3 Forslagsfase – mange væsentlige beslutninger tages tidligt
Allerede i forslagsfasen – og dermed meget tidligt i processen – bliver der på baggrund af et byggeprogram taget en række grundlæggende og betydningsfulde beslutninger. Det er fx vedrørende disponering af arealer, udformning af byggeriet, og hvilke materialer der ønskes anvendt. Bygherre bør deltage i arbejdet, så ønsker og forventninger til byggeriet afstemmes efter muligheder og den økonomiske budgetramme.
I forslagsfasen bør der fokuseres på at undgå byggetekniske løsninger og materialer, der er unødigt fugtfølsomme.
Kompliceret bygningsudformning med mange samlinger og gennemføringer øger risikoen for fugtskader både under udførelsen og efterfølgende i driftsfasen. Materialevalget er ligeledes afgørende for mængden og arten af eventuelle fugtskader.
De beslutninger, der træffes i forslagsfasen, afgør også, hvilke tiltag der er nødvendige for at undgå fugtskader under udførelsen, fx byggetakt, overdækning og anvendelse af byggepladsmembran. Der bør derfor tidligt i forslagsfasen udarbejdes en fugtstrategi, hvor der på overordnet niveau træffes beslutninger af betydning for byggeriets fremtidige fugtforhold. I tabel 14 er vist et eksempel på en fugtstrategi, som den kan udarbejdes i forslagsfasen.
Tabel 14. Eksempel på punkter i en overordnet fugtstrategi i forslagsfasen.
Emne | System | Konsekvens |
|---|---|---|
Valg af byggesystem | Beton, stål, murværk, glas, træelementer, CLT | Overdækningsstrategi? |
Valg af materialer | Organiske Uorganiske | Overdækningsstrategi? |
Valg af byggetakt | Lodret Vandret | Overdækningsstrategi mod nedbør? Anvendelse af byggepladsmembran? |
Valg af tørretider | Identificer kritiske tørretider | Hvornår er huset lukket? Hvornår kan efterfølgende arbejder gå i gang? |
Lufttæthedskrav | Energiklasse | Fastlæg lufttæthedskrav |
Etagehøjde | Er der tagterrasser, som kræver særlige inddækningshøjder og niveaufri adgang | Fastlæg etagehøjde og gulvopbygningshøjde |
Certificering | Svanemærkning, DGNB mv. | Er der krav om deltagelse af fugtsagkyndig? |
Dokumentation | Fugttekniske krav og krav til måling af fugt | Fastlæg krav om, hvad der skal måles, med tilhørende målemetoder (evt. udstyr) og dokumentation af resultater |
Fugtbelastningsklassen for et byggeri bør fastlægges allerede i forslagsfasen, se SBi-anvisning 277, Fugt i bygninger – teori, beregning og undersøgelse, så projektet så tidligt som muligt kan indplaceres i den relevante fugtrisikoklasse, se afsnit 2.1, Fugtrisikoklasser.
Det betyder, at byggeriets parter allerede på et tidligt tidspunkt får en idé om, hvorvidt det kan forventes, at der skal være øget fokus på fugtforholdene. I de høje fugtrisikoklasser er der grund til at være særligt opmærksom på fugtforholdene, og det bør vurderes, om en fugtsagkyndig skal tilknyttes i hele eller dele af byggeriet.
Renovering
Ved renoveringsopgaver bør de eksisterende forhold undersøges grundigt. Alle fugtfølsomme konstruktioner skal identificeres, kvalitet og udførelse af membraner skal kontrolleres/identificeres, og eventuelle eksisterende fugtskader skal registreres. Bygningens anvendelse nu og fremover skal klarlægges, inden en renoveringsløsning kan vælges.
Faserne ved en renoveringsopgave vil indeholde de samme elementer som ved et nybyggeri – herunder forslagsfasen. Dog vil det normalt ved renovering være nødvendigt at tage specielle hensyn til brugerne, hvis bygningen er i brug.
Ligesom ved nybyggeri bør der udarbejdes en fugtstrategi for at sikre mod fugtskader.
3.1 Valg af materialer
Mange byggematerialer er porøse, fx tegl, beton og træ, og de vil derfor kunne optage og afgive fugt i løbet af byggeprocessen. De fleste materialer vil også være følsomme for opfugtning, som fx kan medføre nedbrydning, dimensionsændringer eller skimmelvækst.
Nogle materialer betragtes som mere fugtfølsomme end andre, fordi skimmelsvampe lettere gror på dem; fx gror skimmelsvampe let på cellulose (træ, papir og karton), mens de ikke gror på uorganiske materialer som beton. Der kan dog godt være skimmelvækst på beton, idet skimmelvækst kan ske på urenheder på betonens overflade.
Ved materialevalget er det derfor væsentligt at vurdere nogle forhold vedrørende materialers følsomhed over for fugtpåvirkning. I tabel 15 er der vist en grov rangordning af materialer afhængigt af nogle vigtige fugtrelevante parametre. Tabellen forudsætter, at materialerne ikke er tilsmudsede. Materialer, der ikke optræder i tabellen, kan vurderes ved at sammenligne det aktuelle materiale med sammenlignelige materialer.
Hvilke parametre, der er vigtigst, afhænger af de aktuelle forhold. For et byggeri med totaloverdækning er fugtindholdet fra start vigtigst, mens det for et byggeri, hvor der er risiko for påvirkning af nedbør, kan være vandoptagelsen under udførelsen, der er vigtigst. Se også afsnit 2.2, Materialevalg.
Tabel 15. Rangordning af materialers og bygningsdeles fugtfølsomhed i afhængighed af fugtrelevante parametre: 1) følsomhed over for skimmel, 2) fugtindhold efter udførelse af arbejdet, og 3) mulighed for optagelse af vand. For hver parameter er den mest betydende egenskab nævnt. Materialerne er rangordnet for hver af de nævnte parametre. For hver parameter står det materiale, der giver anledning til flest krav/problemer, øverst (det mest ‘følsomme’). De blå pile viser, hvor indflydelsen er størst, fx hvilket materiale der tilfører mest vand til byggeprocessen.
Parameter | Betydende egenskab | Materialerangorden |
|---|---|---|
Følsomhed over for skimmel | Indhold af organisk materiale | Gipskartonplader Træ og træbaserede plader Cementbaserede materialer, tegl |
Fugtindhold fra start | Vandtilførsel i byggeproces | In situ-støbt beton Selvudtørrende beton Betonelementer Porebeton Murværk Træ Tørre materialer, fx gips- og træbaserede plader |
Vandoptagelse | Densitet og porefordeling | Træ Porebeton Tegl Beton |
3.2 Bygningsudformning
En bygnings udformning har stor betydning for, hvor følsom den er for fugtskader. Problemerne ligger ofte i udformning og antal af detaljer, fx samlinger, bygningsspring og gennemføringer.
Ved stor kompleksitet, dvs. mange sammenskæringer og gennemføringer, betyder det, at antallet af vanskelige detaljer øges. Derved øges også risikoen for, at vand eller fugt kan trænge ind i konstruktioner og bygningsdele. Samtidig bliver det vanskeligere at opdage vandindtrængning. Stor kompleksitet vil derfor normalt kræve øgede forholdsregler mod opfugtning i byggeperioden.
Byggeri med lette elementer betyder, at byggeriet hurtigt kan komme under tag, men det er vigtigt, at samlingsdetaljer gøres færdige i samme tempo som elementmonteringen. Fx skal samlinger mellem præfabrikerede tagelementer strimles umiddelbart efter oplægning for at hindre nedtrængning af nedbør.
Tabel 16 viser en oversigt over forhold, der kan være afgørende for, om et byggeri er fugtmæssigt simpelt eller kompliceret. Nogle af forholdene gælder ikke kun byggeprocessen, men også for det færdige byggeri.
Tabel 16. Vejledende oversigt over forhold, der kan være afgørende for, om et byggeri skal betragtes som fugtmæssigt kompliceret eller ej. I et fugtmæssigt kompliceret byggeri skal der være skærpet opmærksomhed i alle byggeriets faser, i forhold til hvis et byggeri er fugtmæssigt ukompliceret.
Fugtmæssig let udformning | Fugtmæssig kompliceret udformning |
|---|---|
Lodret byggetakt – byggeriet kommer hurtigt ‘under tag’ | Vandret byggetakt (store dele ligger eksponeret) |
Simple geometriske former | Mange lodrette og vandrette spring |
Let at overdække – store reelle flader | Svært at overdække – mange vanskelige detaljer |
Ikke-fugtfølsomme materialer | Fugtfølsomme materialer |
Konstruktiv fugtbeskyttelse (udhæng, drypnæser mv.) | Mange samlinger og gennemføringer |
Velkendte, afprøvede løsninger – erfaring | Mange nye, ukendte løsninger uden dokumentation |
Lille variation og simple detaljer – bygbart | Stor variation og vanskelige detaljer |
Figur 21. Hvis der benyttes vandret byggetakt, som vist øverst, er der stor risiko for, at der trænger nedbør ind i de mange åbentstående bygningsdele, fx spær, ydervægge og dæk. For at reducere/eliminere risikoen for indtrængen af nedbør kan der i stedet anvendes lodret byggetakt, hvor hver bygning eller bygningsafsnit lukkes hurtigst muligt, som vist nederst. Herved kan der også sættes gang i udtørring på et tidligere tidspunkt.
Figur 22. Byggeri af sommerhuse med vandret byggetakt under vinterforhold. Spær og træplader står uden afdækning mod nedbør, så opfugtning er uundgåelig.
Det kan desuden være af fugtmæssig betydning, hvordan byggeriet placeres på grunden, herunder med hensyn til eksponering for vind og nedbør, højdeforskelle og grundvandsstand. Dette vil normalt være af mindre betydning i byggefasen, selvom placering i en lavning også under byggeprocessen kan betyde udfordringer med at lede vand væk fra byggepladsen.
3.2.1 Udtørringsmuligheder og udtørringstid
Der skal være opmærksomhed på udtørringsmuligheder og udtørringstid i forbindelse med udformning af bygningen, så det sikres, at bygningsdele og materialer kan udtørres korrekt. Derved kan der muligvis både spares tid og penge. Der skal bl.a. være opmærksomhed på følgende forhold:
- Bygningen lukkes hurtigt. Ved at få bygningen under tag, lukke vindueshuller og sikre, at vandafledning fungerer, kan udtørring komme hurtigt i gang. Almindelig udtørring er baseret på opvarmning og ventilation. Udtørring går langt hurtigere ved højere temperatur, så det er en fordel, hvis varmeanlæg også kan installeres tidligt, så opvarmning kan anvendes i forbindelse med udtørring. Man skal dog være opmærksom på, at udtørring ved opvarmning kræver, at dampspærrer er installeret, at loftslemme mv. er lukket, og at der er kraftig ventilation. Ellers er der risiko for, at fugt drives ind i konstruktionernes kolde dele, hvor der kan ske opfugtning og eventuelt kondensdannelse.
- Våde byggeprocesser. Våde byggeprocesser bør udføres tidligst muligt, så udtørring kan komme hurtigt i gang.
- Udformning af konstruktioner. Konstruktioner skal udformes, så materialer, der senere lukkes inde, kan tørre ud uden at forsinke byggeprocessen, og så de ikke genopfugtes som følge af senere arbejder, fx isolering i varme tage eller kanaler i huldæk.
3.2.2 Dokumentation
Når der i forslagsfasen er valgt materialer og bygningsudformning, er næste skridt for at undgå fugtproblemer at identificere eventuelle risikobehæftede forhold. Dernæst skal det sikres, at der tages forholdsregler for, at de risikobehæftede forhold elimineres/reduceres.
Forholdsregler kan fx være:
- Ved anvendelse af fugtfølsomme materialer vil det normalt være nødvendigt at kompensere herfor ved at sørge for foranstaltninger til at forhindre opfugtning, fx ved at arbejde under totaloverdækning.
- Anvendes våde byggeprocesser, skal der tages hensyn til den nødvendige tørretid, før der kan arbejdes videre med andre processer. Alternativt kan der vælges en anden udførelse eller et andet materiale, der kræver mindre vand og/eller tørrer hurtigere ud.
- Krav om fugtmålinger og skærpet tilsyn i byggeprocessen, så det sikres, at der ikke sker indbygning af fugtige materialer eller opfugtning af fugtfølsomme materialer. Dette skal fremgå tydeligt af udbudsmaterialet.
For at dokumentere, at fugtforhold i byggeprocessen er overvejet allerede i forslagsfasen, bør resultatet af forslagsfasen indeholde en liste over eventuelle risikobehæftede fugtforhold, og hvilke forholdsregler der bør tages for at imødegå disse risikobehæftede forhold, fx i form af en fugtstrategi, se tabel 14.
Dokumentet skal sikre, at de overvejelser, der er gjort i forslagsfasen, bringes videre til projekteringsfasen. Samtidig har bygherren mulighed for at vurdere konstruktionens robusthed over for fugt i byggeprocessen, samt om der er behov for at tilknytte en fugtsagkyndig.
3.3 Risikobehæftede forhold mht. fugt
For byggerier med offentlig støtte (som derfor har forpligtigelser over for Byggeskadefonden) gælder, at der skal afleveres en erklæring om risikobehæftede forhold, jf. bekendtgørelse om kvalitetssikring: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (BEK nr. 2139 af 21/12/2020).
Erfaringen fra Byggeskadefonden med at nedbringe antallet af svigt i byggeri viser, at tilsvarende overvejelser om risikobehæftede forhold sandsynligvis også ville være gavnlige for andre byggearbejder. En sådan erklæring skal afleveres to gange i projektforløbet: Første gang i forbindelse med projektforslaget og anden gang i forbindelse med hovedprojektet.
De nuværende erklæringer om risikobehæftede forhold har ikke specielt sigte på fugt, men kan tjene som inspiration til at overveje, om der er risikobehæftede forhold mht. fugt under byggeprocessen, som allerede kan identificeres og eventuelt elimineres i forslagsfasen.
Ved vurdering af risikobehæftede forhold mht. fugt kan fx anvendes en fremgangsmåde som følgende:
- Rådgiver bør foretage en analyse af risikobehæftede forhold, som drøftes med bygherre.
- Herunder aftales også, hvilke tiltag der kan anvendes for at imødegå risikobehæftede forhold.
- I en ‘risikoerklæring’ opsummeres, hvilke risikobehæftede forhold bygherre kan acceptere (forudsat at de aftalte tiltag gennemføres).
- Risikoanalysen og de aftalte tiltag for at imødegå risiko vedlægges som bilag til risikoerklæringen.
På Byggeskadefondens hjemmeside, www.bsf.dk, findes der guider med anbefalinger og yderligere oplysninger om risikobehæftede forhold.
3.3.1 Tjekliste forslagsfase:
- Er det sikret, at der er valgt lodret byggetakt i så vid udstrækning som muligt?
- Er der anvendt simple geometriske former?
- Er muligheden for overdækning vurderet og besluttet?
- Er der valgt materialer, som ikke er følsomme over for fugt? Hvis ikke, er der da taget forholdsregler for at imødegå opfugtning?
- Er der anvendt våde byggeprocesser? Og hvis der er, er der da taget hensyn til tørretid?
- Er det vurderet, om der er behov for fugtmålinger for at sikre mod indbygning af fugtige materialer? I givet fald, er det vurderet, hvordan og hvornår der skal måles?
- Er der valgt velkendte, afprøvede løsninger?
- Er løsninger udført med simple, bygbare detaljer – med lille variation?
- Er eventuelle risikobehæftede forhold identificeret?
- Er der taget forholdsregler for at imødegå risikobehæftede forhold?
- Er det sikret, at oplysninger om risikobehæftede forhold og forholdsregler for at imødegå dem videreformidles til projekteringsfasen?
3.4 Eksempler
I dette afsnit gives nogle simple eksempler om:
- Trægulv på betondæk
- Porebetonvægge
- Tagelementer
- Renovering af fladt ventileret tag
- Renovering af hældningstag
- Renovering af trægulv på terrændæk.
Eksemplerne illustrerer, hvordan fugtforhold bør indgå i overvejelserne allerede i forslagsfasen. Eksemplerne føres videre i kapitlerne om de øvrige byggefaser.
Ved renovering er der krav i bygningsreglementet om, at konstruktionerne isoleres op til dagens standard, hvis det er rentabelt. Ofte er det netop en del af formålet ved renovering at reducere energiforbruget ved efterisolering, og dette vil altid medføre, at de varme- og fugttekniske forhold ændres i det pågældende byggeri. Rådgivende og udførende skal derfor være opmærksomme på, om den planlagte efterisolering kan medføre fremtidige fugtskader, fx ved overisolering eller udeladelse af dampspærre.
Renoveringssager adskiller sig fra nybyggeri ved, at der i forslagsfasen skal medtages undersøgelser af den eksisterende konstruktion. Der er her givet eksempler på forundersøgelser og overvejelser ved tagkonstruktioner og et gulv med vandskade.
Figur 23. Eksempel på udstøbning af betondæk mod skeletvæg med gipsplader. På højre side af figuren sker udstøbning direkte mod gipspladerne. Da gipspladerne ikke er beskyttet, vil de blive opfugtet, hvilket vil medføre stor risiko for skimmelvækst. På venstre side er vist, hvordan opfugtning kan undgås ved etablering af en fugtspærre mellem gipsplade og beton og en luftspalte på ca. 10 mm under gipspladerne.
3.4.1 Eksempel – trægulv på betondæk
Der ønskes anvendt trægulve på betondæk, men der er endnu ikke taget stilling til, hvilken type opbygning der skal anvendes.
Fugtmæssige krav
- Fugten i betonen må ikke skade trægulvet.
- For at undgå skader stilles der krav til fugtindholdet i betonen, som afhænger af, om der skal anvendes fugtspærre eller ej.
- Hvis der skal anvendes fugtspærre, afhænger kravene af hvilken type, der ønskes anvendt.
- Betonens udtørring kræver tid, hvilket der må tages hensyn til i tidsplanen.
Tjekliste
- Find fugtkravene til betonen afhængigt af fugtspærretype (eller eventuelt uden fugtspærre).
- Foretag et groft skøn af nødvendige udtørringstider.
3.4.2 Eksempel – porebetonvægge
I et nybyggeri ønskes anvendt porebetonvægge som lejlighedsskel og som bagmur.
Fugtmæssige krav
- Der stilles krav til fugtindholdet i porebetonen. Kravene afhænger af den afsluttende overfladebehandling, fx maling på væv eller spartling med kalciumsilikatpuds.
- Lejlighedsskel og facadevægge skal beskyttes mod vejrlig, indtil der kommer tag på bygningerne.
Tjekliste
- Stil krav om, at der tages forholdsregler mod, at porebetonen opfugtes.
- Stil krav om maksimalt fugtindhold i porebetonen inden efterfølgende arbejder.
3.4.3 Eksempel – tagelementer
Der skulle vælges tag til en større bygning med lav fugtproduktion. Valget stod mellem at anvende præfabrikerede tagelementer af træ eller en traditionel gitterspærsløsning. I det aktuelle tilfælde valgte man tagelementer, da det blev vurderet, at det var muligt at udføre arbejdet uden totaloverdækning.
Figur 24. Principskitse af træbaseret tagelement – her vist som ventileret løsning.
Fugtmæssige krav
Taget skal opfylde almindelige krav til tagkonstruktioner, dvs. enten være udført som ventilerede konstruktioner, uventilerede konstruktioner med fugtadaptiv dampspærre eller som varme tage. Brug af uventilerede tagelementer kræver anvendelse af fugtadaptiv dampspærre og normalt også særlige anvendelsesbetingelser.
- For tagelementer af træ skal der stilles krav til fugtindhold i elementet (ved levering og efter oplægning).
- Der skal stilles krav om strimling mellem kassetterne umiddelbart efter oplægning (for at undgå indtrængning af nedbør).
- Der skal være mulighed for at oplagre elementer under tag, hvis der skulle være nedbør ved levering.
Tjekliste
- Bestem krav til opbygning af tagelementer, afhængigt af om der ønskes løsning med ventileret, uventileret eller varmt tag, jf. SBi-anvisning 273, Tage, eller SBi anvisning 279, Fugt i bygninger – bygningsdele.
- Kan krav til eventuel anvendelse af fugtadaptiv dampspærre opfyldes i driftssituationen?
- Er der stilet krav om dampspærre, herunder (luft)tæthed af samlinger og gennemføringer?
- Er der stilet krav til fugtindhold i tagelementer ved levering og efter oplægning?
- Er der taget hensyn til typiske deformationer i tagelementer afhængigt af årstiderne (ofte ‘skyder de ryg’ om vinteren)?
- Er der stilet krav til opbevaring?
3.4.4 Eksempel – renovering af fladt, ventileret tag på større bygning
Et eksisterende fladt, ventileret tag med nedslidt membran ønskes efterisoleret ved udlægning af ny isolering og ny tagmembran, således at den oprindelige tagmembran fremover vil fungere som dampspærre.
En bygning i brug er særligt følsom over for vandskader ved renovering af taget, da beboere og brugere vil blive berørt, hvis uheldet er ude. Vandindtrængning kan medføre store følgeskader, og mulighederne for udtørring er væsentlig dårligere for renoveringsopgaver ved bygninger i brug end ved nybyggeri.
Risikoen for følgeskader og potentielle meromkostninger skal medtages, når det i projekteringsfasen vurderes, om bygningen skal totaloverdækkes i forbindelse med arbejdet.
Figur 25. a) Eksemplet omhandler et ældre ventileret tag, hvor tagdækningen er nedslidt. Taget ønskes renoveret og i forbindelse hermed efterisoleret. b. Ved renovering er der tilføjet isolering med en tykkelse, som er valgt på baggrund af tykkelsen af den eksisterende isolering, bygningens fugtbelastningsklasse samt krav til U-værdi efter rentabel renovering. Den oprindelige tagmembran er efterset og udbedret, så den er tæt og derfor kan anvendes som dampspærre i den renoverede tagkonstruktion.
Fugtmæssige krav
- Det gamle tag skal holde tæt i byggeperioden – og skal derefter fungere som dampspærre.
- Det gamle tag bør undersøges, fx skannes, så det sikres, at der ikke er fugt i den eksisterende isolering og/eller råd eller skimmelvækst i materialerne. Beskadigede eller våde materialer udskiftes.
- I tilfælde af eksisterende fugt- eller rådskader skal konstruktionens opbygning undersøges (og eventuelt ændres) for at sikre, at der ikke igen kan opstå fugtrelaterede problemer.
- Tykkelsen af den nye isolering skal følge retningslinjerne for merisolering af flade tage for at sikre, at der ikke opstår kritiske fugtforhold efter renoveringen.
Tjekliste
- Find krav til tykkelse af den nye isolering (som afhænger af tykkelsen af den eksisterende isolering), bygningens fugtbelastningsklasse samt krav til U-værdi efter rentabel renovering.
3.4.5 Eksempel – renovering af hældningstag
En tagdækning af teglsten skal udskiftes. Det eksisterende loftsrum er med god ventilation og begrænset isolering, og det ønskes efterisoleret ved udlægning af ekstra isolering oven på den eksisterende.
Der er tale om en renoveringssag, hvor vandindtrængning kan medføre store følgeskader. Mulighederne for udtørring er desuden væsentlig dårligere for renoveringsopgaver ved bygninger i brug end ved nybyggeri. Risikoen for følgeskader og potentielle meromkostninger skal medtages, når det i projekteringsfasen vurderes, om bygningen skal totaloverdækkes i forbindelse med arbejdet.
Figur 26. Eksempel på renovering af tagkonstruktion, hvor der er anvendt totaloverdækning for at undgå fugtskader og minimere vejrligsdage. Den høje overdækning på fotoet skyldes, at der skal 1. sal på huset. Foto: Tommy Bunch-Nielsen.
Fugtmæssige krav
- Der må ikke være opfugtning, råd eller skimmelvækst i den eksisterende konstruktion inklusive isolering.
- Etageadskillelsen mod tagkonstruktionen skal være lufttæt, fx opnået ved dampspærre. Dampspærren skal være tæt, og den skal derfor undersøges for tæthed af samlinger, gennemføringer og tilslutninger. Loftslem skal ligeledes lukke lufttæt.
- Tagrummet skal ventileres efter gældende forskrifter også efter renoveringen.
Tjekliste
- Vurdér om eksisterende dampspærre er intakt og kan genanvendes, eller om der er behov for montering af ny dampspærre. Om nødvendigt må der foretages tæthedsmåling, eventuelt kombineret med termografi for at lokalisere utætheder.
- Find krav til tykkelsen af ny rentabel isolering.
- Find krav til ventilationsåbninger i gældende forskrifter, fx SBi-anvisning 273, Tage, eller SBi-anvisning 279, Fugt i bygninger – bygningsdele.
3.4.6 Eksempel – renovering af trægulv på terrændæk
I forbindelse med renovering af en ældre bygning ønskes der anvendt trægulve på terrændæk.
Fugtmæssige krav
Der skal stilles krav, som afhænger af terrændækkets opbygning, herunder især om der kan regnes med, at dækkonstruktionen vil være tør efter renovering, dvs. uden opstigende grundfugt. Hvis der er tvivl om terrændækkets opbygning, bør der foretages destruktive indgreb for at undersøge, om der er kapillarbrydende lag mv.
Ved renovering, hvor gulvet skiftes, skal nugældende energikrav opfyldes, såfremt det er rentabelt. Fugtspærrens placering er afhængig af, hvor meget isolering der skal anvendes. Her regnes med, at fugtspærren udføres direkte på betondækket, da det ikke anses for rentabelt at bryde dækket op.
Uden fugtspærre er der krav om højst 65 % porefugt (RF) i betonen, og der skal være sikkerhed for, at den ikke bliver højere ved brug. Det anbefales derfor, at der under alle omstændigheder udlægges en fugtspærre i forbindelse med renoveringen.
- Med MS-lim (fugtspærrende lim) kan der tillades op til 75-85 % porefugt (RF).
- Med fugtspærre af 0,20 mm PE-folie kan der tillades op til 85 % porefugt (RF) – hvis der er snavs/støv på betonen, skal RF under folien permanent være lavere end 75 % for at undgå skimmelvækst.
- Med fugtspærre af epoxy eller påsvejset bitumenmembran kan der tillades op til 90 % porefugt (RF) ved udførelsen – bemærk, at anvendelse af epoxy stiller krav om tilstrækkelig styrke af betonen.
Tjekliste
- Det undersøges, om der kan regnes med, at der ikke er opstigende grundfugt – evt. foretages undersøgelse af, om der er udført kapillarbrydende lag.
- Det vurderes, om den isoleringstykkelse, der ønskes anvendt, kan give anledning til fugtproblemer med den foreslåede placering af fugtspærren direkte oven på dækket. I givet fald må placeringen ændres eller isoleringstykkelsen reduceres (og der skal i så fald tages hensyn til, at der ikke opstår risiko for opfugtning og heraf følgende skimmelvækst).
- Det vurderes, om der skal anvendes en fugtspærre, og i givet fald hvilken type. Hvis der med sikkerhed ikke kan ske opfugtning, kan der anvendes PE-folie eller MS-lim. Hvis der er risiko for opstigende grundfugt, kan der fx vælges epoxy eller påsvejset bitumenmembran, som hindrer adgang af ilt til betonoverfladen og dermed skimmelvækst.
På baggrund af ovenstående foretages et endeligt valg. I dette tilfælde blev der valgt en løsning med fugtspærre af påsvejset bitumenmembran, der både hindrer opstigende grundfugt og hindrer skimmelvækst på den gamle betonoverflade.