mellemrum). Tabel 18 viser en oversigt over fordele og ulemper ved forskellige målestrategier. Hvilken type målinger der vælges, afhænger også af en risikoanalyse, se afsnit 4.4.2, Risikoanalyse.